Vi mennesker kan ikke tåle at ligge stille alt for lang tid ad gangen, uden at vores kredsløb bliver påvirket. Men det kan brunbjørnen. Faktisk er dens krop og fysiologi fintunet til at kunne gå i dvale i mange måneder, og det er en ret utrolig evne.I denne udgave af »Hjertets veje« kan du høre, hvad store forædte bjørne i vinterhi kan lære os om s…

For 35 år siden blev den første hjertetransplantation gennemført i Danmark. Levetiden for transplanterede er siden da blevet mangedoblet, og man forsøger hele tiden at rykke forskning i nye hjerter og mulige alternativer.I dette afsnit af »Hjertets veje« kan du høre om hjertetransplantationer fra den allerførste til de nutidige, om hjertevævets fin…

Smerter i nakke, skuldre og ryg er hyppige blandt kirurger og skyldes klassiske faktorer som manglende ergonomiske hjælpemidler og statiske arbejdsstillinger. Det er særligt den minimale invasive kirurgi, der giver problemer. For hvor de moderne kirurgiske metoder skulle være mere skånsomme for patienterne, medfører det et mere udsat fysisk arbejds…

Menneskekroppen indeholder flere milliarder celler, og når man skal forstå, hvordan forandringer i hjertet opstår, må man kigge på de allermindste dele. I dette afsnit af »Hjertets veje« kan du komme med på nogle af stoppene på vejen i grundforskningen. Fra celler og molekyler set gennem et mikroskop til det hele bankende hjerte – og hvad det kan l…

For ældre, sårbare og transplanterede patienter er vaccination afgørende for at forebygge alvorlige sygdomsforløb og dermed reducere risikoen for indlæggelser. Men hvordan skal det foregå, og hvilke sygdomme skal man vaccinere mod? Det handler Ugeskriftets podcast om denne gang. Overlæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital Carsten S…

I godt og vel 350 år troede man, at hjertet blot var en trofast og hårdfør pumpe. Men det viste sig, at hjertet bar rundt på en hemmelighed. Det er også en hormonfabrik. I denne udgave af »Hjertets Veje« kan du høre om opdagelsen af hjertehormoner, der sænker blodtrykket og hjælper dig på toilettet. Du kan også høre om biologiske sladderhanke, og a…

Uanset om du sprinter afsted, alt hvad du kan, eller du sover din dybeste søvn, arbejder dit hjertet helt af sig selv. Det tilpasser sig til vores tempo, også når det bliver lidt ekstremt. I dette afsnit af »Hjertets veje« kan du komme med på en tur fra hjertet og ud i de allermindste blodkar og høre om hjertet, der vokser og skrumper. Vi skal også…

Vores tanker og følelser er tæt forbundet med resten af kroppen, og her spiller hjertet en vigtig rolle. I dette afsnit af »Hjertets veje« kan du høre om sammenhængen mellem vores mentale og fysiske helbred. For når du bliver nervøs, bekymret eller bange, er der nogle ældgamle urinstinkter på spil.Du kan også høre om en tilstand, hvor en ekstremt s…

Vejrtrækning er en af kroppens mest grundlæggende funktioner, og respiratorisk svigt kan have stor betydning for både livskvalitet og overlevelse. Tidlig diagnostik og målrettet behandling er afgørende for patienter med neurologiske sygdom som f.eks. ALS og også overvægtsrelateret hyperventilation.Medvirkende: Anne Kathrine Staehr-Rye, forskningsan…

Hjertet bliver dannet i det allertidligste fosterstadie, og det skal helst se ud på en ganske særlig måde – i hvert fald uden ret store udsving. I dette afsnit kan du høre om, hvordan en lillebitte celle bliver til en dobbeltsidet pumpe, hvad der sker, når dannelsen af hjertet går galt, og hvad det kan lære os om det hele, raske hjerte.»Hjertets Ve…

Næsen er stoppet, vejrtrækningen besværlig, og hovedet føles tungt. Forkølelsessæsonen er over os, men for nogle er tilstanden kronisk. Næse- og bihulesystemet er vigtigt for vejrtrækning og velbefindende, da det fugter, varmer og filtrerer luften. Akut næse- og bihulebetændelse er som regel virusbetinget og går over af sig selv, mens kronisk sygdo…

Hvert eneste sekund hver dag år efter år arbejder hjertet utrætteligt for at sikre, at blodet strømmer rundt i hele kroppen. Fra hjernens krinkelkroge til det yderste af lilletåen.I dette afsnit kan du høre om verdens bedste pumpe, om et meget avanceret sugerør, der kan redde liv, og om dengang man troede, at blodet simpelthen fordampede ud af krop…

Sundhed er ikke længere kun hospitaler og behandling – det er blevet en sikkerhedspolitisk ressource. De seneste uger har vist os, hvor tydeligt nye hybride trusler kan ramme, da droner fløj over lufthavne og militære faciliteter. Spørgsmålet er: Er vi klar? Et tættere samarbejde mellem sundhedsvæsen og forsvar kan styrke Danmarks robusthed, når kr…

Gennem et helt liv slår hjertet ikke bare millioner, men milliarder af gange, uden at vi tænker over det: et enestående stykke finmekanik!I dette første afsnit sætter vi strøm til hjertet! Eller det gør det faktisk helt af sig selv. Du kan høre om dirigenten for hjertets symfoniorkester, om yndlingsionkanaler og mutationer og komme med en tur i Zoo…

Hvad sker der med hjertet under en rummission, hvordan påvirker vores følelser hjertets rytme, og kan vi engang i fremtiden gro hjerter i et laboratorie?Det er nogle af de spørgsmål, du kan blive klogere på i »Hjertets Veje« – en videnskabelig podcastserie om kroppens vigtigste organ i 10 episoder.Her vil læge og hjerteforsker Lisa Gottlieb og jour…

Hen over et helt liv vil op imod 80% af befolkningen på et eller andet tidspunkt få medicin mod en psykisk lidelse. Det kan have stor påvirkning på den enkeltes autonomi og livsmuligheder, hvis man ikke længere må køre bil som følge af den medicinske behandling. Der er dog stor forskel på, hvilke typer psykofarmaka der er forenelig med at køre bil.…

Stigende arbejdstempo, manglende fleksibilitet og krav om dokumentation har skabt udbrændthed blandt klinkere i det danske sundhedsvæsen i mange år. Både medarbejdere og faglige organisationer har råbt op, men hvordan kommer man tættere på en løsning? Det handler Ugeskriftets podcast om i denne episode. Vi taler med Søren Valgreen Knudsen, der er l…

Opioider og særligt unges forbrug og misbrug af dem har trukket mange overskrifter de senere år. De smertestillende lægemidler, der har en høj risiko for afhængighed og overdosis, er blevet mere tilgængelige og er blandt nogle unge et udbredt rusmiddel. To nye artikler i Danish Medical Journal (DMJ) har undersøgt kendskabet til og brugen af opioide…

Tularæmi eller harepest er en infektion, der kan smitte til mennesker gennem myg og flåter. Sygdommen er stadig ret sjælden herhjemme, men er i stigning i landene omkring os, og kan potentielt være alvorlig. Derfor er det godt at kende de mest almindelige tegn på sygdommen. Gæst: Anne-Mette Lebech, professor og overlæge, Afdeling for Infektionssygd…

Du har måske lige købt en stor vaffelis, og så sætter den sig, den lille hveps eller bi. Alt imens isen smelter, kæmper du en brav kamp om, hvis is det er. Tiden for hvepse- og bistik er over os. For nogle personer kan et stik udvikle sig til en livstruende situation. I dag er det ikke muligt at forudse, hvem der udvikler en alvorlig allergisk reak…

Akutte neurologiske bivirkninger ved medicin er sjældne, men findes i mange varianter, og de optræder hos patienter fra den intensive afdeling til almen praksis. Symptomerne er mangfoldige og dækker både det det centrale og det perifere nervesystem, og det er særligt centralnervesystemslægemidler og onkologisk medicin, man skal være opmærksom på.I …

Om få år kan patienter med alvorlige immundefekter sansynligvis blive kureret med såkaldt CRISPR/Cas-genterapi. Men selv om behandlingerne er meget tæt på at kunne blive frigivet, rejser spørgsmålet om genterapi en række etiske dilemmaer. I denne episode af Ugeskriftets podcast taler vi med overlæge Trine Mogensen om CRISPR/Cas-genterapi.Medvirkend…

De seneste 10-20 år er ADHD i stigende grad rykket ind i voksenpsykiatrien. Men ADHD hos voksne er en kompleks størrelse, hvor man både skal kunne udelukke en lang række andre psykiske eller fysiske forklaringer og afdække, hvordan den enkelte har fungeret mange år tilbage i både skole- og arbejdssammenhæng.Gæst: Simon Hjerrild, psykiater og overlæ…

Det giver god mening at opspore den gruppe af gravide, der udvikler tidlig præeklampsi, da det er en alvorlig tilstand for både mor og barn. En ny screeningsmetode kan identificere op til tre gange så mange kvinder, der vil udvikle præeklampsi, sammenlignet med tidligere metoder. Charlotte Ekelund, overlæge i føtalmedicin på Rigshospitalet, er gæst…

På 50 år har livmoderhalskræft gået fra at være en ret almindelig og ret alvorlig kræftform hos kvinder til en sygdom, som meget få får. I løbet af et par årtier har ny teknologi og tværfaglige forskningsmæssige resultater gjort det muligt at lave vacciner og screeningsprogrammer, der betyder, at man næsten kan eliminere sygdommen i fremtiden.Medvi…

Op imod 100.000 danskere menes at have en demensdiagnose. Men det er svært helt tidligt i forløbet præcist at diagnosticere, hvilken type demens der er tale om. Biomarkører kan være et godt redskab.Vi taler med professor Steen Gregers Hasselbalch. Medvirkende: Steen Gregers Hasselbalch, professor på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og profess…

Læger skal blive meget bedre til at finde ud af, hvordan rødme på en meget mørk hud ser ud, og hvordan gulsot på en baby, der ikke er lyserød, fremstår.Der mangler både undervisning og forskning i, hvordan man diagnosticerer forskellige hudproblematikker i forbindelse med patienter med mørk hud. Og så skal vi ikke være så bange for at tale om det, …

Patienter med livstruende leversygdom har sjældent adgang til en struktureret palliativ behandling, som man kender det fra kræftområdet. Ofte er det meget længe afhængigt af, hvilket tilbud man får, og måske får man først adgang til den egentlige palliative behandling, når det er for sent. Det vil en gruppe af speciallæger gerne gøre bedre.Medvirke…

Skærme og unges digitale liv bliver debatteret flittigt, bølgerne går ofte højt – og holdningerne er mindst lige så mange, som der er skærme i en gennemsnitlig dansk husstand. Udviklingen er på mange områder løbet hurtigere end forskningen, men der begynder alligevel at tegne sig nogle overordnede tendenser omkring, hvornår skærme og særligt social…

Nye retningslinjer skal forbedre behandlingen af svangerskabsforgiftning og graviditetsrelaterede kramper, som primært handler om blodtryksbehandling, væskebehandling, smertebehandling og anæstesi.Mette Leegaard Andersson, der er ledende overlæge i obstetrik og gynækologisk anæstesi på Odense Universitetshospital, har været med til at skrive den ny…

Randi Eltved er ledende overlæge i Smerteklinik i Silkeborg. Her ser hun hundredvis af patienter med kroniske smerter. Mange af dem har haft et langvarigt forbrug af opioider – der for manges vedkommende allerede kunne være nedtrappet i praksis. Derfor tager hun ofte ud af huset og vejleder læger i almen praksis i, hvordan de kan hjælpe patienter m…

Alle kender det der med ikke at kunne sove. For flere og flere mennesker bliver den tilstand kronisk og udvikler sig til en kronisk søvnforstyrrelse. Forskningen viser nu, at kognitiv adfærdsterapi mod kronisk insomni har en god effekt.Medvirkende: Marie Kim Wium-Andersen, overlæge i psykiatri , Psykiatrisk Center GlostrupTilrettelæggelse Karen Sig…

Blødninger tidligt i graviditeten er almindeligt – i mange tilfælde er det forbigående og ganske ufarligt, men for nogle vil det desværre ende med graviditetstab. I dag er der ikke nogen egentlig behandling for blødning i første trimester – men for en mindre gruppe gravide, der tidligere har oplevet flere ufrivillige aborter, kan behandling med hor…

Selvmord blandt læger har i mange år været højere end resten af befolkningen. Et nyt review fra British Medical Journal viser, at mens der er sket et fald hos de mandlige læger, der begår selvmord, er incidensen blandt kvindelige læger stadig højere end resten af befolkningen.Medvirkende: Annette Erlangsen, seniorforsker, programleder af Danish Res…

Med 2.500 sygdomsartikler er Lægehåndbogen Danmarks største sygdomsleksikon. Håndbogen indeholder tegninger, fotos, animationer og er for mange læger et vigtigt opslagsværk. Men hvad er det for et arbejde, der ligger bag artiklerne, og hvordan vægter man indholdet som redaktør? Det handler Ugeskriftets podcast om i denne udgave. Medvirkende Lotte U…

Opdagelsen af et lillebitte molekyle i en lillebitte orm for 30 år siden skulle vise sig at blive banebrydende. Victor Ambros og Gary Ruvkun er dette års modtagere af Nobelprisen i medicin og fysiologi for deres opdagelse af mikroRNA, der har stor betydning for regulering af vores gener og spiller bl.a. en væsentlig rolle i kroppens udvikling og be…

Psoriasis er den mest udbredte hudsygdom i verden. Men selv om sygdommen manifesterer sig i huden, er psoriasis et udtryk for en autoimmun betændelsestilstand i kroppen. Selv om det kan se voldsomt ud, lever patienter med psoriasis et andet liv i dag, end de gjorde for bare 30-40 år siden.Denne udgave af Ugeskriftets podcast handler om psoriasis. V…

PFAS er den samlede betegnelse for tusindvis af miljø- og sundhedsskadelige fluorstoffer. Selv om den enkeltes risiko for at blive syg af PFAS er relativt lille, så er fokus på opsporing og regulering af grænseværdier stadig en vigtig samfundsmæssig opgave. Sådan lyder budskabet i den nyeste udgave af Ugeskriftets podcast, hvor vi taler med læge og…

Koronararteriesygdom eller åreforkalkning i kranspulsåren er en ret almindelig problemstilling. 165.000 danskere menes at være i behandling for sygdommen, der enten opleves som en kronisk stabil tilstand eller en akut ustabil tilstand.I denne episode kigger vi nærmere på den kroniske tilstand, og hvilke anbefalinger der ligger for behandlingen.Medv…

Retssager om fysisk vold og seksuelle overgreb på børn er dybt afhængige af retsmedicinske beviser – i særdeleshed når det drejer sig om helt små børn. Manglen på håndfaste beviser er oftest det, der får sagerne til at falde, selvom der kan være tale om sager med en bestyrket mistanke. Det viser en kortlægning, der har fulgt de sager, hvor børn har…

Profylaktisk hiv-behandling er en afgørende strategi i at forebygge hiv-smitte i Danmark. Brugen af behandlingen PrEP har vist sig at være et meget effektivt middel til at undgå at blive smittet med hiv, hvis man tager medicinen korrekt. Selv om PrEP kun bekytter mod hiv, øger brugen af PrEP også den seksuelle sundhed, da den gruppe, der får tilbud…

Behandlingstilbuddet OPUS begyndte som et forskningsprojekt tilbage i slut-90’erne i Region Hovedstadens Psykiatri. Gennem et klassisk lodtrækningsforsøg ville man undersøge, om et helhedsorienteret toårigt behandlingsforløb kunne gøre en forskel for unge med debuterende psykoser.Siden er OPUS blevet et etableret tilbud på tværs af alle landets reg…

Reglerne for, hvornår man kan kalde en patient for hjernedød, er ikke fulgt med tiden. Med både den forskningsmæssige og teknologiske udvikling kan man ved ret få undersøgelser sikkert bestemme, hvornår en person er afgået ved hjernedøden. Problemet er dog, at de retningslinjer, der er forbundet med diagnosticeringen, kræver en række ekstra undersø…

Kan kunstig intelligens og særligt sprogmodeller blive en håndsrækning i almen praksis, og hvilke diskussioner er det vigtigt, at man tager for at værne om sikkerheden for både patientens helbred og data? Det er nogle af de spørgsmål som Dansk Selskab for Almen Medicin har på dagsordenen på deres årsmøde i efteråret. Målet er at udarbejde et holdni…

Rugemoderskab er et politisk sprængfarligt emne. Lige nu ligger der et lovforslag i høring i Folketinget, der blandt andet tager stilling til, hvem der kan blive rugemødre, og hvordan man sikrer, at ikkeintenderede forældre til børn, der er kommet til verden via rugemoderskab ude i verden, hurtigere kan blive barnets juridiske forældre. Problemet e…

Monitering via knoglemarkører kan have stor betydning for behandling af osteoporose. Måling af knoglemarkører gør det nemlig muligt at se fremskridt eller tilbagefald i sygdommen over relativt kort tid. For knogleskørhed er en drilsk tilstand, der i mange år hverken viser sig gennem symptomer eller gener for patienterne. Og det har den konsekvens a…

Kan kunstig intelligens bistå jordemødre ved screening og visitation af gravide og fødende - og hjælpe med at opdage potentielt alvorlige tilstande som truende for tidlig fødsel og svangerskabsforgiftning. Det skal et forskningsprojekt på i akutmodtagelsen for fødende og gravide på landets travleste fødeafdeling undersøgeGæst: Helene Westring Hvidm…

Komplicerede sygdomsforløb, genindlæggelser og høj dødelighed er nogle af de store risici ved kirurgiske indgreb til skrøbelige kræftpatienter, hvor især høj alder og multisygdom trækker i den forkerte retning. Siden begyndelsen af 2023 har man på Sjællands Universitetshospital i Køge brugt kunstig intelligens til at skræddersy behandlingsforløb ti…

Mængden af videnskabelige artikler er over de seneste 20 år steget markant. Men det er ikke ensbetydende med, at alle videnskabelige artikler er lige gode. Det kræver faktisk en del færdigheder for rent faktisk at gennemskue kvaliteten af et studie eller en oversigtsartikel.Hvad det er for færdigheder, og hvordan man i store træk kan vurdere kvalit…

Problemer med at løfte armen, en hængende mundvig og usammenhængende tale er de mest kendte tegn på hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Men symptomerne kan også være mere diffuse. Som en del af et nyt forskningsprojekt skal medarbejdere på akuttelefonen i Region Sjælland have en hjælpende hånd af AI, der har tygget sig igennem tusindvis af opk…