Bloom Podcast Om Natur

Det er en videnskab at få øje på naturens orden i planternes blade, snefnuggenes forskellighed og vanddråbernes plasken. For snefnuggenes krystalstrukturer er aldrig bare ens, træernes blade er ikke de samme, og væsker plasker i et mønster, der er svært at se med det blotte øje. Alle er de unikke naturfænomener, som det gennem historien har krævet …

Midt mellem deep tech-virksomhederne i DTU Science Park har fermenteringskokken David Zilber sit laboratoriekøkken. Hylderne er fyldt med fermenteringskrukker og scoby’er, og de fire store, summende industrikøleskabe rummer et skatkammer af glas med syltet rabarber, asparges og alverdens andre grøntsager. Fremme på det centrale køkkenbord står reds…

Alle dyr skifter hud – nogle mere åbenlyst end andre. Mens slanger og firben kan smide hele det yderste lag hud på én gang og gør det op til 12 gange om året, sker forandringen noget mere diskret hos pattedyr. Hos os mennesker regenereres hudcellerne mere eller mindre konstant, og den normale tid for en komplet udskiftning af vores hud er 40 til 50…

Efter en søvnløs nat i sin hedebølgeramte, parisiske lejlighed sætter Nikolaj Schultz ud på en bådrejse til de sydfranske Hyères-øer, hvor han går i land og rammes af landsyge – den svimmelhed, der som det modsatte af søsyge først rammer den sørejsende, når han planter fødderne på jorden. I den miljøfilosofiske rejsebog ’Landsyge’ har den danske so…

Holdt fortidsmennesket også sommerferie? Og kan årstidernes dybe fortid bedst aflæses i en ruinby eller i ældgamle pollental? Fra jordens arkiv kan vi genskabe fortidens årstider – sommerdiæt, vinterhi og årets rituelle rytme. Biologen og kulturgeografen mødes i en samtale om aflæsning af sæsonernes aftryk på kulturudviklingen. Årstiderne har altid…

I lang tid har vi været vant til at kigge ud i universet efter andet intelligent liv og forestille os, hvilke aliens der mon kunne være derude. Men i dag står det klart, at Jorden har fostret en mangfoldighed af mærkværdige livsformer og måder at sanse og være i verden – fra ekkolokaliserende flagermus til sommerfugle, der smager med fødderne. Der …

Den kosmiske stråling fra universet har til alle tider været et vilkår for livet på Jorden. Vi er måske ikke vant til at tænke på det, men Jordens magnetfelt og atmosfære er med til at beskytte os mod de energirige partikler, der konstant bombarderer kloden. Hvis vi i fremtiden rejser mellem stjernerne eller endda bosætter os på fjerne planeter med…

For mange af os er naturen et fredfyldt sted, vi kan søge tilflugt i, når vi har brug for at finde ro og overskud i vores daglige liv. For Rane Willerslev er naturen sådan et tilflugtssted. Men han ved også, at den er meget mere end hyggelige gåture i skoven. Den er også et dæmonisk sted, der er mindst lige så komplekst og sammensat som mennesket s…

På solbeskinnede, sydvendte bakker rundt omkring i Danmark er vinstokke de seneste år begyndt at skyde op. Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre at dyrke vin på vores breddegrader? Hvilke druer egner sig til det kølige klima? Og hvordan ændrer klimaforandringer på, hvilken vin der kan hældes på lokale flasker? Man skulle måske ikke tro, det ku…

“Vi skal gøre det for deres skyld. Vi skal give noget fra os – det er ligesom at give en gave.” Fra scenen til Summer Bloom i Sandskredet kan man se stilkeg, sæterpil, birk og stor gedehams, “skovens chef-insekt", men hvis man hæver blikket og ser på hele kloden, tæller vi op mod 12 millioner kendte og ukendte arter, lyder det aktuel estimat. Med a…

Græs, skyer, blæst, jord, vind – det er nogle af elementerne i Morten Chemnitz’ poetiske univers, som er en fortløbende undersøgelse af, hvad det vil sige at observere, sanse og være til stede i verden. Chemnitz’ poesi er kendetegnet ved en sproglig klarhed og enkelhed, der åbner for fortolkninger og bringer læseren tættere på den konkrete sansning…

Levede fortidsmennesket i kernefamilier? Eller har vi det med at lægge vores egne normer og familieformer ned over forhistorien, når vi forestiller os, hvordan neandertalere og de tidlige homo sapiens levede? Kunstneren Rasmus Myrup udfordrer i sin kunst vores forestillinger om fortidsmennesket og menneskets natur. For hvor usandsynligt er det, at …

Hvor bevæger astrofysikken sig hen i disse år? Med opdagelsen af pulsarerne, de pulserende neutronstjerner, der er nogle af de mest ekstreme objekter i universet, ændrede Jocelyn Bell Burnell astrofysikken for altid. Pludselig blev astrofysikken, der førhen havde været en relativt upåagtet disciplin inden for fysikken, en af de vigtigste indgange t…

Der er mange myter forbundet med spørgsmålet om, hvilken rolle kønshormonerne spiller i vores daglige liv. I denne podcast stiller vi skarpt på, hvad forskningen kan fortælle os om emnet – og ikke mindst hvad dens erkendelser betyder for vores forståelse af, hvad det vil sige at være mand og kvinde. Lige fra testosteronen gør sin entré hos syv uger…

Kan du forestille dig, hvordan det ville være at få et nyt hjerte? Eller en helt ny hjerne? Det lyder måske som en fjern og science fiction-agtig tanke, men i disse år er forskere inden for bioteknologi, neurovidenskab og sundhedsforskning blevet meget dygtigere til at efterligne kroppens forskellige dele og organer – og det fører nogle vilde fremt…

For mange er Ursula K. Le Guin en af de største science fiction-forfattere overhovedet, og i disse år opdager flere og flere de fantastiske verdener, der gemmer sig i hendes vilde og grænsesøgende forfatterskab. I år tog Bloom udgangspunkt i hendes fortælling ‘Større end riger og langsommere’, og i den anledning fortalte Kim Stanley Robinson om sin…

Chris Watson er lydoptagelsernes Indiana Jones. Som øret bag David Attenboroughs mange naturprogrammer på BBC, har han tunet mikrofonen ind på alle tænkelige habitater og utænkelige arter verden rundt. Watson er en af verdens absolut førende skikkelser inden for dokumentariske feltoptagelser af naturens lyde – en pionér, der gennem årtier har udvik…

Alting er forbundet i kredsløb. Økologiske, økonomiske, kosmiske kredsløb. Vand stiger op på den ene side af kloden og falder som regn på den anden. Af jord er du kommet, til jord skal du blive. d. 18 november har den vildtvoksende musikforestilling ‘MENS SOLEN BRÆNDER’ premiere på teater Sort/Hvid. Forestillingen handler om kredsløb og er blevet t…

Verdens koralrev er blevet et af de mest gængse symboler på, at biodiversiteten er i krise. De store, undersøiske samfund er et af de eksotiske økosystemer, vi kender som hotspots for et væld af forskellige livsformer. Men menneskeskabte klimaforandringer og stigende havtemperaturer er i færd med at omforme koralrevene som habitat i såkaldte ’bleac…

Naturen er fuld af forbindelser, og mens nogle af dem er gode, er andre dårlige. Men hvor går grænsen mellem ven og fjende i vores sammenfiltrede verden? For hvor nogle organismer er fredelige og lader to arter drage nytte af hinanden i symbiotisk sameksistens, kan andre både snylte på, manipulere med og i værste fald dræbe deres vært. I denne podc…

Evolutionshistorien skal gentænkes. For evolution er ikke kun et spørgsmål om hver enkelt arts isolerede udvikling. Det er et spørgsmål om symbiose. I tidernes morgen, helt i bunden af livets træ, fandt en afgørende begivenhed sted: Forskellige encellede bakterier begyndte at leve i symbiose og blev over tid til flercellede organismer ved at den en…

Menneskets smerter findes i alle former og størrelser, både kroniske og usynlige, psykiske og fysiske, flygtige og naturlige – og måske også genetiske. I smerteforskningen arbejder man på at lindre, hele og manipulere de smertesignaler, som fortæller kroppen, at den har ondt. Fra medicinalindustriens anæstesiologi og bedøvelse til epigenetikkens te…

9 kg og 2 kvadratmeter. Huden er menneskets største organ, men også det mest uudforskede med allerflest ubekendte. Kryb ind under huden med læge og forfatter Monty Lyman, som fører os på opdagelsesrejse til kroppens mest undervurderede organ. Hans bestseller, ‘The Remarkable Life of the Skin’, fra 2018 blev shortlistet til Royal Societys pris for å…

Naturbegrebet er til evig forhandling, og særligt modsætningen mellem natur og kultur er blevet diskuteret gennem generationer. For er mennesket noget andet, eller indgår vi som pattedyr blot som endnu en levende del af den store sammenhæng? Under egetræet bliver vi klogere på naturens natur med en gennemgang af naturbegrebets mangfoldige forståels…

Ethvert landskab har sin egen dybe historie. Men hvilke fortællinger gemmer sig i dybet? Med afsæt i Odsherreds unikke omgivelser tager professor i geologi Minik Rosing os med helt ned i undergrunden og lader os skylle op igen på stranden mellem klinterne og bakkerne i istidslandskabet. For dybest set ligger Odsherred på undersiden af en gletsjer. …

Vand er kilden til liv, men i verdens ørkener, hvor regnen falder sjældent og fordamper hurtigt, kan nogle arter alligevel leve og trives. Tag med ud i klodens tørreste og varmeste økosystem, når biologen Erick Lundgren fører os ind i, hvordan forvildede ørkenæsler graver vandhuller og brønde til gavn for ørkenens andre dyr. Spids ører, når vi åben…

Levende organismer består af celler. Siden Robert Hooke i 1600-tallet kiggede i sit mikroskop og opdagede cellerne i et stykke kork, har cellebiologien revolutioneret vores forståelse af livets byggesten. I dag kan stamceller bruges til at skabe miniudgaver af vores hjerner og organer, men hvad vil vi på sigt kunne bruge organoiderne til? Bevæger v…

Naturens mønstre og strukturer drager vores skaber- og forestillingskraft. Fra velcroen på vores børnesko og vinterjakker til de bisværme og myrekolonier, der er blevet billeder på vores kollektive adfærd og samfundsformer. I selskab med biomimicry-ingeniøren Torben Lenau, geokemiker Karina Krarup Sand og arkitekt Simon Hjermind Jensen bevæger vi o…

“Der er uregelmæssigheder i det materiale, hun arbejder med, der sker noget nede i dybet, hun ikke forstår.” De seismiske signaler taler sandt. Det gjorde de også i 1936, da Inge Lehmann gjorde en banebrydende opdagelse om Jordens indre. Lehmann, der blev født i 1888, var en skelsættende dansk forsker og verdens første kvindelige seismolog, og i si…

Helt hernede på Jorden kan vi se lyset fra stjernerne og mærke varmen fra Solen, der er 150 mio. kilometer væk. Det kan vi, fordi der foregår konstante kernereaktioner med enorme energiudladninger – så store, at de stråler, som når os, fra Solen muliggør eksistensen for liv. Efter mange årtiers forsøg på at lave energi ud af atomkraft mener forsker…

Tomás Saraceno har som få andre sat luften, vi indånder, og jorden, vi står på, i forgrunden. Med ’The Aerocene Project’ og den aktuelle udstilling ’Event Horizon’ sætter Saraceno en ny ramme for vores forståelse af både atmosfæren og undergrunden – som elementer, der frem for at være genstand for forurening og ressourceudvinding kan sættes fri gen…

Organoiderne kommer. Forestil dig små klumper af levende celler – fremdyrket af stam-celler i en petriskål. Udviklingen af kunstige minihjerner er ved at vinde frem i den medicinske forskning i bestræbelserne på at løse udfordringerne med neurologiske sygdomme. Minihjerner kan i dag dyrkes uden for menneskekroppen i inkubationskar, der minder om de…

Grundstofferne går igen. De er byggesten i både vores kroppe, vores computere og naturen omkring os. Og selvom det er svært at begribe sammenhængen mellem kobber og datalagring, silicium og sårheling, så er grundstofferne altid til stede. Kunstneren Honey Biba Beckerlee undersøger i sin kunstneriske praksis de molekylære forbindelser mellem natur, …

“Hun samlede kontinenterne, som man samler et simpelt puslespil.” Forfatter Eva Tind har skrevet en roman om den danske zoolog Marie Hammer, hvis lange liv var fyldt med fremsynet forskning og ekspeditioner til verdens fjerneste egne. I 1932 tager Marie Hammer som første kvinde med på en Thule-ekspedition, i 1938 bliver hun mor, og herefter rejser …

Magiske svampe er blevet spist i årtusinder for deres bevidsthedsudvidende effekter. De seneste år er læger og forskere begyndt at få øjnene op for, hvordan stoffet psilocybin, der findes i psykedeliske svampe, kan bruges i medicinsk sammenhæng.  Overlæge og neurobiolog Gitte Moos Knudsen arbejder på at forstå den komplekse menneskelige bevidsthed,…

Vores kroppe er dybt forbundet til planetens tidsrytmer, og det samme gælder alt fra cyanobakterier og bregner til bananfluer og laboratoriemus. Alle levende organismer har udviklet det såkaldte klokkegen, der får vores kroppe til at følge en indre døgnrytme. ‘Kronobiologien’, som er ordet for forskning i døgnrytme, tager hastig fart i disse år, og…

Kan litteratur ændre verden til det bedre? Og vise os vejen ud af naturkrisen? Det er spørgsmål, der er centrale for forfatter Josefine Klougart. Og hendes svar er ja. For Klougart er det at beskæftige sig med litteratur og kunst langt fra en navlepillende aktivitet. Det er tværtimod en handling, der kan forandre måden, vi erfarer verden på – og so…

Forskere har debatteret det i over 100 år og er stadig ikke enige. En sommerdag i 2021 mødtes biologerne Eske Willerslev og Jens-Christian Svenning under Søndermarkens duvende egetræer for at diskutere netop dette spørgsmål – med udgangspunkt i de store uldhårede mammutter, vildheste, uldhårede næsehorn og urokser, som spankulerede rundt i de norde…

“Skoven er dynamisk. Der kommer lysninger, og der vokser nye træer op. Ligesom cellerne i vores krop heller ikke er de samme som sidste år, så er skoven under evig forandring.” Træerne i skoven er ikke bare et naturskønt baggrundstapet for menneskets færden – de er en del af et levende, kommunikerende økosystem med historier og selvstændige liv. Sk…

“When we make images of the sky, the image is a place where three things happen: speculation about cosmic space meets with technological innovation and visual experimentation.” Himlen over os er en kilde til fascination for både kunstnere og videnskabsfolk. Billedkunstneren Nanna Debois Buhl retter i sine værker sit blik og kamera mod alt fra skyer…

Alt er forbundet. Jorden under vores fødder, dyrelivet omkring os, ressourcerne og materialerne i vores byer – alt indgår i ét stort planetært kredsløb. Men både i sproget og videnskaberne har mennesket opdelt kloden i forskellige systemer og bestanddele, der skaber skel og kan give indtryk af, at mennesket er afsondret fra naturen. Globalisering, …

Fysikken har altid været på jagt efter svar og forklaringer. Viden om atomer, partikler og kvantemekanik har sat verden i system. Men fysikere har i årevis ledt efter den ultimative teori, der kan samle og forklare alle fysiske fænomener – teorien om alting. Det er ikke lykkedes endnu. Men med partikelfysikkens standardmodel er vi ifølge fysiker Tr…

Vi skal regne i natur i stedet for at regne i penge. Det er budskabet fra professor Inge Røpke. I en tid præget af ulighed og klimakriser har Røpke taget det på sig at gentænke vores samfundsøkonomi med udgangspunkt i Jordens ressourcer. Der er brug for en anden økonomisk tænkning, der betragter økonomien økologisk. Økologisk økonomi kunne lyde som…

I flere årtusinder har det gængse verdensbillede været, at Jorden blev skabt af guddommelige kræfter og siden har stået uforanderlig. Det var først, da Niels Steensen – også kendt som Steno – i 1600-tallet påviste, at Jorden er inddelt i forskellige lag af sedimenter, at denne anskuelse for alvor kom under pres. For i lagene af forhistorisk materia…

Beethoven komponerede musik selv, efter han mistede hørelsen. En rovfugl kan se en mus på 400 meters afstand. Og fisk har udviklet et sidelinjeorgan, der kan reagere på trykbølger fra omgivelserne. Naturen er forunderlig og i konstant forandring. Men hvad ved vi egentligt om øjet, øret og organet, der styrer det hele – hjernen? Lyt med, når de to e…

Epidemier er ikke noget nyt fænomen. Inden for de sidste tyve år har forskellige grene af ebola, SARS og MERS skabt kaos og undtagelsestilstand i store dele af verden. Før det havde vi bakteriesygdomme som pest og kolera. Og der vil altid kunne opstå nye udbrud af smitsomme sygdomme. Spørgsmålet er, hvordan vi vælger at håndtere dem. Som epidemiolo…

For seks millioner år siden delte menneskelinjen sig fra chimpanselinjen. Siden da har vi evolutionært været på egen hånd. Så hvilke kulturelle og genetiske ændringer har betydet, at chimpansen spiser frugt og biller, mens mennesket spiser stegt flæsk og brunede kartofler? Og hvordan kan det være, at vi i Norden er så gode til at nedbryde mælkesukk…

Hvad gør vi, hvis Jorden i en fjern og postapokalyptisk fremtid ikke længere er beboelig? Vi har invitereret en arkitekt, en rumforsker og en fremtidsoptimist til at vende blikket op mod den lysende himmel og diskutere mulighederne for at finde og befolke Planet B. Hvordan skal mennesket indrette sig og skabe et samfund i en vægtløs virkelighed, hv…

Hvordan ville verden se ud uden mennesket? Hvorfor findes der ikke drager? Hvordan vi løser klimakrisen? Det og meget mere fik publikum svar på, da Sara Bro genoplivede Professorpanelet, kendt fra P3, på Bloom med et panel bestående af en antropolog, en statistiker, en biolog og en klimaforsker.