Download appen!

show episodes
 
Rigshospitalet er hele Danmarks højt specialiserede hospital med behandling, forskning, udvikling og uddannelse i international klasse. I podcasten BeRiget tager hospitalets direktør Per Christiansen en samtale med en af hospitalets ansatte om netop deres fag og funktion. Du kan høre mere om alt fra TraumeCenter til kongelige besøg - og forhåbentlig selv blive BeRiget undervejs.
 
Svært at tale om på Riget handler om de ting, vi skal blive bedre til at tale om i vores arbejdsliv. Episoderne tager udgangspunkt i virkelige historier fra hospitalet, og i podcast-studiet diskuterer ledere og medarbejdere, hvorfor det er svært at tale om, hvilke konsekvenser vores tavshed kan have, og hvordan vi kan gøre det lettere at tale om det svære på arbejdet. Udgangspunktet er begrebet psykologisk tryghed, som handler især om at skabe en kultur, hvor man kan tale om det svære ting. ...
 
Videnskab og filosofi fortæller om ny og gammel viden. Vi bringer interviews med forskere, mens de er i gang med udforskningen af et område og med dem, der fortæller om deres resultater. Den2Radios udsendelser om filosofi og videnskab dækker alle fag, hvad enten der er tale om naturvidenskab, humaniora, samfundsfag eller nogle af de andre dicipliner.
 
Velkommen til Psykologi Podcasten. Mit navn er Tobias Storm og jeg studerer psykologi på Aarhus Universitet. I denne podcast snakker jeg forskellige mennesker om emner med relation til psykologi. Jeg forsøger bl.a. at besvare spørgsmål såsom: Hvad gør mennesker lykkelige? Hvilken indflydelse har sociale medier på os? Hvordan er det at have bipolar affektiv lidelse? Hvad fortryder vi typisk på vores dødsleje?
 
Loading …
show series
 
Hvad stiller du op som leder, hvis din arbejdsmiljørepræsentant medvirker til at skabe problemer med arbejdsmiljøet. Eller hvis du som medarbejderrepæsentant oplever, at det er din leder, der skaber problemerne? I denne episoder af Svært at tale om på Riget besøger vi arbejdsmiljøets maskinrum, nemlig arbejdsmiljøgruppen - eller trioen, som det hed…
 
Betegnelsen ’de gamle grækere’ fungerer som en reference med vældig tyngde og troværdighed. Imidlertid tilhørte de gamle grækere, som man i dag henviser til, en elite i befolkningen. Denne elite udgjorde omkring en femtedel af befolkningen, og det var kun denne befolkningsgruppe, der fik gavn af de bystatsgivne borgerrettigheder. Men hvem var de an…
 
Den oldgræske verden havde et rigt kulturelt liv, som blev understøttet af de forskellige bystater. Offentlige institutioner som teatret, templerne og gymnasion spillede væsentlige roller i den enkelte grækers liv, og var med til at skabe den kulturelle lim, der gav en fælles græsk identitet på tværs af bystaternes omkransende mure. Mikkel Skovgaar…
 
Det højtbesungne demokrati har gået sin sejrsgang i den vestlige verden. Man har ofte fået at vide, at demokratiet har sit udspring i oldtidens Grækenland. Men er det korrekt at betegne det antikke Grækenland som stamfader til den demokratiske styreform, og hvordan fungerede deres styreform sammenlignet med vores? I skal møde lektor på Saxo-Institu…
 
”Som frøer omkring en dam.” Således beskrev den oldgræske filosof Platon placeringen af den antikke civilisation. I modsætning til i dag, hvor havet udgør en forhindring man skal finde en vej udenom, udgjorde havet oldtidens infrastruktur. Vandvejene havde en essentiel betydning for bystaternes handel, krigsførelse og pirateri. Det er professor i a…
 
Kurt Gödel, den højagtede matematiker og logiker fra Østrig, blev berømt for sine to Ufuldstændighedssætninger, men Gödels arbejde rækker ud over hans opdagelser indenfor matematiske systemers fuldstændighed. I dag skal vi besigtige Kurt Gödels formelle gudsbevis, trin for trin, for at se om det virker, og for at se om vi bliver klogere og mere kri…
 
Det antikke Grækenland er ikke et land i nutidig forstand. Det oldgræske landområde bestod af en lang række bystater, der havde egen forfatning og territorialgrænse. Der var så at sige mange stater i det samme land. Bystaten var selvstyrende men ikke nødvendigvis uafhængig. Og hvordan man skal forstå denne bystatskonstruktion bliver vi klogere på i…
 
Hvorfor hører vi næsten udelukkende om mænd, der overskrider kvinders seksuelle grænser? Er de fordi mænd ikke har nogen grænser, der kan overskrides? Al seksuel opmærksomhed modtages så at sige med kyshånd. Eller er det fordi mænd ikke er så sarte - de kan klare mosten? I denne episode af Svært at tale om på Riget forsøger vi at punktere nogle myt…
 
Hvorfor kommer mange historier om seksuelle krænkelser først frem mange år efter, og hvorfor bliver de ved med at plage ofrene? I denne episode undersøger vi, hvad der ligger af skyld, skam og tabu bag tavsheden. Medvirkende: Ledende overlæge Morten Breindahl, læge og arbejdsmiljørepræsentant Gry Assam Taarnhøj og Mille Mortensen, der forsker i og …
 
Aslak tror på nultolerancen overfor uønsket seksuel opmærksomhed, men Sidsel er skeptisk. Hun er heller ikke med på at afseksualisere arbejdspladsen, men det vil Aslak gerne. De er enige om, at man ikke skal være klam. I denne episode undersøger vi, om det er muligt at definere fælles grænser, når grænserne som udgangspunkt er individuelle og forsk…
 
Overlægen og den studerende, chefen og medarbejderen, den erfarne og den nye. Ulige magtforhold går igen i mange historier om uønsket seksuel opmærksomhed, og magtforholdet gør det endnu sværere at tale om for dem, det går ud over. Det er ofte bekymrede for konsekvenserne for deres karriere eller uddannelse, hvis de siger fra eller taler med andre …
 
Ufuldstændighedssætninger beskrives som huller i matematiske systemer. I 1930’erne beviste den unge Kurt Gödel, at ethvert matematisk system vil have et eller flere huller. Vi sender den anden udsendelse om Kurt Gödels banebrydende teorier om huller i matematiske systemer. Er matematik et kunstigt spil uden forhold til virkeligheden eller findes de…
 
MeToo har sat fokus på seksuelle krænkelser, men er det egentlig det samme som sexchikane og uønsket seksuel opmærksomhed? Og hvor kommer sexisme ind i billedet? I denne episoder navigerer to eksperter os igennem et kompliceret landskab, hvor grænserne ikke altid er til at få øje på. Medvirkende: Forsker og konsulent Mille Mortensen og ledelseskons…
 
A har magt over B, hvis han kan få B til at gøre noget, B ellers ikke ville have gjort. Sådan, og på lignende måder, har man defineret magt fra Max Weber til Robert Dahl. Men i den antropocæne tidsalder kommer Dahl, Foucault og andre sociocentriske magttænkere til kort. Magten må gentænkes i en nymaterialistisk retning, som inkluderer både menneske…
 
Ufuldstændighedssætninger beskrives som huller i matematiske systemer. I 1930’erne beviste den unge Kurt Gödel, at ethvert matematisk system vil have et eller flere huller. Vi sender den første udsendelse om Kurt Gödels banebrydende teorier om huller i matematiske systemer. Er matematik et kunstigt spil uden forhold til virkeligheden eller findes d…
 
Hvad mener vi med bæredygtighed? Og hvordan skal vi som sociologisk informerede mennesker og samfund forholde os til den potentielt altødelæggende trussel, som klimakrisen udgør? Samfundsvidenskaben giver svar. I dette afsnit taler Janus med lektor ved Københavns Universitet, Anders Blok, som sammen med Rasmus Willig har skrevet bogen, Den Bæredygt…
 
Er det okay at vise sin faglige usikkerhed, når man er en uerfaren læge, sygeplejerske eller en anden ansat på hospitalet? Ja, vil de fleste erfarne nok svare, men mange af de nye i faget er ikke helt så sikre. Og de kan være bange for at blive til grin eller i sidste ende spænde ben for deres egen karriere. De ved godt, at der mange steder bliver …
 
I denne uge taler Magnus Schou Rothberg med Marie Bruvik Heinskou, som hjælper os med at blive klogere på køn, kvindekamp og queer-teori med myndig assistance fra tænkere som Beauvoir, Butler og Haraway, og vi spørger, hvor feminismen står i dag. Tilrettelæggelse: Janus Elmstrøm Lauritsen og Magnus Schou Rothberg Musik: Janus Elmstrøm Lauritsen…
 
Kunsttimen er en ny programserie, hvor Mikael Jensen i samtale kommer lidt dybere i kunstrelaterede emner. I dag har vi valgt at se på naturens kunst i form af sten og de stenfacader, der er i København. Lektor Bjørn Buchardt fra KU har i et helt liv interesseret sig for sten, og han har adskillige gange været leder af små vandringer i København.…
 
I dette afsnit taler Janus Elmstrøm Lauritsen med adjungeret professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Hans Henrik Bruun. Han hjælper os med at forstå den tyske sociolog Max Webers begreb om staten, det legitime herredømme og bureaukratiet samt ikke mindst hvordan der er blevet rykket ved grænserne mellem embedsværk og politiker…
 
”Jeg troede, at jeg ved at vise udstrakt tillid, gjorde det bedste for min kollega og for det, jeg gerne ville opnå som nystartet leder. Men det var jo helt forkert.” Sådan fortæller ledende overlæge Morten Breindahl om en situation, hvor han oplevede sig selv som konfliktsky. Hans historie danner udgangspunkt for denne episode, der handler om, hvo…
 
”Det var noget af det allermest grænseoverskridende, jeg nogensinde har foretaget mig”. Sådan beskriver afdelingslæge Emma Possfelt-Møller det at gå til sin chef og tale om en chikanerende kollega. Med udgangspunkt i hendes historie diskuterer vi, hvorfor det er svært at tale om, når kolleger træder ind over ens grænser med hård tone, mobning eller…
 
"Selv 20 år senere kan jeg huske den her sag, for jeg kan ikke tilgive mig selv, at jeg ikke gjorde mig umage.” Sådan fortæller overlæge Christine Sølling, og hendes historie er udgangspunktet for denne episode om, hvorfor det er svært at tale om fejl på hospitalet. Medvirkende: Kvalitetschef Kim Garde, ledende bioanalytiker Majbritt Wagner-Eckert …
 
”Jeg synes, at det var svært at sidde inde hos min oversygeplejerske og vrænge mine følelser ud.” Sådan fortæller afdelingssygeplejerske Ruben Krogh om en episode efter en konfrontation med en medarbejder. Hans historie er udgangspunktet for denne episoder, der handler om hvorfor det er svært at tale om følelser på hospitalet, om professionalisme o…
 
Hovedpine er en folkesygdom, men er ikke altid blevet taget alvorligt og mange har nærmest måttet skjule, at de led. Overlæge Jes Olesen, der netop har fået den prestigefyldte The Brain Prize af Lundbeckfonden, har bekæmpet den invaliderende sygdom i over 50 år og været med til at gøre Rigshospitalet og Danmark blandt verdens førende specialister p…
 
”Hvad er humaniora?” er titlen på den senest udgivne bog i Akademisk Forlags serie af små, populærvidenskabelige bøger, der definerer forskellige fagområder. Humaniora er betegnelsen for en hel gruppe af fag, der beskæftiger sig med mennesket som kulturvæsen og de udtryk, det får derigennem. Forfatteren, professor i filosofi ved Københavns Universi…
 
Aftabuisering, åbenhed, dialog og ikke mindst respekt for ofrene er afgørende for skabe en god kultur på arbejdspladsen. Og den er der brug for: Ofte er det nemlig ofret for den krænkende adfærd, der ender med at være den, der må forlade arbejdspladsen, fortæller sygeplejerske Marianne Støvring fra Center for Seksuelle Overgreb og sygeplejerske og …
 
Krænkelser kan ikke undgås, fordi vi er mennesker. Men de kan italesættes og forebygges, og selv om der ikke er et quickfix, så kan både den enkelte og fælleskabet gør meget for at skabe en god kultur, siger arbejdsmiljøchef Morten Westerbjerg Andersen til Per Christiansen, der i to særudgaver af BeRiget sætter krænkelser, sexisme og magtmisbrug un…
 
Patienter skal bespises som var de gæster i ens eget hjem, siger funktionschef Helle Hansen. Stolthed og glæde er nøgleord for hendes medarbejdere, for glade medarbejdere laver god med, og de principper skal føres fra Rigshospitalet Glostrup, hvor patienterne giver maden topkarakterer, til Blegdamsvej, hvor anmeldelserne er mere lunkne, fortæller H…
 
At være omgivet af noget så urimeligt som kræftsyge unge kan være hårdt og til tider næsten ubærligt arbejde, men også fuld af solidaritet, kærlighed, livsglæde og humor. Eksempelvis når et par unge drenge i værestedet ’Kræftværket’ har den frækhed at spørge efter sundhedsministerens private telefonnummer. Ungekoordinator Maiken Hjerming har været …
 
Brand-, trafik- drukneulykker, tsunami og terror. Anders Korsgaard været psykolog på Rigshospitalet i over 30 år og fortæller Per Christiansen om at stå overfor for patienter og pårørende, der har været i gennem ufattelige tragedier, men også om de medarbejdere på Rigshospitalet, der kan blive ramt. Og ikke mindst om, hvordan han og hans team selv …
 
Rigshospitalets Nordfløj er netop taget i brug seks år efter grundstenen blev lagt i 2014. Igennem alle de år har projektdirektør Henrik Eriksen stået i spidsen for opførelsen, og han viser Per Christiansen rundt og fortæller om både højdepunkter og nedture i byggeprocessen, om kunsten, om vandskader og om bygningens fleksibilitet.…
 
Hvordan bygger man en opvaskemaskine, der skal kunne sikre absolut renlighed for mere end 40.000 forskellige instrumenter? Hvordan sikrer man kirurgerne deres rette værktøj til tiden – ikke mindst hvis, der skal byttes om på patientrækkefælgen? Hvad har været – og er stadig – den største udfordring i opbygningen af Den regionale Sterilcentral? Og i…
 
Intensivsygeplejerske Christina Wood var som fungerende afdelingssygeplejerske en af mange gode kræfter, der på få uger skulle bygge en intensivafdeling op fra nul til patienter med COVID-19. En hård og skræmmende, men også lærerig opgave, der lykkedes, på grund af at alle kræfter på tværs af fag, afdelinger arbejdede tæt sammen, fortæller Christin…
 
På Statens Naturhistoriske Museum ligger en stor samling af fugle. Tidligere kunne man kun se på lighedstræk mellem fuglene for at finde ud af, hvordan de var beslægtede, men med DNA-undersøgelser kan man i dag hente ny viden. En viden der kan bruges til at finde ud af, hvordan fuglene har udviklet sig gennem millioner af år.…
 
Bestanden af den grønlandske slædehund er på 20 år halveret fra 30.000 til 15.000 dyr. En så stor nedgang bekymrer mange i Grønland, hvor slædehunden er en vigtig del af identiteten. For at skabe en større viden, er der igangsat et forsknings- og formidlingsprojekt, der skal skabe en større viden om hunden og slædehundekulturen, og hvordan man kan …
 
Under den danske enevælde var kunstforbindelserne med Frankrig vigtig, for Frankrig var et stort og rigt land, der havde meget at byde på. Man kunne importere genstande, men nok så vigtig var de danskere der bragte inspiration fra Frankrig og de franskmænd, der flyttede til Danmark og bidrog til den danske kultur.…
 
Så snart en usædvanlig opgave er løst, dukker en helt ny og ukendt op – sådan har arbejdslivet set ud for ledende lægesekretær Frederikke Løye i månederne under corona-krisen. Hun koordinerer den sekretærgruppe, der er strømmet til Infektionsmedicinsk Klinik fra forskellige ender af Rigshospitalet og været en central aktør i at få testteltene op at…
 
Mange af ægyptiske genstande på Glyptoteket er indsamlet af den engelske ægyptolog og arkæolog Flinders Petrie. Men det var ikke kun Glyptoteket, der fik glæde af Petries udgravninger, og i dag er genstande fra de samme udgravninger spredt over hele verden. Ægyptologen Tine Bagh har forsket i hvilke genstande, der hører sammen, så genstandene kan s…
 
Museerne har en række opgaver, der rækker ud over udstillinger. I denne udsendelse kan man høre om Museum for Søfarts arbejde med indsamling af genstande på en måde, så der bliver skabt ny viden, formidling og forskning. Museerne gør sig nogle valg i, hvad det er for synsvinkler man skal lægge ned over stoffet - Museum for Søfart har valgt at fokus…
 
I den første af to udsendelser Museet for Søfart kan man høre om et museum, der ligger i et hul i jorden, og man kan høre om nogle af de historier, der knytter sig til genstandene. Søfart drejer sig i høj grad om at få varer frem, og der er mange fortællinger knyttet til de mennesker, der stod og står for transporten. Der er både de positive fortæl…
 
Glyptoteket giver mulighed for at nyde oplevelsen af bl.a. græsk og romersk skulptur. Men sådan som de ser ud på museet har de ikke altid set ud, og selv om man har vidst det i flere hundrede år, så er det en viden, man har gemt lidt væk. Samlingschef Rune Frederiksen fortæller om Glyptotekets forskning og formidlingen af denne.…
 
Ford lavede en samlefabrik i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Det betød ikke blot, at der kom ny teknologi til landet, der kom også en ledelseskultur fra USA, der ikke altid var nemt at få til at fungere i et land, hvor fagforeningerne havde en stærk rolle, og hvor man generelt var vant til, at man forhandlede sig tilrette.…
 
Dåbstøj og dåbstraditioner har set meget anderledes ud end i dag, og tidligere havde dåben en helt anden social funktion end nu, hvor det er en begivenhed for familien. Tøjet, som man kan finde på museerne, og det har museumsinspektør Inge Christiansen haft en stor interesse for, og fortæller i udsendelsen om tøjet og den sammenhæng, det har funger…
 
Selv om der har været flere begyndende skrækscenarier i de senere år med sygdomme som spreder sig over hele verden, så er vi ikke vandt til at infektionssygdomme kan sprede sig med stor hast og ramme tusinder eller millioner af mennesker. Men med det seneste Coronavirusudbrud bliver vi opmærksomme på, at et nys i Kina hurtigt kan få global effekt -…
 
Den Hirschsprungske Samling er en privatsamling, der blev givet til offentligheden. I udsendelsen kan man høre, hvordan værkerne er valgt ud fra Hirschsprungs smag og den kunstforståelse, der er fremherskende i 1800-tallet, men hvordan det også var en kunstsamler med forståelse for de nye strømninger.…
 
Loading …

Hurtig referencevejledning

Google login Twitter login Classic login