Download appen!
show episodes
 
Artwork

1
Bloom

Bloom – podcast om natur og videnskab

Unsubscribe
Unsubscribe
Månedligt
 
På Bloom gør vor tids skarpeste forskere, filosoffer og kunstnere os klogere på universet, verden og os selv. Få nye perspektiver på naturen og videnskaberne. Læs mere på www.bloom.ooo.
  continue reading
 
Loading …
show series
 
I 1780 satte den italienske læge Luigi Galvani strøm til en død frø og kunne fra dens spjættende lår konstatere, at livet er elektrisk. Siden da er vores viden om såkaldt bioelektricitet kun blevet dybere og mere raffineret. Elektriske ladninger strømmer gennem celler, væv, muskler og hjernedele i både menneske- og dyrekroppe. Flere hajer, fisk og …
  continue reading
 
Kan en mere vild natur vinde frem? De seneste ti år er en stribe af rewilding-eksperimenter skudt frem både i Danmark, men også ude i Europa – drevet af biologer, frivillige naturentusiaster og organisationen Rewilding Europe. Forfatteren Andreas Vermehren Holm har kastet sig ud i en litterær undersøgelse af naturtilstanden i vores verdensdel. Som …
  continue reading
 
Kan det ske i virkeligheden? Det spørgsmål kom pludselig på alles læber, da serie-udgaven af PlayStation-spillet ’The Last of Us’ indtog verden på epidemisk vis i begyndelsen af året. Det epidemiske skrækscenarie, som serien tager op, henter sin præmis i biologiens verden – nemlig hos svampeslægten cordyceps, der i den virkelige verden forvandler v…
  continue reading
 
I hele videnskabens historie har bevidstheden været et mysterium, som har fået talrige videnskabsfolk og filosoffer til at give fortabt. Den britiske professor i neurovidenskab Anil Seth har som få andre beskæftiget sig med bevidsthedens mysterium, og han har i mange år været optaget af at forstå og samtænke vores perception og dens biologiske grun…
  continue reading
 
Den australske blækspruttefilosof Peter Godfrey-Smith er ikke i tvivl. Intelligent liv er opstået to gange på Jorden: hos os mennesker og hos blæksprutterne. Hvis vi vil finde andre intelligente livsformer, behøver vi ikke lede i fjerne galakser med dyre rumteleskoper. De findes her på vores blå planet – og kan observeres med snorkel og dykkermaske…
  continue reading
 
Den 17. august 2017 blev en voldsom kollision mellem to neutronstjerner observeret. Albert Sneppen har i en alder af blot 24 år sat sit betydelige aftryk i astrofysikkens verden med sin forskning i blandt andet sorte huller, galaksers udvikling og senest kolliderende neutronstjerner. Han står bag et nyt studie af den kosmiske kollision med det mund…
  continue reading
 
Kan geologien vise vejen til en fremtid, hvor Jorden fortsat er beboelig? Ifølge Minik Rosing giver geologisk forskning os muligheden for selv at vælge vores og Jordens fremtid. Rosing genskrev planetens historie, da han i 1999 fandt et grønlandsk klippestykke og påviste, at der var liv på jorden for 3,7 milliarder år siden – 300 millioner år tidli…
  continue reading
 
Det er ikke kun i bakteriernes verden, at der findes ekstrem-elskende organismer. Nogle fisk og insekter har vist sig at være tilpasningsdygtige i ekstreme miljøer – men ingen andre dyr kan hamle op med de fascinerende, mikroskopiske bjørnedyr, når det kommer til at udholde ekstremstress. Bjørnedyr lever i massevis i vores tagrender, haver og skovb…
  continue reading
 
Nogle livsformer er mere hårdføre end andre. Der findes bakterier, som kan overleve og endda trives i ilttomme områder på havbunden, dybt inde i permafrosten eller i udkanten af vores atmosfære. Steder som mildest talt har umenneskelige forhold. Studiet af ekstremofile bakterier kan måske lære os, at mennesket ikke er alt livs målestok – og hjælpe …
  continue reading
 
Hvad vil det sige at være et dyr? For eksempel en grævling eller en odder? Et krondyr, en ræv eller måske en mursejler? Det har forfatter og forsker Charles Foster givet et af litteraturens mest nuancerede svar på. I sin excentriske bestseller ’Being a Beast’ forsøger Foster at krydse de porøse artsgrænser og leve som et vildt dyr i den britiske na…
  continue reading
 
Hvordan skaber vi balance i et fødevaresystem, som er blevet skævvredet af århundreders kolonialisme og årtiers monokulturel dyrkning? Måske er svaret at gå baglæns ind i fremtiden. Længe før den masseproducerende og ensrettende industrialisering af fødevaresystemet har verdens oprindelige befolkninger dyrket, tilberedt og spist alverdens afgrøder,…
  continue reading
 
Vi mangler halvdelen af universet. Ingen ved, hvor det blev af efter Big Bang. Så meget indrømmer selv den amerikanske fysiker Jeffrey Hangst, der er en af verdens førende eksperter i antistof. Der skulle nemlig i teorien være opstået lige meget stof og antistof ved universets undfangelse. Så hvor blev antistoffet af? Og hvad er det overhovedet?  I…
  continue reading
 
Paneler med lysbrydende film rammes af kunstigt lys og skaber en mosaik af vandrette og lodrette prismer, der forandres og påvirkes alt afhængig af, hvor lyset rammer, og hvem der kigger. Lysets spil er et fænomen, der er æstetisk og fysisk inciterende, og i århundreder har kunstnere og fysikere reflekteret over lysets natur og eksperimenteret med …
  continue reading
 
Fra forestillinger om flyvende trafik og kolonisering af rummet til dommedagsbilleder af syndfloder og ørkenlandskaber – eksemplerne på fremtidsforestillinger er mange. Men ofte ender fremtiden med slet ikke med at se ud, som vi forestiller os. Videnskaberne opbygger deres viden på analyser af fortiden – fossilt DNA fra uddøde fortidsvæsener, sten …
  continue reading
 
Det er en videnskab at få øje på naturens orden i planternes blade, snefnuggenes forskellighed og vanddråbernes plasken. For snefnuggenes krystalstrukturer er aldrig bare ens, træernes blade er ikke de samme, og væsker plasker i et mønster, der er svært at se med det blotte øje. Alle er de unikke naturfænomener, som det gennem historien har krævet …
  continue reading
 
Midt mellem deep tech-virksomhederne i DTU Science Park har fermenteringskokken David Zilber sit laboratoriekøkken. Hylderne er fyldt med fermenteringskrukker og scoby’er, og de fire store, summende industrikøleskabe rummer et skatkammer af glas med syltet rabarber, asparges og alverdens andre grøntsager. Fremme på det centrale køkkenbord står reds…
  continue reading
 
Alle dyr skifter hud – nogle mere åbenlyst end andre. Mens slanger og firben kan smide hele det yderste lag hud på én gang og gør det op til 12 gange om året, sker forandringen noget mere diskret hos pattedyr. Hos os mennesker regenereres hudcellerne mere eller mindre konstant, og den normale tid for en komplet udskiftning af vores hud er 40 til 50…
  continue reading
 
Efter en søvnløs nat i sin hedebølgeramte, parisiske lejlighed sætter Nikolaj Schultz ud på en bådrejse til de sydfranske Hyères-øer, hvor han går i land og rammes af landsyge – den svimmelhed, der som det modsatte af søsyge først rammer den sørejsende, når han planter fødderne på jorden. I den miljøfilosofiske rejsebog ’Landsyge’ har den danske so…
  continue reading
 
Holdt fortidsmennesket også sommerferie? Og kan årstidernes dybe fortid bedst aflæses i en ruinby eller i ældgamle pollental? Fra jordens arkiv kan vi genskabe fortidens årstider – sommerdiæt, vinterhi og årets rituelle rytme. Biologen og kulturgeografen mødes i en samtale om aflæsning af sæsonernes aftryk på kulturudviklingen. Årstiderne har altid…
  continue reading
 
I lang tid har vi været vant til at kigge ud i universet efter andet intelligent liv og forestille os, hvilke aliens der mon kunne være derude. Men i dag står det klart, at Jorden har fostret en mangfoldighed af mærkværdige livsformer og måder at sanse og være i verden – fra ekkolokaliserende flagermus til sommerfugle, der smager med fødderne. Der …
  continue reading
 
Den kosmiske stråling fra universet har til alle tider været et vilkår for livet på Jorden. Vi er måske ikke vant til at tænke på det, men Jordens magnetfelt og atmosfære er med til at beskytte os mod de energirige partikler, der konstant bombarderer kloden. Hvis vi i fremtiden rejser mellem stjernerne eller endda bosætter os på fjerne planeter med…
  continue reading
 
For mange af os er naturen et fredfyldt sted, vi kan søge tilflugt i, når vi har brug for at finde ro og overskud i vores daglige liv. For Rane Willerslev er naturen sådan et tilflugtssted. Men han ved også, at den er meget mere end hyggelige gåture i skoven. Den er også et dæmonisk sted, der er mindst lige så komplekst og sammensat som mennesket s…
  continue reading
 
På solbeskinnede, sydvendte bakker rundt omkring i Danmark er vinstokke de seneste år begyndt at skyde op. Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre at dyrke vin på vores breddegrader? Hvilke druer egner sig til det kølige klima? Og hvordan ændrer klimaforandringer på, hvilken vin der kan hældes på lokale flasker? Man skulle måske ikke tro, det ku…
  continue reading
 
“Vi skal gøre det for deres skyld. Vi skal give noget fra os – det er ligesom at give en gave.” Fra scenen til Summer Bloom i Sandskredet kan man se stilkeg, sæterpil, birk og stor gedehams, “skovens chef-insekt", men hvis man hæver blikket og ser på hele kloden, tæller vi op mod 12 millioner kendte og ukendte arter, lyder det aktuel estimat. Med a…
  continue reading
 
Græs, skyer, blæst, jord, vind – det er nogle af elementerne i Morten Chemnitz’ poetiske univers, som er en fortløbende undersøgelse af, hvad det vil sige at observere, sanse og være til stede i verden. Chemnitz’ poesi er kendetegnet ved en sproglig klarhed og enkelhed, der åbner for fortolkninger og bringer læseren tættere på den konkrete sansning…
  continue reading
 
Levede fortidsmennesket i kernefamilier? Eller har vi det med at lægge vores egne normer og familieformer ned over forhistorien, når vi forestiller os, hvordan neandertalere og de tidlige homo sapiens levede? Kunstneren Rasmus Myrup udfordrer i sin kunst vores forestillinger om fortidsmennesket og menneskets natur. For hvor usandsynligt er det, at …
  continue reading
 
Hvor bevæger astrofysikken sig hen i disse år? Med opdagelsen af pulsarerne, de pulserende neutronstjerner, der er nogle af de mest ekstreme objekter i universet, ændrede Jocelyn Bell Burnell astrofysikken for altid. Pludselig blev astrofysikken, der førhen havde været en relativt upåagtet disciplin inden for fysikken, en af de vigtigste indgange t…
  continue reading
 
Der er mange myter forbundet med spørgsmålet om, hvilken rolle kønshormonerne spiller i vores daglige liv. I denne podcast stiller vi skarpt på, hvad forskningen kan fortælle os om emnet – og ikke mindst hvad dens erkendelser betyder for vores forståelse af, hvad det vil sige at være mand og kvinde. Lige fra testosteronen gør sin entré hos syv uger…
  continue reading
 
Kan du forestille dig, hvordan det ville være at få et nyt hjerte? Eller en helt ny hjerne? Det lyder måske som en fjern og science fiction-agtig tanke, men i disse år er forskere inden for bioteknologi, neurovidenskab og sundhedsforskning blevet meget dygtigere til at efterligne kroppens forskellige dele og organer – og det fører nogle vilde fremt…
  continue reading
 
For mange er Ursula K. Le Guin en af de største science fiction-forfattere overhovedet, og i disse år opdager flere og flere de fantastiske verdener, der gemmer sig i hendes vilde og grænsesøgende forfatterskab. I år tog Bloom udgangspunkt i hendes fortælling ‘Større end riger og langsommere’, og i den anledning fortalte Kim Stanley Robinson om sin…
  continue reading
 
Chris Watson er lydoptagelsernes Indiana Jones. Som øret bag David Attenboroughs mange naturprogrammer på BBC, har han tunet mikrofonen ind på alle tænkelige habitater og utænkelige arter verden rundt. Watson er en af verdens absolut førende skikkelser inden for dokumentariske feltoptagelser af naturens lyde – en pionér, der gennem årtier har udvik…
  continue reading
 
Alting er forbundet i kredsløb. Økologiske, økonomiske, kosmiske kredsløb. Vand stiger op på den ene side af kloden og falder som regn på den anden. Af jord er du kommet, til jord skal du blive. d. 18 november har den vildtvoksende musikforestilling ‘MENS SOLEN BRÆNDER’ premiere på teater Sort/Hvid. Forestillingen handler om kredsløb og er blevet t…
  continue reading
 
Verdens koralrev er blevet et af de mest gængse symboler på, at biodiversiteten er i krise. De store, undersøiske samfund er et af de eksotiske økosystemer, vi kender som hotspots for et væld af forskellige livsformer. Men menneskeskabte klimaforandringer og stigende havtemperaturer er i færd med at omforme koralrevene som habitat i såkaldte ’bleac…
  continue reading
 
Naturen er fuld af forbindelser, og mens nogle af dem er gode, er andre dårlige. Men hvor går grænsen mellem ven og fjende i vores sammenfiltrede verden? For hvor nogle organismer er fredelige og lader to arter drage nytte af hinanden i symbiotisk sameksistens, kan andre både snylte på, manipulere med og i værste fald dræbe deres vært. I denne podc…
  continue reading
 
Evolutionshistorien skal gentænkes. For evolution er ikke kun et spørgsmål om hver enkelt arts isolerede udvikling. Det er et spørgsmål om symbiose. I tidernes morgen, helt i bunden af livets træ, fandt en afgørende begivenhed sted: Forskellige encellede bakterier begyndte at leve i symbiose og blev over tid til flercellede organismer ved at den en…
  continue reading
 
Menneskets smerter findes i alle former og størrelser, både kroniske og usynlige, psykiske og fysiske, flygtige og naturlige – og måske også genetiske. I smerteforskningen arbejder man på at lindre, hele og manipulere de smertesignaler, som fortæller kroppen, at den har ondt. Fra medicinalindustriens anæstesiologi og bedøvelse til epigenetikkens te…
  continue reading
 
9 kg og 2 kvadratmeter. Huden er menneskets største organ, men også det mest uudforskede med allerflest ubekendte. Kryb ind under huden med læge og forfatter Monty Lyman, som fører os på opdagelsesrejse til kroppens mest undervurderede organ. Hans bestseller, ‘The Remarkable Life of the Skin’, fra 2018 blev shortlistet til Royal Societys pris for å…
  continue reading
 
Naturbegrebet er til evig forhandling, og særligt modsætningen mellem natur og kultur er blevet diskuteret gennem generationer. For er mennesket noget andet, eller indgår vi som pattedyr blot som endnu en levende del af den store sammenhæng? Under egetræet bliver vi klogere på naturens natur med en gennemgang af naturbegrebets mangfoldige forståels…
  continue reading
 
Ethvert landskab har sin egen dybe historie. Men hvilke fortællinger gemmer sig i dybet? Med afsæt i Odsherreds unikke omgivelser tager professor i geologi Minik Rosing os med helt ned i undergrunden og lader os skylle op igen på stranden mellem klinterne og bakkerne i istidslandskabet. For dybest set ligger Odsherred på undersiden af en gletsjer. …
  continue reading
 
Vand er kilden til liv, men i verdens ørkener, hvor regnen falder sjældent og fordamper hurtigt, kan nogle arter alligevel leve og trives. Tag med ud i klodens tørreste og varmeste økosystem, når biologen Erick Lundgren fører os ind i, hvordan forvildede ørkenæsler graver vandhuller og brønde til gavn for ørkenens andre dyr. Spids ører, når vi åben…
  continue reading
 
Levende organismer består af celler. Siden Robert Hooke i 1600-tallet kiggede i sit mikroskop og opdagede cellerne i et stykke kork, har cellebiologien revolutioneret vores forståelse af livets byggesten. I dag kan stamceller bruges til at skabe miniudgaver af vores hjerner og organer, men hvad vil vi på sigt kunne bruge organoiderne til? Bevæger v…
  continue reading
 
Naturens mønstre og strukturer drager vores skaber- og forestillingskraft. Fra velcroen på vores børnesko og vinterjakker til de bisværme og myrekolonier, der er blevet billeder på vores kollektive adfærd og samfundsformer. I selskab med biomimicry-ingeniøren Torben Lenau, geokemiker Karina Krarup Sand og arkitekt Simon Hjermind Jensen bevæger vi o…
  continue reading
 
“Der er uregelmæssigheder i det materiale, hun arbejder med, der sker noget nede i dybet, hun ikke forstår.” De seismiske signaler taler sandt. Det gjorde de også i 1936, da Inge Lehmann gjorde en banebrydende opdagelse om Jordens indre. Lehmann, der blev født i 1888, var en skelsættende dansk forsker og verdens første kvindelige seismolog, og i si…
  continue reading
 
Helt hernede på Jorden kan vi se lyset fra stjernerne og mærke varmen fra Solen, der er 150 mio. kilometer væk. Det kan vi, fordi der foregår konstante kernereaktioner med enorme energiudladninger – så store, at de stråler, som når os, fra Solen muliggør eksistensen for liv. Efter mange årtiers forsøg på at lave energi ud af atomkraft mener forsker…
  continue reading
 
Tomás Saraceno har som få andre sat luften, vi indånder, og jorden, vi står på, i forgrunden. Med ’The Aerocene Project’ og den aktuelle udstilling ’Event Horizon’ sætter Saraceno en ny ramme for vores forståelse af både atmosfæren og undergrunden – som elementer, der frem for at være genstand for forurening og ressourceudvinding kan sættes fri gen…
  continue reading
 
Organoiderne kommer. Forestil dig små klumper af levende celler – fremdyrket af stam-celler i en petriskål. Udviklingen af kunstige minihjerner er ved at vinde frem i den medicinske forskning i bestræbelserne på at løse udfordringerne med neurologiske sygdomme. Minihjerner kan i dag dyrkes uden for menneskekroppen i inkubationskar, der minder om de…
  continue reading
 
Grundstofferne går igen. De er byggesten i både vores kroppe, vores computere og naturen omkring os. Og selvom det er svært at begribe sammenhængen mellem kobber og datalagring, silicium og sårheling, så er grundstofferne altid til stede. Kunstneren Honey Biba Beckerlee undersøger i sin kunstneriske praksis de molekylære forbindelser mellem natur, …
  continue reading
 
“Hun samlede kontinenterne, som man samler et simpelt puslespil.” Forfatter Eva Tind har skrevet en roman om den danske zoolog Marie Hammer, hvis lange liv var fyldt med fremsynet forskning og ekspeditioner til verdens fjerneste egne. I 1932 tager Marie Hammer som første kvinde med på en Thule-ekspedition, i 1938 bliver hun mor, og herefter rejser …
  continue reading
 
Magiske svampe er blevet spist i årtusinder for deres bevidsthedsudvidende effekter. De seneste år er læger og forskere begyndt at få øjnene op for, hvordan stoffet psilocybin, der findes i psykedeliske svampe, kan bruges i medicinsk sammenhæng.  Overlæge og neurobiolog Gitte Moos Knudsen arbejder på at forstå den komplekse menneskelige bevidsthed,…
  continue reading
 
Loading …

Hurtig referencevejledning