show episodes
 
Loading …
show series
 
Blæsten frisk over Limfjordens vande, men det var altså også en ret så frisk idé, som ingen ringere end Valdemar den Store fik sammen med ærkebiskop Eskil i 1158: Himmerland skulle have et storslået cistercienserkloster ved fjorden, og den skulle have tilknyttet en af Nordens allerstørste kirker. I dag ser tingene ganske anderledes ud. En brand i 1…
 
»Lad blot Gud beholde sit Himmerige, hvis jeg kan beholde Gurre«. Sådan sagde Valdemar Atterdag ifølge sagnet om borgen Gurre nær Helsingør i Nordsjælland. Om han virkelig sagde sådan vides ikke, men under alle omstændigheder udbyggede han borgen, der på daværende tidspunkt havde et par hundrede år på bagen. Og da Valdemar Atterdag efter 35 dramati…
 
Det kan være svært at forestille sig, at det faktisk var her, den stærke nordtyske adelslægt Rantzau i slutningen af 1500-tallet faktisk fik opført et ægte renæssancepalads. Trøjborg havde tårne med løgkupler og en prægtigt udsmykkede sal til festerne, og byggeriet trak så mange veksler på de lokale bønder, at selveste Christian 4. måtte agere fagf…
 
I dag er der ikke meget tilbage af kongens Lilleborg midt på Bornholm, men tilbage i 1200-tallet var fæstningen en seriøs konkurrent til det senere så mægtige Hammershus længere nordpå. Men Lilleborgs skæbne blev besejlet, da ærkebiskoppen Jakob Erlandsen under sine bitre magtkampe med den danske kongemagt i 1259 fik sin lillebror Anders til sammen…
 
I sin storhedstid blev Nykøbing Slot drevet af enkedronning Sofie, der efter Frederik 2.s død blev forvist hertil af Rigsrådet i 1594. Sofie var en dygtig forretningskvinde og opbyggede en enorm formue, der fra tid til anden måtte bruges til at understøtte sønnen Christian 4. Men efter hendes død i 1631 var det snart slot med de gode tider for Nykø…
 
Det kejserlige Tyskland fik efter sin fødsel 1871 appetit på kolonier i både Afrika og Asien. Det kortvarige kolonieventyr sluttede med Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, men det fik enorm betydning for populærkulturen i Tyskland såvel som for kendte malere som Emil Nolde og Ernst Ludwig Kirchner. Lyt med, når Politiken Histories podcast Kong…
 
Ved en konference i Berlin i 1884/85 aftalte de europæiske stormagter at dele Afrika op mellem sig, et kontinent hvis indre stort set ikke var blevet udforsket af europæerne. Det var især private firmaer og personer (såsom englænderen Henry Morton Stanley og tyskeren Carl Peters), der var frontløbere for en egentlig statslig kolonisering, både i Af…
 
De vidtstrakte områder, tyskerne pludselig blev herrer over, var beboet af mange forskellige folkeslag. I Tysk Sydvestafrika (vore dages Namibia) havde San-folket levet som jægersamlerfolk i op mod 30.000 år. Omvendt havde indbyggerne i Tysk Østafrika (Tanzania) en udpræget maritim levevis med århundredgamle handelsbånd til andre dele af verden. Om…
 
Omkring år 1900 opstod begrebet fritid for alvor – men uden de underholdningsmuligheder vi kender i dag såsom radio, film og tv. I stedet tog man ud til dans på kabaret, i teatret, til sport eller i zoologisk have. Eller til menneskeudstilling, en af periodens virkelig populære tiltag. De udstillede mennesker fra kolonierne boede i oprindelige land…
 
Enorme mængder kunst blev købt eller stjålet i de europæiske kolonier, en problemstilling, der vækker stærke følelser i dag. Men mennesket har altid taget kunstgenstande fra hinanden. Så skal man begynde at levere genstande tilbage? Diskussionen trækker tråde også til vores eget hjemland. Europæiske kunstneres optagethed af de fremmede kulturer er …
 
Engang så vi internettet som kilden til uendelig oplysning. I dag mener mange, at det undergraver demokratiet. Det burde vi nok have forudset, for hver gang et nyt revolutionerende medie har gjort sit indtog i verden, har den vendt alting på hovedet. På godt og ondt. I seriens første afsnit ser vi tilbage til 1400-tallet og ser nærmere på Johann Gu…
 
I dette afsnit tager vi tilbage til forordningen om Trykkefrihed i 1770, hvor befolkningen i Danmark-Norge som det første sted i verden fik lov til at ytre sig frit på skrift. Om end Trykkefriheden snart blev afmonteret igen, var den borgerlige offentlighed født. I løbet af 1800-tallet fik avisen som massemedie stor indflydelse på samfundsudvikling…
 
I 1920 blev verdens første radioavis sendt i USA, og indenfor få år havde man snart to massemedier: Avisen og radioen. De to konkurrerende medier var snart med til at drive en udvikling, hvor pressen fik uhørt stor magt i de vestlige samfund. Billige radioer gjorde det muligt for politikerne at tale direkte til befolkningerne i deres hjem, og de st…
 
I 1960 blev TV-signalet landsdækkende i Danmark efter at have taget USA med storm i de foregående år. Avisen så sig endnu engang truet – især af fjernsynets evne til at snuppe annoncekronerne fra avissiderne. Med TV2’s oprettelse blev DR’s monopol brudt, men det var kun det første skridt i retning af en total omdannelse af mediebilledet. Med intern…
 
Danmarks regering opgav allerede efter et par timer modstanden mod de invaderende tyske styrker 9. april 1940. I stedet for at tage kampen op valgte man en ikke særligt ærefuld samarbejdslinje over for det nazistiske regime. Hvorfor bøjede man sig, og gik man for langt i bestræbelserne på at imødekomme tyskernes krav? Serien udkommer i samarbejde m…
 
De fleste danskere fulgte i krigens første år regeringen og kongens opfordring om ikke at yde modstand mod besættelsesmagten. Men alligevel oplevede Danmark en enorm national vækkelse i sommeren 1940, hvor folk valfartede til symbolske fællessangsmøder og dyrkede nationalskjalden Grundtvig. Imens sendte et hemmeligt netværk af efterretningsfolk nyt…
 
Erik Scavenius blev ny regeringsleder i efteråret 1942, og han indledte et tæt parløb med den nye rigsfuldbemægtigede Werner Best. Det efterfølgende forår afviklede de et folketingsvalg trods censur og kommunistforbud i marts 1943, og valget blev en sejr for de samarbejdende partier og en tilsvarende gigantisk fiasko for Fritz Clausens nazistparti.…
 
Modstandsgrupper som Holger Danske og BOPA udførte stadig mere ambitiøse sabotageaktioner og gik ikke længere af vejen for at skyde sig vej ind i de fabrikker, der skulle sprænges i luften. Det resulterede efterhånden i nazistiske gengældelsesaktioner i form af vilkårlige likvideringer og modsabotage. Henrettelserne af modstandsfolkene fra Hvidsten…
 
I foråret 1945 var de fleste danskere nervøse. Selv om civilsamfundet ikke var helt brudt sammen, var der knaphed på de brændsel og de fleste varer. Transport mellem landsdelene var noget nær umuligt, og der var skyderier og eksplosioner i de større danske byer næsten hver dag. Man ventede på befrielsen, men vidste ikke, om tyskerne ville kæmpe der…
 
Adelsfrøkenen Marie Grubbe hører til blandt de mest yndede litterære motiver i Danmark. Kvinden, der tog sin egen skæbne i hånden, var forud for sin tid, men imponerede ikke oplysningsmanden Holberg. Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.Af Politiken
 
Farvandet ud for Agger Tange er dramatisk. Verdens største søslag fandt sted ud for kysten, og havet har mere end en enkelt gang afgjort områdets skæbne – mest dramatisk under en voldsom storm i 1825. Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.Af Politiken
 
Siden stenalderen var området ved Hald Sø vigtigt for magthaverne. Den seneste istid gav området et unikt udseende, alt imens antallet af borge længe har forvirret historikere og arkæologer. Hvem boede hvor? Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter. RETTELSE: I podcastafsnittet siger vi fejlagtigt, at Niels …
 
Et skib driver i land ved Lejre, og ombord ligger et spædbarn og sover på et skjold. Han skal blive danernes mægtige konge. Historien om den frelsende kong Skjold er næsten helt bibelsk. Men ifølge sagnet var det ikke Vorherre, men Odin, der sendte folket et frelsende kongebarn, og moderen var ingen ringere end Gefion, gudinden, som pløjede Sjællan…
 
Skjoldungerne Helge og Roar måtte meget igennem, før de fik hævnet deres dræbte far og kunne dele magten i riget. Roar blev landkongen, der passede hjemmefronten og ifølge traditionen grundlagde Roskilde, mens Helge drog ud på vikingetogt. Uden at vide det kom han dog ude i verden til at gifte sig med sin egen datter og blev far til den senere kong…
 
Rolf var en ægte idealkonge: Flink, gavmild og god til at slås. Han satte svenskernes kong Adils på plads og havde loyale undersåtter, der gerne gik i døden for deres herre. Men kongen var også resultat af et blodskamsforhold, og trods sine store kvaliteter som leder blev han til sidst indhentet af skæbnen. Dog blev Krake hævnet af sin trofaste Vøg…
 
Danmark var et rigt og fredeligt rige under lejrekongen Frode Fredegod. Velstanden var endda så stor, at kongen kunne kaste en guldring fra sig på vejen, uden at nogen kunne finde på at samle den op. Eller også turde de ikke. Fortællingen om Frode Fredegod handler nemlig også om grådighed. Og det blev ifølge de islandske sagaer hans endeligt. Histo…
 
Harald Hildetand blev ifølge sagnene den sidste af de store Skjoldunger. Fortælling om hans liv som hersker i Lejre er da også fyldt med farverige vikingeskrøner og store bedrifter på slagmarken. Og så skulle være noget af en karl for at kunne begå sig ved Harald Hildetands hof, hvor man tilsyneladende trænede kampkunst dagen lang. Men den mægtige …
 
Viruskrisen har ramt alle dele af dansk politik. Men hvilke konsekvenser kan krisen få på kort og lang sigt for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik? Hvordan påvirker krisen allerede nu grundlaget og rammerne for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik? Er der forskel på hvor og hvordan, krisen spiller sig ud – fra autokratiske stormagter og den globa…
 
Området omkring den dansk-tyske grænse har fra de tidligste tider været grænseegn, men Sønderjylland fik en helt særlig status, da Valdemar Sejr i 1232 gjorde det til hertugdømme for sønnen Abel. I de efterfølgende århundreder udviklede hertugdømmet en særegen identitet og voksede tættere på det tyske Holsten – og kom ofte på kant med den danske ko…
 
FRITZ W. SCHARPF (f. 1935) er en af de største nutidige tyske samfundsforskere. Hans forskning har haft banebrydende betydning for statskundskaben og dannet skole for en praksisnær, men teoretisk informeret forskning af blandt andet beslutningsprocesser, politikforandring, legitimitet og studier af EU samt velfærdsstater. Scharpfs udvikling af aktø…
 
Indviklede arveregler gjorde i 1500-tallet Slesvig-Holsten til et magtpolitisk minefelt, og den danske konge måtte dele området med den gottorpske hertug. I 1600-tallet gik hertugen sine egne veje, og da han allierede sig med Danmarks arvefjende Sverige, fik kongen et gevaldigt sikkerhedsproblem. Problemet blev først løst i løbet af 1700-tallet, hv…
 
I 1800-tallet begyndte tingene at gå skævt i den danske helstat, da befolkningerne blev splittet af den moderne nationalisme, som efterhånden spredte sig blandt de intellektuelle. I stedet for at indgå i et helstatens multikulturelle miniimperium ønskede mange slesvig-holstenere og danskere at skabe homogene nationalstater med demokratiske forfatni…
 
Ældgamle dansk-slesvigske bånd blev revet over med freden i Wien i oktober 1864, hvor en million mennesker og den rigeste tredjedel af landet gik tabt. Katastrofen var et regulært identitetschok for danskerne og trak dybe spor i det politiske liv i form af et voldsomt demokratisk tilbageslag. Det danske mindretal i Slesvig blev sat under hårdt pres…
 
I kølvandet på Første Verdenskrig gav de sejrende magter mulighed for at afholde afstemninger om det fremtidige nationale tilhørsforhold i Slesvig. Efter to afstemninger i foråret 1920 blev det nuværende Sønderjylland under stor festivitas indlemmet i det danske kongerige. Christian 10. red over den gamle grænse på en hvid hest og lod ovenikøbet en…
 
Danmark frygtede nazisternes vrede over grænsedragningen i 1920. Men under besættelsen lå grænsen fast, og efter Nazitysklands kollaps i 1945 var vejen banet for endnu en grænseflytning mod syd. Folketingsvalget i 1947 lagde dog denne mulighed i graven, og med København-Bonn-erklæringerne i 1955 blev stridighederne om grænsen og mindretallenes stat…
 
James M. Buchanan (1919-2013) var økonom og anvendte ikke alene økonomiske redskaber til at belyse snævre økonomiske problemer, men også bl.a. politiske. Han er en af grundlæggerne af public choice-teorien (rational choice), dvs. studiet af politik med udgangspunkt i vælgere og beslutningstagere som rationelle, egennyttige aktører. Tilgangen fik af…
 
Niccolò Machiavelli Niccolò Machiavelli (1469-1527) har altid haft et blakket ry for sin fremstilling af politik som et kynisk magtspil, hvori vold, list og gunstne overlæg tæller. Derfor har Machiavelli altid været sortlistet af tidens skiftende moralister med Kirken i spidsen. Han forstod som få i samtiden, hvor udsat staterne og befolkningerne v…
 
Montesquieu (1689-1755) er en af de helt centrale skikkelser i oplysningstidens politiske tænkning. Han har haft helt afgørende betydning for de moderne idealer om retsstat og liberalt demokrati. Særligt kendt er han for sin lære om magtens tredeling, som han formulerer i hovedværket Om lovenes ånd. For Montesquieu er magtdeling begrundet i idealet…
 
Loading …

Hurtig referencevejledning

Google login Twitter login Classic login