Hvad siger boligministeren til boligboomet?

44:02
 
Del
 

Manage episode 292469610 series 2852766
Af Weekendavisen. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Med coronapandemiens indtog frygtede alle et crash på boligmarkedet. Sådan blev det ikke. Det blev lige omvendt. Alene sidste år steg boligpriserne med 14 procent herhjemme. Og har man været boligejer i København de sidste 20 år, vil mange have tjent mere på mursten end på arbejde. Hvad siger en god, kernesocialdemokratisk boligminister til det? Martin Krasnik spørger Kaare Dybvad, om vi er ved at udvikle en friværdiklasse.

Det er ikke kun boligpriserne, der buldrer afsted. For hvad passer egentlig bedre end et glas rosé, når man sidder der på altanen og mærker friværdien vokse? De sidste ti år er salget af rosévin steget med 300 procent. Det ændrer dog ikke på, at vinanmeldere foragter de lyserøde dråber. Signe Wulff er gæst til en snak om den lidt forkætrede drik, som flere og flere vil have.

Det skal naturligvis også handle om patenter. For mens vestens vaccinationsprogrammer har fart på, så går det meget langsomt i den fattige del af verden. Sæt patenterne fri, lyder det fra prominente personer. Men så enkelt er det ikke, siger Ole Nyeng.

Programmet er tilrettelagt og produceret af Karen Sigrid Jacobsen og Cecilie Blomquist.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

49 episoder