Forlaget Meloni offentlig
[search 0]
Flere
Download appen!
show episodes
 
Loading …
show series
 
Romerne skrev meget. Rigtig meget. Sammen med professor Christian Høgel dykker vi ned i den romerske litteraturhistorie. Hvornår begyndte romerne at skrive, havde de deres egen stil og hvem lod de sig inspirere af. Vi kigger på de forskellige genrer og konsekvenserne, hvis man gik over stregen, som fx den romerske forfatter Ovid, der begik en lille…
  continue reading
 
I vores femte og sidste afsnit er vi nået til Cassius Dios egen tid. Det er i begyndelsen af det tredje århundrede under Det Severiske Dynasti, der gennem en borgerkrig har erobret magten efter en relativt fredfyldt periode med kejsere, der respekterede Senatet. Nu, derimod, er vi i en tid med store omvæltninger med kejsere, der på brutal vis under…
  continue reading
 
I efteråret 192 evt. er Cassius Dio sammen med det øvrige senat i Colosseum. Her optræder kejser Commodus som dyrekæmper. Da han sejrrigt har trukket sig ud af en kamp mod en struds, fremviser han symbolsk det afhuggede hoved for de forsamlede senatorer. Optrinnet fremkalder spredt latter snarere end frygt, selvom forholdet mellem kejseren og senat…
  continue reading
 
Hvad er bedst, demokrati eller monarki? Cassius Dio var ikke i tvivl: monarki er en langt bedre styreform end demokrati. Men hvordan skal det ideelle monarki så indrettes? I dette afsnit diskuterer vi, hvorfor Dio anså demokrati som en elendig styreform, og hvorfor han mente, at selv en uduelig enehersker var bedre end en republik. Vi fokuserer ogs…
  continue reading
 
Da Cæsar i vinteren 44 f.v.t. modtager senatet foran det tempel, som han selv har ladet opføre til ære for sin påståede stammoder, gudinden Venus, bliver han siddende. Der går et sus gennem forsamlingen, at blive siddende er et tegn på kongelig arrogance. Cæsar undskylder med, at han lider af diarre, efterfølgende ser flere ham dog gå ubesværet hje…
  continue reading
 
I 59 f.v.t. gennemførte Cæsar en række jordreformer til fordel for Roms soldater og fattige. Både reformerne og måden de blev gennemtvunget på var stærkt kontroversielle, og Cæsars medkonsul, Bibulus, blev kastet ned af trapperne på Castor og Pollux-templet, da han forsøgte at bremse dem. Episoden var et afgørende skridt mod det monarki, som Cæsars…
  continue reading
 
I selskab med lektor og tidligere direktør for Det danske Institut i Athen, Kristina Winther-Jakobsen, dykker vi med udgangspunkt i statuen af tyrandræberne Harmodius og Aristogeiton ned i mordet og statuens betydning for demokratiseringen af Athen, men trækker samtidig tråde til nutidens opfattelse og brug af kunst som politisk og historisk virkem…
  continue reading
 
Sammen med lektor og tidligere direktør for Det danske Institut i Athen, Kristina Winther-Jakobsen, tager vi på en tur tilbage til det antikke Athen, hvor en stræben efter lighed bl.a. betød, at byens faldne krigere blev begravet i store fællesgrave. Grave der blot var markeret med en simpel gravstele. Vi går bag denne begravelsesskik og ser på, hv…
  continue reading
 
Den 31. marts 1917 overdrog Danmark den sidste tropekoloni, Dansk Vestindien, til USA. Forud var gået et forløb med flere forgæves forsøg på at komme af med øerne. Et forløb, der tog sin begyndelse i 1848, da slaverne blev frigivet og moderlandet reelt mistede interessen i øerne. Museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen er vores gæst til en snak om…
  continue reading
 
"den Harald som vandt sig Danmark al" sådan står der på den store Jelling-sten. Harald var søn af Gorm og Thyra. Det er et trekløver, der om nogen har været med til at skabe Danmark. I selskab med museumsinspektør Adam Bak tager vi tilbage til vikingetiden og ser på, hvilken betydning Gorm, Harald og ikke mindst Thyra havde for dannelsen af det Dan…
  continue reading
 
En triumf var det ypperste en romersk hærfører kunne opnå. Det var en festdag i Rom, der blev skrevet ind i historien og måske endda markeret med en triumfbue. I selskab med lektor Carsten Hjort Lange fra Aalborg Universitet tager vi turen ad triumfvejen og se på historien om den romerske triumf – de mytiske, de historiske, dem der gik politik i og…
  continue reading
 
Den 6. august 1945 faldt verdens første atombombe over Hiroshima. Dermed var en ny teknologi for alvor sluppet løs. Der var både frygt og håb for brugen af den nukleare energi. Lektor Casper Sylvest forsker i atomtruslen og er guide på en tur gennem historien fra de første bomber over våbenkapløb til atomkraftværker og fredsbevægelser.…
  continue reading
 
Myterne om antikkens Sparta er mange. Historierne om de uovervindelige krigere er legendariske og bl.a. fortalt i filmen om de 300 krigere, der kæmpede til døden ved Thermopylæ i 480 f.v.t. Men er der hold i myterne eller er det netop myter? Sammen med lektor Tønnes Bekker-Nielsen dykker vi ned i Spartas spændende historie og samfundsform.…
  continue reading
 
Hvornår faldt Romerriget? I 476 da Romulus Augustulus blev afsat eller den 29. maj 1453, da osmannerne erobrede Konstantinopel. Sammen med professor Christian Høgel dykker vi ned i historien om Det østromerske Rige eller Det byzantinske Rige, som det også kaldes. Var det et romersk rige, et græsk rige eller noget helt tredje, og hvordan forvaltede …
  continue reading
 
Vi følger op på snakken om krisen i Ukraine. For nogle uger siden havde vi ruslandskender Erik Kulavig i studiet til en snak om konflikten i Ukraine. Krisen udviklede sig ikke helt som vi havde håbet og derfor følger vi nu op på den første podcast. Vi har forstærket os med USA-ekspert Anne Mørk fra SDU og kigger på om krisen reelt er en konflikt me…
  continue reading
 
I en periode på cirka 150 år forfulgte man for alvor hekse i Danmark. Det var specielt gamle og enlige kvinder, der blev dømt for omgang med djævelen og kastet på bålet. I denne podcast snakker vi hekse med Louise Nyholm Kallestrup og ser bl.a. på, hvordan den danske renæssancekonge, Christian den 4., spillede en central rolle i henrettelsen af Mar…
  continue reading
 
Da man ved Cæsars død i 44 f.v.t. åbnede hans testamente gemte det på en overraskelse. Cæsar adopterede den unge og forholdsvis ukendte Octavian. Hermed startede Octavian en politisk karriere og projekt, der forvandlede Rom til et monarki med Octavian som som kejser med tilnavnet, Augustus - den ophøjede. I selskab med lektor Jesper Majbom Madsen f…
  continue reading
 
De kæmpede på liv og død – eller gjorde de? I denne podcast dykker vi ned i historien om gladiatorerne i Romerriget. Hvem var de, hvor kom de fra og hvorfor holdt kampene op? I selskab med lektor ved SDU Jesper Carlsen tager vi på en tidsrejse tilbage til dengang, da to bevæbnede mænd kunne underholde 50.000 mennesker i Roms arena, Coloseum.…
  continue reading
 
Til sidst ser vi på mediebilledet og forholder Lars Erslev Andersen om mediernes dækning af terrorisme er for ensidigt. Vi ser på mediernes portrættering af personer, som har udøvet voldsomme angreb mod uskyldige civile, om der er en forskellighed af dækningen, alt efter hvor i verden man kommer fra. Så læn jer tilbage i sofaen og hør det sidste af…
  continue reading
 
I denne del tager vi fat i spåkuglen og ser lidt ud i fremtiden, hvor vi bl.a. forholder Lars Erslev Andersen om, hvordan fremtidens terrorisme kommer til at se ud. Vi ser videre på, om der bliver gjort en stor nok indsats for at bekæmpe terrorisme, både økonomisk samt integrationsmæssigt. Kommer fremtiden til at være præget af organiseret terroran…
  continue reading
 
11. september 2001 står på mange måder tilbage som dagen, der forandrede verden på flere parametre, hvor der blev skruet op for sikkerheden i lufthavnene, og det var også skelsættende for terrorismen og dens fremmarch. Her retter vi fokus mod tiden efter 11. september og ser på terrororganisationernes vækst og deres reelle styrke. Vi spørger bl.a. …
  continue reading
 
Terrorisme har en historie, der går flere hundrede år tilbage, men den kom for alvor på alles læber efter angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Men hvad er terrorisme og hvordan definerer man et terrorangreb? Dette er nogle af de spørgsmål, som vi kommer ind på i det første afsnit, hvor vi bl.a. taler om ordets oprindelse, hvad beg…
  continue reading
 
I august 1914 blev den østrigske kronprins myrdet i Sarajevo. Mordet blev den berømte dråbe, der fik en masse dominobrikker til at falde og i løbet af kort tid var det meste af Europa involveret i en destruktiv krig. Men hvad var det for et Europa, der gik i krig, kunne det være undgået og skete det under jubel og sang?…
  continue reading
 
Loading …

Hurtig referencevejledning