Borgen Late Night: Ekstracheck til ældre

23:31
 
Del
 

Manage episode 326665582 series 1750591
Af Jyske Bank TV. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

De stigende priser på energi og fødevarer får nu S-regeringen til at tilbyde kr. 5.000,- ekstra til de fattigste pensionister og et højere befordringsfradrag til pendlere. Socialdemokratiet vil finansiere den ekstraordinære hjælpepakke med lån – men gaveboden stopper næppe her. Både venstre- og højrefløjen har nemlig idéer til endnu større kompensationsordninger.

Under tirsdagens spørgetime i Folketinget forsøgte de borgerlige partier at trykteste deres paroler frem mod den kommende valgkamp – ved at gå til ideologisk angreb på statsminister Mette Frederiksen (S): Både Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen angreb den nye og kontroversielle model for omfordeling af unge på landets gymnasier. De blå partiledere tordnede begge mod "tvangsfordeling".

Men virker friheds-offensiven? Er de blå partiers angrebsforsøg effektive mod en statsminister, der ser ud til at have grebet Ukrainekrigen som en ny anledning til at skabe samling i Folketinget om de store og vigtige dagsordener. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua.

243 episoder