Ærligt Talt explicit

Del
 

Manage series 2568111
Af Jannik Alleslev and Jonas Agersø. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.

Ærligt Talt er en samtalepodcast i ordets rette forstand. Den gode samtale kan få os til at grine og græde. Vi kan få lettet vores hjerte og udfordret vores hjerne og vi kan ikke mindst lære af den.

Kunsten at få en samtale til at flyde, kræver åbenhed, nysgerrighed og forståelse fra samtalepartnerne. Netop disse evner besidder de to værter Jonas Agersø og Jannik Alleslev, der benytter deres mangeårige venskab til at skabe en samtale der er autentisk, ægte og ærlig. En sådan samtale kan både være spændende, følelsestung, nørdet, kritisk og hylende morsom. Samtalerne i Ærligt Talt bestræber sig på at være alt dette og meget mere. Samtalernes mange tematikker udspringer af værternes egne interesser og strukturen kan betegnes som løst struktureret. Der er ikke aftalt et samtaleemne på forhånd, men værterne har muligvis hver især en idé om, hvad de har lyst til at tale om. Det kan være alt fra dagligdagsoplevelser, anbefalinger af kunst og kultur til de seneste nyheder. Udgangspunktet er dog altid værtens eget ståsted, fremfor en generel aktualitet.

I løbet af afsnittene vil der løbende dukke gæster op. Endnu en samtalepartner at sparre, diskutere og nyde selskab med. Gæster byder på nye samtaleemner. De rykker ved dynamikken og de skaber grobund for helt andre samtaleoplevelser.

Kom med ind i stuen og Vi lover at du får én på lytteren!
Det er Ærligt Talt!

17 episoder