show episodes
 
FN har i 2020 eksisteret i 75 år og hvad var det man ville? Hvad fik man? Og hvordan fungerer det i praksis? Det undersøger de erfarne udlandsjournalister Kirsten Larsen og Lasse Soll over fem episoder. Her kommer de vigtigste FN-organisationer til eksamen med en række dygtige fagfolk og FN-kendere, der ser på FN som idéskaber og normsætter. Bliv klogere på FN's Sikkerhedsråd, WHO, Menneskerettighedsrådet, UNHCR og UNICEF. Ide: Internationalt Udvalg, De Radikale Financieret af: Hermod Lannun ...
 
Loading …
show series
 
FNs børneorganisation UNICEF er en af de ældste og største organisationer i FN-systemet, og blandt de mest kendte. Samtidig er organisationen også kendt for at være “bissen”, der altid kæmper altid hårdt for sin placering i FN-systemet. Hvilke udfordringer står organisationen med? Som udførende i en lang række lande og kriseområder er UNICEF typisk…
 
FN har gennem tiden skaffet et nyt hjemland til over én million flygtninge. En af dem er Mozhdeh Ghasemiyani, der i dag er psykolog Læger uden Grænser, og som fortæller om det at være en udvalgt kvoteflygtning: Et vigtigt FN-program som Danmark over en årrække har holdt sig udenfor. Hvilken rolle spiller kvoteflygtninge-systemet i dag? Og hvilken f…
 
Kampen mod racisme, mod overgreb på borgerrettigheder i diktaturer og indsatsen i klimakampen. Det er bare nogle af de helt store konflikter, der knytter sig til de internationale menneskerettigheder, der lige efter 2. Verdenskrig, blev grundfæstet for alle klodens mennesker. Hovedgæsten Morten Kjærum folder idealerne ud og fortæller hvordan rettig…
 
WHO fungerer som hele verdens sundhedsstyrelse, men har et budget som et middelstort schweizisk universitet. Alligevel lyder kravet, at FN’s Verdenssundhedsorganisation skal gå forrest under den pandemi, der fortsat holder verden fanget i sit greb. Professor fra SDU og overlæge Morten Sodemann har i årtier fulgt WHO og er med til at folde ud, hvad …
 
En af dansk arkitekturs store personligheder er arkitekten Jan Gehl, der siden 1960’erne har forsket i, hvordan vi mennesker bruger vores byer. Jan Gehls tanker er på mange måder et oprør mod den modernistiske måde at tænke byer på, hvor hver funktion er adskilt. I stedet sætter han fokus på de menneskelige behov, på livet mellem husene, på sammenk…
 
2020 har været lidt af et kontrasternes år for byens liv og rum. Først kom stilheden, siden et nyt pres på byens attraktive byrum. Byens rum har altid været en kampplads, hvor vi hele lærer at finde nye balancer, siger arkitekt Jan Gehl, der med bogen "Livet mellem husene" fra 1971 var pioneren for den udvikling af byrummene, som København siden sl…
 
Hvad er klodens mest magtfulde politiske organ? Det korte svar er FN's Sikkerhedsråd, hvis største fortjeneste er, at forhindre krige og konflikter i at opstå. Men hvorfor er samarbejdet mellem de store lande så svært? For at finde svar har vi inviteret lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet og seniorforsker i udenrigspolitik og diplomat…
 
Sommeren igennem har tiltagende klager om støj og ukontrollerede fester i byens gader fyldt i medierne. Efter stilheden, der fulgte med den lange corona-nedlukning, har bylivet fået et kraftigt tryk på volumenknappen – og for beboere i nogle af landets største byer er den daglige festlarm, råben fra de badende og høj musik fra soundboxes simpelthen…
 
Hvordan kan byggeriet nå klimamålene? Vil en fælles materialebank og frivillige bæredygtighedsklasser hjælpe os på vej – eller hvad mere skal der til for at branchen når i mål med at nedsætte byggeriets CO2-udledning med 70 procent i 2030? Leverer klimapartnerskabet varen?Dette og meget mere kan du høre diskuteret i denne udgave af Byens Podcast.Vi…
 
Hvordan booster vi økonomien og beskæftigelsen i byggeriet uden at skylle de grønne ambitioner ud med badevandet? Det undersøger Byens Podcast i miniserien ”Fra Coronakrise til grøn genstart”. I denne udgave har vi talt med • Boligminister Kaare Dybvad Bek, der sammen med regeringen netop har frigivet 30 mia. kr. til energirenovering af landets alm…
 
Er det muligt at kombinere genrejsningen af økonomien i byggebranchen med grønne ambitioner? Gennem fire aktuelle interviews ser vi på mulige veje til vækst i byggeriet, der kan gå hånd i hånd med bæredygtighed og klimamål. Du kan høre:· Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune· Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania· Anna Esbjørn, progr…
 
Fremgang og solide ordrebøger i den danske byggebranche er på kort tid blevet afløst af en grundlæggende usikkerhed om, hvad fremtiden bringer, og hvor økonomien går hen.Det betyder, at mange i branchen nu ser sig om efter nye opgaver, der kan mindske krisens effekt på bundlinjen. Især den almene boligsektors renoveringsopsparing på 18,4 mia. krone…
 
Kan offentlige investeringer holde liv i byggebranchen under coronakrisen? Hvor hurtigt vil det virke at frigive nye midler – og hvilke andre håndtag kan vi skrue på for at holde hjulene i gang under coronakrisen?Dét undersøger Byens Podcast i denne udgave af Corona i byggebranchen, hvor vi har talt med:º Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg…
 
Mens coronakrisen har lammet store dele af verden, har Byens Podcast taget et kig på, hvordan den danske byggebranche håndterer den ekstraordinære situation. Hvordan påvirkes byggeprojekterne og de mange individuelt afhængelige led i værdikæden? Går hjulene i stå eller kan vi ved fælles hjælp drive projekterne videre, også selvom mulighederne for f…
 
Mens coronakrisen har lammet store dele af verden, har Byens Podcast taget et kig på, hvordan den danske byggebranche håndterer den ekstraordinære situation. Hvordan påvirkes byggeprojekterne og de mange individuelt afhængelige led i værdikæden? Går hjulene i stå eller kan vi ved fælles hjælp drive projekterne videre, også selvom mulighederne for f…
 
I slutningen af 2016 skabte Københavns Kommune det strategiske partnerskab ByK Trust. Partnerskabet løber i fire år og har til opgave at løse en række bygge- og renoveringsopgaver på kommunens skoler og daginstitutioner.Det sker i et fast samarbejde med en række faste partnere fra hele bygebranchen. Mange af branchens parter så ved partnerskabets f…
 
Fusioner, konsolideringer, opsving med for- og bagsider, ghettopakke og kvadratmeterpriser på uholdbar himmelflugt.Det er nogle af nøgleordene i denne podcast, hvor repræsentanter fra hele byggeriets værdikæde med afsæt i 2018 ser frem mod 2019.Vores spørgsmål lyder: Hvad kendetegnede året, der gik, og hvad kommer det nye til at byde på? Svarene ko…
 
I oktober afslørede regeringen og Københavns Kommune en principaftale om anlæggelsen af en helt ny bydel i Øreund.Den skal bygges på den kunstige ø Lynetteholmen mellem Nordhavn og Refshaleøen. Hele projektet forventes færdigt inden 2070, og opførslen af boliger til 35.000 københavnere går i gang omkring år 2035.Lynetteholmen skal afhjælpe flere ud…
 
Samarbejdet mellem Frankrig og Tyskland er afgørende for EU-samarbejdets retning og det har siden EU's grundlæggelse været et selvstændigt magtcenter inden for EU. Samarbejdet mellem de to største EU-lande bliver stadig vigtigere, især efter at Storbritannien forlader EU. H vordan ser samarbejdet ud, set fra en tysk tænketank i Paris – og hvordan b…
 
EU-landene indført sanktioner mod Rusland, efter at russerne i 2014 besatte og annekterede den ukrainske Krim-halvø og siden også har startet en krig i de områder i Østukraine, der grænser op til Rusland. Sanktionerne mod Rusland har kostet eksport og arbejdspladser i Europa, og lagt et pres på Rusland for at trække sig tilbage fra Østukraine. Det …
 
I dette afsnit hører du om, hvordan Danmark i Bruxelles påvirker de løbende forhandlinger om hvordan lovene bliver til. Det er EU-Kommissionen der foreslår lovene, men det er i Ministerrådet, hvor medlemslandenes eksperter og ambassadører forhandler. Det er først når de er enige, at der forhandles videre med repræsentanter fra Europaparlamentet, de…
 
Polens regering er i konflikt med EU-partnerne, fordi landet har ændret kraftigt på landets domstole. Både hos Forfatningsdomstolen og Højesteret, de øverste instanser i det polske retssystem, er der sket markante ændringer. Det betyder samtidig også, at der kan laves om på alle retsafgørelser fra de seneste tyve år. EU har reageret med en såkaldt …
 
Grækerne har traditionelt været blandt de mest EU-positive i Europa, og den begejstring rakte frem til begyndelsen af finanskrisen. Da dykkede entusiasmen, da grækerne gennemgik en dyb krise, som landet har fortsat lider under. Nu er tilslutningen på vej op igen, selv om mange grækere fortsat er fattigere end før krisens start. Hvordan hænger det s…
 
Grækenland fik først i 2013 et asylsystem, der minder om de øvrige europæiske lande. Da flygtningene i 2016 i titusindtal begyndte at søge asyl, gik systemet nærmest i stå pga. overbelastning. Der er blevet sendt mange EU-midler til Grækenland for at hjælpe, men alligevel er mange flygtninge endt på gaden eller i uhumske flygtningelejre, hvor de sk…
 
Tyskland har på tværs af de politiske partier traditionelt været overvejende positivt indstillet over for EU. Det har dog ændret sig efter at partiet Alternative für Deutschland (AfD) kom ind i tysk politik i 2013 pga. modstand mod euromedlemskabet. Allerede ved det seneste Europaparlamentsvalg i maj 2014 fik partiet valgt kandidater ind i Bruxelle…
 
Mød franske Valentin Richoux, der for tiden studerer i Berlin, og som mener, at EU-samarbejdet bør udvides, men at EU idag ikke er demokratisk nok, og det skaber en stor frustration hos mange vælgere. Det er især de unge der skal give EU en ny retning, mener han. Mød også den 19-årige David Reviriego fra Bordeaux, der har været politisk aktiv for d…
 
Selv en væsentlig del af vælgerne hos Marine Le Pens parti Rassemblement National – National Samling – det tidligere Front National, har svært ved at Frankrig skal forlade især euroen. Alligevel har EU-kritikken godt fat i de franske vælgere der i 2017 gav Marine Le Pens parti et godt valg med næsten 35 procent af stemmerne ved præsidentvalget. Hvo…
 
Frankrig vil hjælpe de arbejdsløse og sikre at EU også bør indføre en særlig EU-arbejdsløshedsforsikring, hvis man har særligt svært ved at finde arbejde efter en krise, fortæller en politikforsker fra Science Po i Paris. I Frankrig er solidaritet en vigtig motivation og landet har da også flere politiske end økonomiske interesser i EU, fortæller d…
 
Den franske præsident, Emmanuel Macron, ønsker at reformere EU indefra og gøre fælleskabet dybere og tættere. Dermed ønsker han at modvirke den nationalistiske dagsorden, som en række EU-lande er slået ind på. Hvad består ideerne af og har Macron visioner for EU overhovedet gang på jorden? Lyt med på visionerne for fremtidens EU - hvis det står til…
 
Ja, og i dén grad, lyder det fra politikforsker og forfatter Ulrike Guérot, der mener, at det fælles marked reducerer til EU til et fællesskab hvor borgerne hverken har demokratisk medindflydelse eller har nok rettigheder. Hun mener, at svaret på Europas mange kriser er, at omdanne EU til en egentlig fælles republik, der især skal hvile på 50-60 re…
 
Siden 2016 er der sket en tydelig forandring i synet på EU, idet opbakningen til EU-medlemskabet er steget markant. Især blandt de unge danske vælgere. En måned før Brexit-afstemningen i juni 2016, støttede 39 % medlemskabet, mens lige så mange var imod. Siden er der sket en tydelig forskydning. I dag ville 50 procent af de 18-34 årige stemme for e…
 
Folkebevægelsen mod EU's Rina Ronja Kari har været med til at forhandle og påvirket det nye udstationeringsdirektiv, der skal forhindre løndumping på tværs af EU-landene. For det sætter regler op for, at håndværkere der udsendes fra fx Polen eller Tjekkiet til Danmark eller Tyskland, skal have samme løn og rettigheder. Rina Ronja Kari fortæller om,…
 
Det syvårige EU-budget, der skal fungere fra 2021 og frem er selve den økonomiske motor i EU-samarbejdet. Men der gemmer sig også politisk sprængstof i disse budgetforhandlingerne. Efter at briterne er på vej ud og fordi der kommer nye opgaver til, er der kommet et markant hul i budgettet. Hvordan skal det hul fyldes ud? Den nærmeste medarbejder ti…
 
Danmark har inden for EU ikke én eneste nær allieret i EU, hvis man samtidig ser på, om relationen er gengæld. Der er kun få andre EU-lande betragter det som decideret afgørende at tale med Danmark. I hvert fald hvis man skal tro en ny analyse fra European Council on Foreign Relations i Berlin. Den tyske undersøgelse dokumenterer Danmarks rolle som…
 
»Politikerne er lidt for vant til at tale EU ned og eksemplet med Brexit viser, at vi har fået et dyrt wakeup-call hos især bekvemmelighedsskeptikerne. For – ups – det kan jo med en dag, at ens befolkning ud af EU.« Den tidligere danske EU-klimakommissær Connie Hedegaard ser en enorm opgave i at formulere et positivt EU-billede før det kommende Eur…
 
Idag er virkeligheden en helt anden, end dengang Danmark efter en folkeafstemning i 1992, stemte nej til Maastricht-traktaten. For efterfølgende besluttede politikerne at give Danmark fire forbehold og dermed fandt de et politisk kompromis, som vælgerne sagde ja til ved en folkeafstemning i 1993. Men hvad betyder forbeholdene, når man ser på den pr…
 
Danmark er en af de mere tøvende EU-medlemmer siden man fulgte med Storbritannien og Irland ind i det daværende Europæiske Fællesskaber, EF, i 1973. Hvordan det danske medlemskab har udviklet sig, skal vi høre mere om i dette indslag, hvor forskningschef Catharina Sørensen fra Tænketanken Europa forklarer, hvorfor Danmark overhovedet meldte sig ind…
 
Den 22-årige tattovør og flygtning Ramiar har været i Grækenland i tre år nu. Han forsøgte i første omgang at blive smuglet ud af landet med en menneskesmugler, for dem er der en del af i Athen. Nu vil egentlig gerne blive i Athen og åbne sin egen tattooshop, men han ved endnu ikke, om han må blive i Grækenland. De lokale myndigheder skal først beh…
 
Hvad var der lige der skete med Grækenland, da eurokrisen ramte landet for alvor i 2010? For selv om Grækenland fik tre lånepakker i 2010, 2012 og 2015 fra landets kreditorer er der alligevel ikke blevet skåret nævneværdigt ned på gælden. Hvordan det hænger sammen, hvad var det særlige ved de mange hjælpepakker som Grækenland fik og hvordan har eur…
 
Athenske Prodromos Knoring har mærket den græske krise tæt inde på livet. For lønnen er faldet mere end 30 % og han er flyttet til en billigere lejlighed, som han deler med en ven, for at skære på udgifterne. Og han har lært at klare sig med mindre. Mange grækere er gået nye veje i de seneste år. Mange har stemt på det venstreradikale parti Syriza,…
 
»Som EU-borger har jeg egentlig kun fordele«, fortæller den 22-årige Victoria fra tyske Freiburg. Mange unge tyskerne ikke så nationalt sindede og de går oftere højt op i EU's rolle som fredsprojekt i Europa. Mød også de to lærerstuderende Simon Kämpfert og Karin Müller fra Universitetet i Marburg, der er skeptiske overfor den nationalisme som det …
 
EU-forhandlerne afviser gang på gang de britiske forslag til en fremtidig gensidig aftale. Og det handler ikke om, at briterne skal straffes for at sige farvel til EU. Det går især på, at Brexit også har kastet selve den europæiske union ud i en eksistensiel kamp om, hvad EU egentlig står for. »Enten er alle lige for loven og bundet af de samme for…
 
Den danske politikprofessor Sara Hobolt fra London School of Economics har undersøgt hvordan tilhængerne og modstanderne af til Brexit på få år afgørende har formet den politiske identitetsdannelse i britisk politik. Brexit-spørgsmålet kommer før partitilknytning. Hvordan opleves denne splittelse?
 
Det har skabt stor splittelse hos det konservative regeringsparti, om hvilken forhandlingskurs man har skulle tage efter at Brexit-afstemningen gav et flertal til nej-sigerne. Et markant flertal af parlamentarikerne i London er EU-tilhængere, men også de har svært ved at samarbejde. Det hænger især sammen med hvordan britisk politik fungerer fortæl…
 
Landmanden John Davies har sin gård midt i Wales og har både kvæg og får. Han fortæller, at uden EU-tilskuddene til landbruget, ville han knap kunne tjene penge på sit landbrug. Har frygter at der vil komme større byrokratiske forhindringer og dårligere eksportmuligheder for det kød han producerer, efter at Storbritannien træder ud af EU.…
 
Vi starter i den gamle kulmineby Ebbw Vale i det sydlige Wales, der er den britiske by, der har fået mest EU-støtte for at kunne omstille sig til fremtiden. Alligevel er det den by i Wales hvor de fleste stemte nej til fortsat britisk EU-medlemskab. Hvad er argumenterne for at træde ud, når man spørger en lokal EU-modstander og EU-tilhænger? Recept…
 
Kan en landmand klare sig uden at få sin lille del af de næsten 440 milliarder kroner, som EU årligt bruger på tilskud til de europæiske landmænd? Ikke hvis man spørger den polske landmand Grzegorz Kacprzyk. For især inden for landbruget kan man mærke, at EU er vigtig for Polens udvikling. Mange landmænd oplever, at næsten halvdelen af af deres ind…
 
Hvordan er det at flytte tilbage til Polen, efter at have boet i Storbritanien eller Tyskland? Hvad det gør ved én, fortæller nogle af eleverne på Europaskolen i Zielona Gora i det vestlige Polen om. For når man har identiteten fra to lande, så forandres ens syn om det at være europæer. Også ens holdninger til flygtninge. Julia har boet i Storbrita…
 
Hvad siger unge polske studerende om deres forhold til EU og især konflikten mellem Polen og EU? Mange unge er splittede, fordi man på den ene side ser mange fordele ved EU, men på den anden side mener, at nationalstaten er et vigtigt anker i en urolig tid. Især flygtningepolitik er noget der splitter. Selv om der kommer temmelig få flygtninge til …
 
Loading …

Hurtig referencevejledning

Google login Twitter login Classic login