Bloom Podcasts

For mange er Ursula K. Le Guin en af de største science fiction-forfattere overhovedet, og i disse år opdager flere og flere de fantastiske verdener, der gemmer sig i hendes vilde og grænsesøgende forfatterskab. I år tog Bloom udgangspunkt i hendes fortælling ‘Større end riger og langsommere’, og i den anledning fortalte Kim Stanley Robinson om sin…

Chris Watson er lydoptagelsernes Indiana Jones. Som øret bag David Attenboroughs mange naturprogrammer på BBC, har han tunet mikrofonen ind på alle tænkelige habitater og utænkelige arter verden rundt. Watson er en af verdens absolut førende skikkelser inden for dokumentariske feltoptagelser af naturens lyde – en pionér, der gennem årtier har udvik…

Alting er forbundet i kredsløb. Økologiske, økonomiske, kosmiske kredsløb. Vand stiger op på den ene side af kloden og falder som regn på den anden. Af jord er du kommet, til jord skal du blive. d. 18 november har den vildtvoksende musikforestilling ‘MENS SOLEN BRÆNDER’ premiere på teater Sort/Hvid. Forestillingen handler om kredsløb og er blevet t…

Verdens koralrev er blevet et af de mest gængse symboler på, at biodiversiteten er i krise. De store, undersøiske samfund er et af de eksotiske økosystemer, vi kender som hotspots for et væld af forskellige livsformer. Men menneskeskabte klimaforandringer og stigende havtemperaturer er i færd med at omforme koralrevene som habitat i såkaldte ’bleac…

Naturen er fuld af forbindelser, og mens nogle af dem er gode, er andre dårlige. Men hvor går grænsen mellem ven og fjende i vores sammenfiltrede verden? For hvor nogle organismer er fredelige og lader to arter drage nytte af hinanden i symbiotisk sameksistens, kan andre både snylte på, manipulere med og i værste fald dræbe deres vært. I denne podc…

Evolutionshistorien skal gentænkes. For evolution er ikke kun et spørgsmål om hver enkelt arts isolerede udvikling. Det er et spørgsmål om symbiose. I tidernes morgen, helt i bunden af livets træ, fandt en afgørende begivenhed sted: Forskellige encellede bakterier begyndte at leve i symbiose og blev over tid til flercellede organismer ved at den en…

Menneskets smerter findes i alle former og størrelser, både kroniske og usynlige, psykiske og fysiske, flygtige og naturlige – og måske også genetiske. I smerteforskningen arbejder man på at lindre, hele og manipulere de smertesignaler, som fortæller kroppen, at den har ondt. Fra medicinalindustriens anæstesiologi og bedøvelse til epigenetikkens te…

9 kg og 2 kvadratmeter. Huden er menneskets største organ, men også det mest uudforskede med allerflest ubekendte. Kryb ind under huden med læge og forfatter Monty Lyman, som fører os på opdagelsesrejse til kroppens mest undervurderede organ. Hans bestseller, ‘The Remarkable Life of the Skin’, fra 2018 blev shortlistet til Royal Societys pris for å…

Naturbegrebet er til evig forhandling, og særligt modsætningen mellem natur og kultur er blevet diskuteret gennem generationer. For er mennesket noget andet, eller indgår vi som pattedyr blot som endnu en levende del af den store sammenhæng? Under egetræet bliver vi klogere på naturens natur med en gennemgang af naturbegrebets mangfoldige forståels…

Ethvert landskab har sin egen dybe historie. Men hvilke fortællinger gemmer sig i dybet? Med afsæt i Odsherreds unikke omgivelser tager professor i geologi Minik Rosing os med helt ned i undergrunden og lader os skylle op igen på stranden mellem klinterne og bakkerne i istidslandskabet. For dybest set ligger Odsherred på undersiden af en gletsjer. …

Vand er kilden til liv, men i verdens ørkener, hvor regnen falder sjældent og fordamper hurtigt, kan nogle arter alligevel leve og trives. Tag med ud i klodens tørreste og varmeste økosystem, når biologen Erick Lundgren fører os ind i, hvordan forvildede ørkenæsler graver vandhuller og brønde til gavn for ørkenens andre dyr. Spids ører, når vi åben…

Levende organismer består af celler. Siden Robert Hooke i 1600-tallet kiggede i sit mikroskop og opdagede cellerne i et stykke kork, har cellebiologien revolutioneret vores forståelse af livets byggesten. I dag kan stamceller bruges til at skabe miniudgaver af vores hjerner og organer, men hvad vil vi på sigt kunne bruge organoiderne til? Bevæger v…

Naturens mønstre og strukturer drager vores skaber- og forestillingskraft. Fra velcroen på vores børnesko og vinterjakker til de bisværme og myrekolonier, der er blevet billeder på vores kollektive adfærd og samfundsformer. I selskab med biomimicry-ingeniøren Torben Lenau, geokemiker Karina Krarup Sand og arkitekt Simon Hjermind Jensen bevæger vi o…

“Der er uregelmæssigheder i det materiale, hun arbejder med, der sker noget nede i dybet, hun ikke forstår.” De seismiske signaler taler sandt. Det gjorde de også i 1936, da Inge Lehmann gjorde en banebrydende opdagelse om Jordens indre. Lehmann, der blev født i 1888, var en skelsættende dansk forsker og verdens første kvindelige seismolog, og i si…

Helt hernede på Jorden kan vi se lyset fra stjernerne og mærke varmen fra Solen, der er 150 mio. kilometer væk. Det kan vi, fordi der foregår konstante kernereaktioner med enorme energiudladninger – så store, at de stråler, som når os, fra Solen muliggør eksistensen for liv. Efter mange årtiers forsøg på at lave energi ud af atomkraft mener forsker…

Tomás Saraceno har som få andre sat luften, vi indånder, og jorden, vi står på, i forgrunden. Med ’The Aerocene Project’ og den aktuelle udstilling ’Event Horizon’ sætter Saraceno en ny ramme for vores forståelse af både atmosfæren og undergrunden – som elementer, der frem for at være genstand for forurening og ressourceudvinding kan sættes fri gen…

Organoiderne kommer. Forestil dig små klumper af levende celler – fremdyrket af stam-celler i en petriskål. Udviklingen af kunstige minihjerner er ved at vinde frem i den medicinske forskning i bestræbelserne på at løse udfordringerne med neurologiske sygdomme. Minihjerner kan i dag dyrkes uden for menneskekroppen i inkubationskar, der minder om de…

Grundstofferne går igen. De er byggesten i både vores kroppe, vores computere og naturen omkring os. Og selvom det er svært at begribe sammenhængen mellem kobber og datalagring, silicium og sårheling, så er grundstofferne altid til stede. Kunstneren Honey Biba Beckerlee undersøger i sin kunstneriske praksis de molekylære forbindelser mellem natur, …

“Hun samlede kontinenterne, som man samler et simpelt puslespil.” Forfatter Eva Tind har skrevet en roman om den danske zoolog Marie Hammer, hvis lange liv var fyldt med fremsynet forskning og ekspeditioner til verdens fjerneste egne. I 1932 tager Marie Hammer som første kvinde med på en Thule-ekspedition, i 1938 bliver hun mor, og herefter rejser …

Magiske svampe er blevet spist i årtusinder for deres bevidsthedsudvidende effekter. De seneste år er læger og forskere begyndt at få øjnene op for, hvordan stoffet psilocybin, der findes i psykedeliske svampe, kan bruges i medicinsk sammenhæng.  Overlæge og neurobiolog Gitte Moos Knudsen arbejder på at forstå den komplekse menneskelige bevidsthed,…

Vores kroppe er dybt forbundet til planetens tidsrytmer, og det samme gælder alt fra cyanobakterier og bregner til bananfluer og laboratoriemus. Alle levende organismer har udviklet det såkaldte klokkegen, der får vores kroppe til at følge en indre døgnrytme. ‘Kronobiologien’, som er ordet for forskning i døgnrytme, tager hastig fart i disse år, og…

Kan litteratur ændre verden til det bedre? Og vise os vejen ud af naturkrisen? Det er spørgsmål, der er centrale for forfatter Josefine Klougart. Og hendes svar er ja. For Klougart er det at beskæftige sig med litteratur og kunst langt fra en navlepillende aktivitet. Det er tværtimod en handling, der kan forandre måden, vi erfarer verden på – og so…

Forskere har debatteret det i over 100 år og er stadig ikke enige. En sommerdag i 2021 mødtes biologerne Eske Willerslev og Jens-Christian Svenning under Søndermarkens duvende egetræer for at diskutere netop dette spørgsmål – med udgangspunkt i de store uldhårede mammutter, vildheste, uldhårede næsehorn og urokser, som spankulerede rundt i de norde…

“Skoven er dynamisk. Der kommer lysninger, og der vokser nye træer op. Ligesom cellerne i vores krop heller ikke er de samme som sidste år, så er skoven under evig forandring.” Træerne i skoven er ikke bare et naturskønt baggrundstapet for menneskets færden – de er en del af et levende, kommunikerende økosystem med historier og selvstændige liv. Sk…

“When we make images of the sky, the image is a place where three things happen: speculation about cosmic space meets with technological innovation and visual experimentation.” Himlen over os er en kilde til fascination for både kunstnere og videnskabsfolk. Billedkunstneren Nanna Debois Buhl retter i sine værker sit blik og kamera mod alt fra skyer…

Alt er forbundet. Jorden under vores fødder, dyrelivet omkring os, ressourcerne og materialerne i vores byer – alt indgår i ét stort planetært kredsløb. Men både i sproget og videnskaberne har mennesket opdelt kloden i forskellige systemer og bestanddele, der skaber skel og kan give indtryk af, at mennesket er afsondret fra naturen. Globalisering, …

Fysikken har altid været på jagt efter svar og forklaringer. Viden om atomer, partikler og kvantemekanik har sat verden i system. Men fysikere har i årevis ledt efter den ultimative teori, der kan samle og forklare alle fysiske fænomener – teorien om alting. Det er ikke lykkedes endnu. Men med partikelfysikkens standardmodel er vi ifølge fysiker Tr…

Vi skal regne i natur i stedet for at regne i penge. Det er budskabet fra professor Inge Røpke. I en tid præget af ulighed og klimakriser har Røpke taget det på sig at gentænke vores samfundsøkonomi med udgangspunkt i Jordens ressourcer. Der er brug for en anden økonomisk tænkning, der betragter økonomien økologisk. Økologisk økonomi kunne lyde som…

I flere årtusinder har det gængse verdensbillede været, at Jorden blev skabt af guddommelige kræfter og siden har stået uforanderlig. Det var først, da Niels Steensen – også kendt som Steno – i 1600-tallet påviste, at Jorden er inddelt i forskellige lag af sedimenter, at denne anskuelse for alvor kom under pres. For i lagene af forhistorisk materia…

Beethoven komponerede musik selv, efter han mistede hørelsen. En rovfugl kan se en mus på 400 meters afstand. Og fisk har udviklet et sidelinjeorgan, der kan reagere på trykbølger fra omgivelserne. Naturen er forunderlig og i konstant forandring. Men hvad ved vi egentligt om øjet, øret og organet, der styrer det hele – hjernen? Lyt med, når de to e…

Epidemier er ikke noget nyt fænomen. Inden for de sidste tyve år har forskellige grene af ebola, SARS og MERS skabt kaos og undtagelsestilstand i store dele af verden. Før det havde vi bakteriesygdomme som pest og kolera. Og der vil altid kunne opstå nye udbrud af smitsomme sygdomme. Spørgsmålet er, hvordan vi vælger at håndtere dem. Som epidemiolo…

For seks millioner år siden delte menneskelinjen sig fra chimpanselinjen. Siden da har vi evolutionært været på egen hånd. Så hvilke kulturelle og genetiske ændringer har betydet, at chimpansen spiser frugt og biller, mens mennesket spiser stegt flæsk og brunede kartofler? Og hvordan kan det være, at vi i Norden er så gode til at nedbryde mælkesukk…

Hvad gør vi, hvis Jorden i en fjern og postapokalyptisk fremtid ikke længere er beboelig? Vi har invitereret en arkitekt, en rumforsker og en fremtidsoptimist til at vende blikket op mod den lysende himmel og diskutere mulighederne for at finde og befolke Planet B. Hvordan skal mennesket indrette sig og skabe et samfund i en vægtløs virkelighed, hv…

Hvordan ville verden se ud uden mennesket? Hvorfor findes der ikke drager? Hvordan vi løser klimakrisen? Det og meget mere fik publikum svar på, da Sara Bro genoplivede Professorpanelet, kendt fra P3, på Bloom med et panel bestående af en antropolog, en statistiker, en biolog og en klimaforsker.

Kan ét menneske skabe en bæredygtig fremtid? Er det overmodigt eller rettidig omhu at fastholde overbevisningen om, at hvert enkelt individs holdninger og handlinger er med til at give planeten sikkert videre til kommende generationer? Jorden Kalder, der er Statens Naturhistoriske Museums og Sustainability Science Centers debatformat med udgangspun…

Den døde menneskekrop er et naturfænomen, vi har vænnet os til at se på med kulturelle briller. Men hvad sker der, når man anskuer livets endeligt fra skalpellens, fluens eller kontaktmikrofonens perspektiv? Og skal døden høres, ikke ses, hvis vi for alvor skal forstå dødens natur? Lydkunstneren Jacob Kirkegaard har optaget lyden af både retsmedici…

Kødæder eller planteæder? Det lyder måske som titanernes kamp anno 2019, men valget mellem kød eller planter handler ikke kun om det moderne menneskes forbrug. For de fleste pattedyr er det ikke et eksistentielt valg, men et spørgsmål om, hvor i fødekæden man befinder sig. For hvem spiser hvem? Hvordan er det at tygge drøv, spise med en lang dinosa…

Verdenshavene, ørkenerne, grænserne, konflikterne. Hvordan ser det hele ud 500 kilometer over Jordens overflade? Den første dansker i rummet, ESA-astronauten Andreas Mogensen, fortæller om, hvordan det er at se Jorden fra rummet – om ”The Overview Effect”, som rumskribenten Frank White kaldte det i 1987. For hvilket mentalt skift oplever astronaute…

Enorme meteoritnedslag kan ændre historiens gang. Det skete i det nordvestlige Grønland for relativt nyligt – i geologisk forstand. Her har danske forskere har opdaget et krater på 31 kilometer, som skyldes en kæmpe jernmeteorit på intet mindre end 12 milliarder ton. Hør professor i geologi Kurt H. Kjær fortælle om opdagelsen af det store krater på…

I den antropocæne æra forandrer mennesket naturen på afgørende vis. Forholdet mellem menneske og natur er et grundlæggende tema i den amerikanske forfatter Jeff VanderMeers værker som ’Annihilation’ og ’Borne’. Her udvisker VanderMeer grænserne mellem mennesker, dyr, planter og omgivelser og vender vores natursyn rundt. På Bloom fortalte VanderMeer…

Vi ser hele tiden hud. På os selv. På museum. Og på andre arter. Men hvor meget ved vi egentlig om huden? Niels Ødum, professor i hudimmunologi ved KU SUND, Ion Meyer, samlingsleder ved Medicinsk Museion, og Bengt Holst, videnskabelig direktør i ZOO København fortæller om kroppens største organ – huden. Hør om den aktuelle hudforskning, tidligere t…

I disse år taler vi meget om is – og hvad der sker, hvis den smelter. Derfor er glaciologien – videnskaben om naturligt forekommende is – vigtig, når vi skal forstå sammenhængen mellem is og klimaforandringer. Caspar Haarløv og Lars Ostenfeld har været i Grønland for dokumentere klimaforandringernes betydning til den kommende film 'Into the Ice' og…

Videnskabsjournalist og professor Carl Zimmer fortæller om, hvordan genetikken har revolutioneret vores forståelse af den biologiske arvelighed. Med den nye genteknologi CRISPR vil man kunne manipulere med sin arvelighed i sådan en grad, at mennesket potentielt set ville kunne tage fuld kontrol over den. Selvom genteknologi er et kontroversielt emn…

Kapløbet om at udvikle den første kvantecomputer er i gang. En computer så kraftig, at den potentielt revolutionere forskningen inden for sygdomsbekæmpelse, klimaforandringer og datasikkerhed. Hør professor Charles Marcus fortælle mere om teknologien og dens potentiale. Marcus er i den absolutte verdenselite, når det kommer til kvantefysik, og er e…

I en verden, der higer efter at måle alting, kan det være tiltrængt at udforske det umålelige. Tre forskere fra Det Unge Akademi taler i denne podcast fra Bloom om det, vi hverken kan måle eller veje, når søvnforsker Birgitte Kornum, idéhistoriker Casper Andersen og matematiker Niels Martin Møller mødes under overskriften ’Det umålelige’. Som ordst…

Byer er blevet et af verdens vigtigste habitater. De tiltrækker ikke kun mennesker – også myriader af dyrearter flytter ind. I byerne må dyrene tilpasse sig de nye livsvilkår, og det sætter turbo på evolutionen, viser biologen Menno Schilthuizens forskning, som han fortæller om i denne podcast. Podcasten er optaget af Caspar Haarløv.…

Verden er fuld af bobler, og bobler er set fra fysikken et fascinerende element i vores hverdagsverden. Men hvordan opfører bobler sig, og hvilken betydning har de? Fysiker og oceanograf Helen Czerski forsker i bobler skabt af havets bølger og åbenbarer for os, hvordan de små bobler påvirker verdens vejr. Podcastet er optaget af Caspar Haarløv.…

Den meditationsdyrkende forfatter Niels Lyngsø og professor i neurobiologi Gitte Moos Knudsen bygger bro mellem meditationserfaringer og aktuel hjerneforskning. Efter dages meditation på silent retreat skrev Lyngsø bogen ’Ti dages stilhed: Et essay om meditation og bevidsthed’, og i selskab med ham og Moos Knudsen nærmer vi os en forståelse af menn…

Hvordan bevæger vejret sig? Og hvordan bevæger vejret dig? Vi hvirvler os helt ind i vejrets både konkrete og poetiske verden, når vi undersøger forskellen mellem vejr og klima med professor i miljøbiologi Kim Pilegaard, meteorolog Jesper Theilgaard og forfatter Ida Marie Hede, der arbejder med den litterære strategi ’Weather Writing’. Moderator er…