show episodes
 
T
The struggle is real

1
The struggle is real

Staal - SDU Studenterradio - Mads Vikkelsø & Amalie Dvinge

Unsubscribe
Unsubscribe
Månedligt
 
Dine tanker vil ikke slippe det hverdagsdilemma, du står midt i. Det er der heldigvis råd for. The struggle is real er podcasten, du skal lytte til, når dine dilemmaer bliver for meget. Vi er to studerende på Syddansk Universitet, der læser henholdvis statskundskab og journalistik. I radiostudiet sidder vi klar til at modtage netop de dilemmaer, du går rundt og tumler med i løbet af din tid på Syddansk Universitet. Dine værter og eventuelle problemløsere er: Amalie Dvinge og Mads Vikkelsø. I ...
 
Loading …
show series
 
Anden halvdel af Den Peloponnesiske Krig blev indledt med en heftig debat om Athens krigsstrategi. Det ene parti blev anført af Nikias, der mente, at man skulle gå forsigtigt frem, mens den yngre Alkibiades argumenterede for, at Athen skulle lægge en aggressiv linje over for Sparta og deres allierede. Alkibiades fik sin vilje, og Athen gjorde klar …
 
Med Nikiasfreden 421 f.Kr. sætter vi historien om Den Peloponnesiske Krig på pause og ser på, hvordan man generelt førte krig i antikkens Grækenland. På land var hoplithære, bestående af fodsoldater med skjold og lange spyd, de mest almindelige. Hoplitterne dannede tætte formationer for at skabe så tæt og uigennemtrængelig enhed som muligt. Samarbe…
 
Da Den Peloponnesiske Krig efter flere års spændinger endelig brød i 431 f.Kr. var Athens stærke mand Perikles klar med en plan. En gigantisk mur, der forbandt Athen med havnebyen Piræus skulle sikre befolkningen mod Spartas overlegne hær af veltrænede hoplitter. Samtidig skulle fjenden tvinges i knæ ved hjælp af atheniensernes stærke flåde, der vi…
 
For omkring 2500 år siden analyserede historikeren Thukydid sig frem til, at det antikke Grækenlands stærkeste bystater kom i krig med hinanden, fordi magtbalancen mellem Athen og Sparta var blevet forstyrret. Tesen er siden blevet kaldt ’Thukydids fælde’ og bliver i dag brugt til at advare stormagternes ledere om farerne ved at indlede en bitter k…
 
Det nye årtusinde blev indledt med endnu en sejr til de danske EU-skeptikere, da vælgerne i 2000 stemte nej til deltagelse i en fælles valuta. Alligevel kom Danmark til at spille en nøglerolle, da det under det danske EU-formandsskab i 2002 forhandlede sig frem til den store udvidelse af EU, hvor en lang række lande kom til. 10 lande blev endeligt …
 
Europa så på mange punkter anderledes ud efter murens fald og Sovjetunionens kollaps. I Danmark blev indlemmelsen i EU et større projekt, end de fleste politikere formentlig havde håbet. Det blev til fire folkeafstemninger om EU i perioden 1992-2000. Den første af slagsen i juni 1992 endte med et nej til Maastricht-trakteten, der var grundlaget for…
 
Allerede efter kort tid kom det danske medlemsskab af EF i modvind. Alligevel fik Poul Schlüter solgt EF-pakken til de skeptiske danske vælgere. I 1980’erne gjorde neoliberalismen sit indtog i Europa og på verdensplan, bl.a. som reaktion på de økonomiske problemer oliekriserne havde medført. Margaret Thatcher kom til magten i Storbritannien, Ronald…
 
I efteråret 2022 er det 50 år siden, at danskerne stemte sig ind i EF. Men trods et klart flertal for medlemskabet måtte Danmark vente længe for at få lov til at være med. Allerede i begyndelsen af 1960’erne ansøgte Danmark om komme med i det europæiske fællesskab, men et fransk nej til britisk medlemskab kom også i vejen for den danske ansøgning. …
 
Bandet er samlet igen efter Hans Erik Havsteens tur på Oxford University. Her har han beskæftiget sig med den danske kunstner Bertel Thorvaldsen, som også er omdrejningspunkt i dagens afsnit, hvor vi ser nærmere på den måde Thorvaldsens kunst er blevet fortolket og diskuteret i samtiden og eftertiden. Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, …
 
I sommeren 1945 var Europa på randen af hungersnød. Selvom danskerne fik rationeringsmærker i tiden efter Anden Verdenkrig sendte man hjælp til lande, der var endnu hårdere ramt af krigens konsekvenser. I dette afsnit fortæller den mangeårige Politiken-journalist Henrik Kaufholz, der voksede op med en hollandsk plejebror, om en del af danmarkshisto…
 
Wilfred Petersen så Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) som en billig kopivare af den tyske nazisme og stiftede i 1932 Dansk Socialistisk Parti (DSP) for at skabe en særlig nordisk nazisme. Lektor i historie ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen fortæller i dagens afsnit om en af den danske mellemkrigstids vildeste po…
 
På kirkegården i Allinge står et monument til minde om de 30 faldne sovjetiske soldater, som mistede livet, mens flere tusind mænd og kvinder fra Den Røde Hær fra maj 1945 tilbragte 11 måneder på Bornholm. I denne særudgave optaget på De Russiske Kirkegård fortæller historiker og inspektør på Bornholms Museum, Jakob Seerup, om de sovjetiske soldate…
 
Da den socialdemokratiske regering i marts 2022 meldte ud, at man vil hæve forsvarbudgettet, så man i 2033 bruger to procent af BNP’en, markerede det et udenrigspolitisk skift i Socialdemokratiet. Danmark har i mange år klamret sig til Nato uden helt at bidrage til festen med hvad man lovede. Historiker og inspektør på koldkrigsmusset Stevnsfort Ib…
 
I denne uges udgave af kongerækken fortæller direktør for Vardemuseerne, Claus Kjeld Jensen, om danmarkshistoriens største flygtningekrise. For ved besættelsens afslutning var omkring 250.000 tyskere kommet til Danmark på flugt fra Den Røde Hær. Vardemuseerne åbner i juni 2022 Museum FLUGT i Oksbøl på den grund, hvor den største lejr for tyske flyg…
 
En højesteretsdom i 1973 stadfæstede kvinders ret til abort i USA. Et lækket notat fra 2022 indikerer dog, at den siddende højesteret har i sinde at fjerne retten til abort ved at omstøde dommen fra 1973. I dette afsnit undersøger domstolenes afgørende rolle i spørgsmålet om abort, og hvordan abort blev et centralt emne i amerikansk politik. Med os…
 
I dette afsnit taler vi om dengang, hvor vi i Danmark gemte de folk, der var anderledes, væk på anstalter og afsidesliggende småøer. De blev kaldt moralsk åndssvage, sinker, idioter og degenererede, og var i løbet af 1900-tallet i særforsorgens varetægt, som blev styret af den danske stat. Regeringen bestilte i 2019 en udredning, der skulle undersø…
 
Velkommen til den nye udgave af Kongerækken, som fremover udkommer hver uge og har kloge gæster i studiet. Dette afsnit: Hvert år fejrer demokratiet på grundlovsdag, men Danmarks første grundlov fra 1849 var faktisk slet ikke demokratisk. Det fortæller historiker René Karpantschof i denne uges udgave.…
 
Tyrkiet har tilbudt sig som mægler i fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland, hvor den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj på forhånd havde lagt op til, at ukrainsk neutralitet ligger på forhandlingsbordet. Omvendt havde Ruslands præsident Vladimir Putin sagt, at han ville acceptere ukrainsk EU-medlemskab, såfremt nabolandet vil holde si…
 
Den ukrainske selvstændighed var dødsstødet for Sovjetunionen. Ukraine var den næststørste republik (delstat) i Sovjetunionen, og hermed var det slut for Mikhail Gorbatjovs forsøg på at holde sammen på landet. De 30 år, der er gået, har budt på den ene politiske omvæltning efter den anden, og det ukrainske demokrati har vist sig trods 70 års kommun…
 
OBS! I afsnittet siger vi, at Sovjetunionen blev grundlagt i 1920. Det er forkert. Det var i 1922. I 1921 var Ukraine var sammen med russerne og belarusserne med til at grundlægge Sovjetunionen. I sovjettiden blev Ukraine ganske vist udbygget til industrisamfund med storbyer, kulminer og stålværker, men ellers fulgte den ene katastrofe efter den an…
 
Det kom som en stor overraskelse, at det mægtige tsarrige brød sammen i 1917, da Rusland før Første Verdenskrig blev betragtet som den største militære magt i Europa. Allerede inden fredsaftalen mellem Rusland og Tyskland i marts 1918 udråbte Ukraine sig 10. juni 1917 som selvstændig republik, og det følgende par års uafhængighed indgår også i den …
 
I løbet af 1800-tallet var der overalt i Europa nationale vækkelsesbevægelser, og det var naturligvis et problem for et stort rige som det russiske. Her boede masser af små og store folk: polakker, litauere, finner, kaukasere, estere og mange andre. Derfor var det vigtigt for tsarstyret at holde den ukrainske vækkelse nede, så der var et massivt ru…
 
Europakortet i 16-1700-tallet så helt anderledes ud end i dag. Polen, der havde været en del af det litauisk-polske imperium, forsvandt i slutningen af 1700-tallet, og det russiske tsarrige blev efter Peter den Stores sejr ved Poltava (i dag Ukraine) den nye stormagt i Østeuropa. Ude i regionerne var det russiske styre mere fleksibelt end det polsk…
 
I den ukrainske historie er ’hetmanatet’ ikke blot vigtigt, fordi det på et tidspunkt var en slags stat. Men kosakkerne havde også en slags demokrati, idet kosakkerne valgte deres leder, hetmanen. Han kunne ganske vist afsættes, men ellers havde kosakkerne ubetinget lydighed over for ham. En ejendommelig blanding af centralistisk militær disciplin …
 
Der har boet mennesker i de områder, vi kalder Ukraine, i mindst 45.000 år. Landet blev bragt ind i historien af historieforskningens grundlægger, Herodot, der levede fra 484 til cirka 420 f. Kristus. Han skrev om de mange stammer, der befolkede området nord for Sortehavet. Arkæologiske fund fortæller, at Kyiv fandets som by omkring år 600, og fler…
 
PLATON (ca. 427-347 f.Kr.) er berømt for sin påstand om, at stater aldrig vil blive ordentligt styret, medmindre man giver magten til dem, der mindst ønsker den: filosofferne. Han foretrak meritokrati for demokrati. Han opfattede den individuelle frihed som en demokratisk misforståelse af menneskelivets mening. Han mente ikke, at alle mennesker er …
 
ARISTOTELES (384-322 f.Kr.) er den græske oldtids universalfilosof, og blandt hans hovedværker er Politikken. Det handler specifikt om den oldgræske bystat (polis), men Aristoteles’ generelle analyse af menneskets sociale og politiske adfærd har gjort skriftet til et hovedværk i politisk tænkning. Hans opfattelse af, at mennesket af natur er et pol…
 
Lange og hårde arbejdsdage, politisk undertrykkelse, lav løn og kummerlige boliger. Der var ikke meget fis ved at være arbejder i 1870’ernes Danmark, og den første socialistiske bevægelse i Danmark blev eftertrykkeligt sat på plads af militær og politi under uroen i forbindelse med Slaget på Fælleden i maj 1872. Alligevel lykkedes det i århundredet…
 
I sin storhedstid blev Nykøbing Slot drevet af enkedronning Sofie, der efter Frederik 2.s død blev forvist hertil af Rigsrådet i 1594. Sofie var en dygtig forretningskvinde og opbyggede en enorm formue, der fra tid til anden måtte bruges til at understøtte sønnen Christian 4. Men efter hendes død i 1631 var det snart slot med de gode tider for Nykø…
 
I dag er der ikke meget tilbage af kongens Lilleborg midt på Bornholm, men tilbage i 1200-tallet var fæstningen en seriøs konkurrent til det senere så mægtige Hammershus længere nordpå. Men Lilleborgs skæbne blev besejlet, da ærkebiskoppen Jakob Erlandsen under sine bitre magtkampe med den danske kongemagt i 1259 fik sin lillebror Anders til sammen…
 
Det kan være svært at forestille sig, at det faktisk var her, den stærke nordtyske adelslægt Rantzau i slutningen af 1500-tallet faktisk fik opført et ægte renæssancepalads. Trøjborg havde tårne med løgkupler og en prægtigt udsmykkede sal til festerne, og byggeriet trak så mange veksler på de lokale bønder, at selveste Christian 4. måtte agere fagf…
 
»Lad blot Gud beholde sit Himmerige, hvis jeg kan beholde Gurre«. Sådan sagde Valdemar Atterdag ifølge sagnet om borgen Gurre nær Helsingør i Nordsjælland. Om han virkelig sagde sådan vides ikke, men under alle omstændigheder udbyggede han borgen, der på daværende tidspunkt havde et par hundrede år på bagen. Og da Valdemar Atterdag efter 35 dramati…
 
Blæsten frisk over Limfjordens vande, men det var altså også en ret så frisk idé, som ingen ringere end Valdemar den Store fik sammen med ærkebiskop Eskil i 1158: Himmerland skulle have et storslået cistercienserkloster ved fjorden, og den skulle have tilknyttet en af Nordens allerstørste kirker. I dag ser tingene ganske anderledes ud. En brand i 1…
 
Har dit øje også i et splitsekund fanget de gamle ruiner, der ses lige nord for afkørsel 39 ved motorvej E20 ved Slagelse? Hvis svaret er ja, så har stedet måske vakt din historiske nysgerrighed. Og har du aldrig fået læst op på sagen, så er der meget at hente. For selvom der ikke er meget tilbage af Antvorskov Kloster og Slot rummer stedet store f…
 
Det kejserlige Tyskland fik efter sin fødsel 1871 appetit på kolonier i både Afrika og Asien. Det kortvarige kolonieventyr sluttede med Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, men det fik enorm betydning for populærkulturen i Tyskland såvel som for kendte malere som Emil Nolde og Ernst Ludwig Kirchner. Lyt med, når Politiken Histories podcast Kong…
 
Ved en konference i Berlin i 1884/85 aftalte de europæiske stormagter at dele Afrika op mellem sig, et kontinent hvis indre stort set ikke var blevet udforsket af europæerne. Det var især private firmaer og personer (såsom englænderen Henry Morton Stanley og tyskeren Carl Peters), der var frontløbere for en egentlig statslig kolonisering, både i Af…
 
De vidtstrakte områder, tyskerne pludselig blev herrer over, var beboet af mange forskellige folkeslag. I Tysk Sydvestafrika (vore dages Namibia) havde San-folket levet som jægersamlerfolk i op mod 30.000 år. Omvendt havde indbyggerne i Tysk Østafrika (Tanzania) en udpræget maritim levevis med århundredgamle handelsbånd til andre dele af verden. Om…
 
Omkring år 1900 opstod begrebet fritid for alvor – men uden de underholdningsmuligheder vi kender i dag såsom radio, film og tv. I stedet tog man ud til dans på kabaret, i teatret, til sport eller i zoologisk have. Eller til menneskeudstilling, en af periodens virkelig populære tiltag. De udstillede mennesker fra kolonierne boede i oprindelige land…
 
Enorme mængder kunst blev købt eller stjålet i de europæiske kolonier, en problemstilling, der vækker stærke følelser i dag. Men mennesket har altid taget kunstgenstande fra hinanden. Så skal man begynde at levere genstande tilbage? Diskussionen trækker tråde også til vores eget hjemland. Europæiske kunstneres optagethed af de fremmede kulturer er …
 
Engang så vi internettet som kilden til uendelig oplysning. I dag mener mange, at det undergraver demokratiet. Det burde vi nok have forudset, for hver gang et nyt revolutionerende medie har gjort sit indtog i verden, har den vendt alting på hovedet. På godt og ondt. I seriens første afsnit ser vi tilbage til 1400-tallet og ser nærmere på Johann Gu…
 
I dette afsnit tager vi tilbage til forordningen om Trykkefrihed i 1770, hvor befolkningen i Danmark-Norge som det første sted i verden fik lov til at ytre sig frit på skrift. Om end Trykkefriheden snart blev afmonteret igen, var den borgerlige offentlighed født. I løbet af 1800-tallet fik avisen som massemedie stor indflydelse på samfundsudvikling…
 
I 1920 blev verdens første radioavis sendt i USA, og indenfor få år havde man snart to massemedier: Avisen og radioen. De to konkurrerende medier var snart med til at drive en udvikling, hvor pressen fik uhørt stor magt i de vestlige samfund. Billige radioer gjorde det muligt for politikerne at tale direkte til befolkningerne i deres hjem, og de st…
 
Loading …

Hurtig referencevejledning