De andre disciple sagde til ham: »Vi har set Herren.« Men Thomas sagde til dem: »Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.«

Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn.

Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. - Vi elsker, fordi han elskede os først.

Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst.

Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden.

Da sagde Jesus til dem(disciplene): »I nat vil I alle svigte mig, for der står skrevet: ›Jeg vil slå hyrden ned, så fårene i hjorden spredes.«

(7. bøn i Fadervor): Fri os fra det onde.

(6. bøn i Fadervor): Led os ikke ind i fristelse.

(5. bøn i Fadervor): Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.

(4. bøn i Fadervor): Giv os i dag vort daglige brød.

(3. bøn i Fadervor): Ske din vilje, som i himlen således også på jorden.

(2. bøn i Fadervor): Komme dit rige.

(1. bøn i Fadervor): Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn.

»Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«

Herredømme, ære og kongerige blev givet ham; alle folk, stammer og tungemål tjente ham. Hans (Guds) herredømme er et evigt herredømme, som ikke skal forgå, hans kongerige skal ikke gå til grunde.

Jesus sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

»Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.« Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud.

Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!«

I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.

Han skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet.

Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.

Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.

I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér.

Da skal I juble, skønt I nu en kort tid … må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, …. kan stå sin prøve … når Jesus Kristus åbenbares. Ham elsker I, … men I skal juble med en uudsigelig …. når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.

Men vi, der tilhører dagen, skal være ædru og iføre os troen og kærligheden som brynje og håbet om frelse som hjelm.

Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. v13 Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.