Bloom Podcasts

Kulturer og samfund er skiftevis myldret frem og forsvundet igen gennem de seneste 4500 års omskiftelige grønlandske historie. Forskningsprofessor på Nationalmuseet Bjarne Grønnow har siden begyndelsen af 1990erne været en af de bærende kræfter i den arkæologiske udforskning af de mange levn og kortlagt menneskets samspil med klima og natur i Arkti…

Hvad er en papyrus lavet af? Hvordan opstod denne type skriftmedie i oldtidens Egypten? Og hvad betyder papyri i dag for vores muligheder for at forstå den egyptiske oldtid? Kim Ryholt er professor i egyptologi og Danmarks fremmeste ekspert i papyrus-manuskripter. Han har siden 1999 stået i spidsen for Carlsberg Papyrus Samlingen, som er en af verd…

Vi kender alle til Big Bang – teorien om universets fødsel. Men hvis begyndelsen var et brag, hvordan vil slutningen på det hele så ikke være? For bliver det Big Crunch, Big Rip, Big Slurp eller Big Chill, der gør en ende på verdensrummet? Et omvendt Big Bang, der krøller alting sammen i ét punkt? En tiltagende acceleration, der river galakser fra …

“Hun samlede kontinenterne, som man samler et simpelt puslespil.” Forfatter Eva Tind har skrevet en roman om den danske zoolog Marie Hammer, hvis lange liv var fyldt med fremsynet forskning og ekspeditioner til verdens fjerneste egne. I 1932 tager Marie Hammer som første kvinde med på en Thule-ekspedition, i 1938 bliver hun mor, og herefter rejser …

Er vi alene i universet? Har der været liv på Mars? Hvorfor er det kosmiske interessant, og hvad ligger der i spændingsfeltet mellem videnskab, kunst og spiritualitet? Det forsøger leder af Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet Morten Bo Madsen og kunstner Lea Porsager at besvare i denne samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen. Bliv klogere…

Bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde. Dette gjorde sig tilsyneladende også gældende for brygger J.C. Jacobsen. Hvad de færreste ved er nemlig, at bryggerens kone Laura Jacobsen havde afgørende betydning for Carlsbergs opbygning og historie. Det fortæller historiker, dr.phil. Birgitte Possing, der bl.a. har beskæftiget sig med Laura Jacob…

Var der for få konkurser under coronakrisen? Og hvornår ophører hjælpepakker med at have en gavnlig effekt på samfundsøkonomien? Professor Philipp Schröder ser tilbage på tiden med corona, hvor han var med i en økonomisk ekspertgruppe, der rådgav regeringen i forhold til at styre dansk økonomi gennem krisen. Philipp Schröder er en af Danmarks fremm…

Magiske svampe er blevet spist i årtusinder for deres bevidsthedsudvidende effekter. De seneste år er læger og forskere begyndt at få øjnene op for, hvordan stoffet psilocybin, der findes i psykedeliske svampe, kan bruges i medicinsk sammenhæng.  Overlæge og neurobiolog Gitte Moos Knudsen arbejder på at forstå den komplekse menneskelige bevidsthed,…

Hvad karakteriserer trusselsbeskeder? Hvordan undersøger man dem og med hvilket formål? Og hvordan får man adgang til dem, når de ofte indgår i fortroligt efterforskningsmateriale? Tanya Karoli Christensen forsker i dansk sprog og grammatik med særlig fokus på sproglige trusler, der fremsættes på skrift. I sine undersøgelser tager hun afsæt i grund…

De seismiske signaler taler sandt. Det gjorde de også i 1936, da Inge Lehmann gjorde en banebrydende opdagelse om Jordens indre. Lehmann var en skelsættende dansk forsker og verdens første kvindelige seismolog, og i sine studier af trykbølger fra jordskælv beviste hun, at forskningen indtil videre havde taget fejl: Jordens kerne er ikke todelt, men…

I andet afsnit af ”Dansen med corona” dykker vi ned i de rumlige og følelsesmæssige konsekvenser af pandemien, når det gælder vores liv i byen. Forskerne, Henriette Steiner og Kristin Veel fra Københavns Universitet, undersøger pandemien i et humanistisk forskningsperspektiv, hvor de bringer viden i spil fra områderne kulturhistorie, kunst, byforsk…

COVID-19 pandemien har bølget frem og tilbage og påvirket vores liv siden foråret 2020. Nu er alle restriktioner afblæst, og vi skal ’lære at leve med virus’. Men hvad har vi egentlig lært i løbet af de se sidste to år? Det er tid til at reflektere over og fortælle vores historier om tab, om håb og om de erfaringer, vi har gjort, siden vi begyndte …

Månedens Forsker #1 2022: Hvor stor en betydning har havet for kulstofkredsløbet på Jorden? Hvad fortæller marint plankton om både bio- og artsdiversitet i verdenshavene? Og hvilken rolle spiller havet i klimaforandringerne? Spørger man professor Katherine Richardson er svaret, at havet er en overset, men yderst vigtig spiller i de dynamikker og in…

Udviklingen af kunstige minihjerner vinder frem i den medicinske forskning. Det lyder måske som science fiction, men der er egentlig tale om små klumper af levende celler fremdyrket af stamceller i en petriskål. Kan de kunstige hjerneceller på sigt transplanteres ind i mennesker? Og rummer de nøglen til at kurere neurologiske sygdomme? Bliv klogere…

Vores kroppe er dybt forbundet til planetens tidsrytmer, og det samme gælder alt fra cyanobakterier og bregner til bananfluer og laboratoriemus. Alle levende organismer har udviklet det såkaldte klokkegen, der får vores kroppe til at følge en indre døgnrytme. ‘Kronobiologien’, som er ordet for forskning i døgnrytme, tager hastig fart i disse år, og…

I dag kan det være svært at forestille sig, at store pelsklædte dyr med stødtænder skulle have eksisteret på vores breddegrader, men for 100.000 år siden spankulerede store uldhårede mammutter rundt i Nordeuropa. Istidsdyrenes forsvinden er endnu uafklaret i forskningen – for var det menneskets eller klimaets skyld, at arterne uddøde? Det diskutere…

Hvordan spiller ydre påvirkninger som elektrisk lys, forskudte spisemønstre og natarbejde ind i kroppens indre rytme? Det er noget af det, kronobiologien forsøger at svare på. Lyt til en samtale mellem døgnrytmeforsker Zach Gerhart-Hines, kunstner Isabella Martin, videnskabshistoriker Kristin Hussey og journalist Peter Stanners og bliv klogere på, …

Kan litteratur ændre verden til det bedre? Og vise os vejen ud af naturkrisen? Det er spørgsmål, der er centrale for forfatter Josefine Klougart. Og hendes svar er ja. For Klougart er det at beskæftige sig med litteratur og kunst langt fra en navlepillende aktivitet. Det er tværtimod en handling, der kan forandre måden, vi erfarer verden på – og so…

Månedens Forsker #12 2021: Hvordan undgår vi en sjette masseuddøen, og hvad kan vi lære af fortidens natur? Sådan lyder nogle af de store spørgsmål, professor Jens-Christian Svenning forsker i. Hør ham fortælle om biodiversitetskrisen, plantebaseret kost og fordelene ved at have store dyr på jorden, der skaber øget biologisk mangfoldighed både ved …

Forskere har debatteret det i over 100 år og er stadig ikke enige. En sommerdag i 2021 mødtes biologerne Eske Willerslev og Jens-Christian Svenning under Søndermarkens duvende egetræer for at diskutere netop dette spørgsmål – med udgangspunkt i de store uldhårede mammutter, vildheste, uldhårede næsehorn og urokser, som spankulerede rundt i de norde…

Månedens Forsker #11 2021: Hvorfor er Danmark en nation af borgere, der gør, hvad de får besked på? Og hvordan er danskernes tillid til myndighederne i dag? Professor Michael Bang Petersen forsker bl.a. i adfærd under corona-krisen. Bliv klogere på, hvordan corona har skabt en global offentlighed på de sociale medier, hvorvidt sociale medier genere…

Dynamikken mellem autoriteter, overskridelse, restriktioner og frihed blev sat på hård prøve under corona. Hvilken effekt havde myndighedernes udmeldinger på danskerne? Hør bl.a. om vigtigheden af tillid og hvordan udskamning fungerer, når journalist Nynne Bjerre Christensen taler med professor Michael Bang Petersen og kunstner Esben Weile Kjær. Vi…

RomerRiget om Romerriget #5: Romerriget faldt ­– det kræver vist ingen spoiler alert. Efter en gylden æra på næsten et halvt årtusind faldt det. Men hvorfor? Spændte imperiets egne logikker ben for sig selv? Og hvordan har historien gentaget sig siden da? I ‘RomerRiget om Romerriget’ genopliver Knud Romer sit populære radioprogram ’Romerriget’, men…

RomerRiget om Romerriget #4: Han skabte grobunden for Romerriget, var hærfører for utallige slag og lagt navn til selve det at være diktator. Gajus Julius Cæsar er en af historiens mest ikoniske skikkelser. Men hvem var han? I ‘RomerRiget’ om Romerriget’ genopliver Knud Romer sit populære radioprogram ’Romerriget’, men denne gang tager han titlen b…

Månedens Forsker #10 2021: Hvordan spejler palmyrenske gravportrætter datidens globale modefænomener? Og hvad ved vi om genbrug og ressourceforbrug i antikken? Hør om Cæsars kløgtige byplanlægning og udviklingen i Roms historie. Og om den romerske kejserinde Faustinas frisure, der var så trendsættende, at den nåede helt frem til den syriske ørken. …

RomerRiget om Romerriget #3: Arkæologien er historiens byggeplads. Gennem de underjordiske levn, graves historien frem og tegner et billede af fortiden. Historien med stort H findes altså ikke, hvis du spørger Knud Romer. Den er i konstant forandring. I ‘RomerRiget om Romerriget’ genopliver Knud Romer sit populære radioprogram ’Romerriget’, men den…

RomerRiget om Romerriget #2: Arven fra oldtiden er overalt i vores dagligdag. I sproget, i kunsten og i vores forståelse af menneskets plads i verden. Antikkens filosofi er i høj grad et blueprint for moderne erkendelseslære, og det er omdrejningspunktet for denne episode. I ’Romerriget om Romerriget’ genopliver Knud Romer sit populære radioprogram…