show episodes
 
Nogle mennesker kan noget særligt. Enten kan de være inspirerende, have en unik holdning, eller have udviklet en særlig forretning. De mennesker vil jeg gerne snakke med i min podcast - og håbet er, at du som lytter kan blive inspireret af deres historier og tage dig selv op til en version 2.0 af dig selv. Lad os tage skyklapperne af, og lære af andre - og lad os inspirere andre. Sammen.
 
ASB Alumni Nyt – Kort Sagt opsummerer det bedste fra ASB Alumni nyhedsbrevet og leverer det på en letfordøjeligt og underholdende måde. I hver episode, fremhæver vi de top historier, fejer alumner der rykker og holder dig opdaterede om de seneste arrangementer og aktiviteter. Kort sagt er en let måde for travle alumner til at få deres månedlige dosis af alumni nyt og lytter, når det passer dem bedst!Udover Kort Sagt, an du også finde spændende profil interviews fra ASB Alumni
 
En podcast med to modne herrer i nærheden af de 40 som går og hedder Peter Svejgaard og Hans Tosti. Vi arbejder i hhv. Spies Rejser og Dansk Supermarked Group, og brænder som crazy for digital marketing. Vi taler om marketing, kommunkation med særlig fokus på sociale medier. Abonnér og giv os gerne det glatte lag og/eller kærlighed på @svejgaards og @hanstosti på Twitter.
 
Loading …
show series
 
Kønshormoner bygger hjerner om, og det kan være både godt og skidt. Hjerneforsker Vibe Gedsø Frøkjær fortæller om, hvordan hormonsvingninger kan indrette os på forældreskab, øge empati og årvågenhed, men også give fødselsdepressioner, PMS og vanvid i overgangsalderen. Hør hvorvidt evolutionen har gjort sit arbejde ordentligt, og hvordan p-piller gø…
 
Blandt andet, at den vestlige forestilling om objektiv sandhed er en illusion. Specialist i Kinas intellektuelle tradition, Bent Nielsen, fortæller om en kultur gennemtrukket af Konfucius’ filosofi. Den ‘kinesiske Sokrates’ voksede op i en kaotisk tid og skabte en tænkning og moral, der frem for alt stræber efter harmoni. Hør hvad det betyder for i…
 
Vores tidlige slægtninge med de kraftige øjenbrynsbuer var slet ikke så primitive og tilbagestående, som forskningen hidtil har gjort dem til. De havde både sprog og kultur. Arkæologien er i færd med at forandre billedet af neandertalerne, fortæller arkæolog Trine Kellberg Nielsen, der selv graver efter neandertalere i Danmark. See omnystudio.com/p…
 
Robotternes indtog vil ikke føre til et ødelagt arbejdsmarked og massearbejdsløshed. Og i virkeligheden buldrer den teknologiske udvikling slet ikke afsted – den tøffer faktisk lidt trægt derudaf. Ja, ikke engang vækstparadigmet behøver vi at frygte, fordi væksten forandrer sig med den fjerde industrielle revolution. Økonomen Philipp Schröder bruge…
 
Vil coronapandemien bane vejen for et nyt fokus på folkesundhed? Når vaccinen en dag er her, vil der ikke være nok til alle, så hvem skal have den: De svage gamle eller de unge, som både spreder infektion og holder økonomien i gang? Og hvad stiller fællesskabet op med dem, der nægter at lade sig vaccinere. Lone Frank får besøg af infektionsmedicine…
 
Er menneskelig kultur nøglen til at forstå, hvordan corona-virus arter sig? Mens vi passer hverdagen, følger forskere nøje vores adfærd for at forstå, hvordan den påvirker pandemiens forløb. Netværksforsker Sune Lehmann fortæller om et nyt tværfagligt samarbejde, der med store datasæt vil sammenligne strategier og håndtering af covid-19 i Danmark o…
 
Intelligens findes, den kan måles, den varierer meget - og vi skal slippe berøringsangsten for at tale om det, siger to danske psykologer. Intelligens har gennemgribende betydning for vores liv. For uddannelse, indkomst, livslængde og sundhed, forklarer psykologerne Erik Lykke Mortensen og Trine Flensborg-Madsen. De diskuterer, hvad velfærdssamfund…
 
De nordiske oldtidssagaer er middelalderens syn på vikingetiden, og det er ren Game of Thrones. Der er ildsprudende drager, kampklare mænd, snarrådige kvinder og incest i de finere kredse. Men der er også morallære og indsigt i menneskets natur. Litteraturforsker Annette Lassen beretter fra et tekstunivers, som forskere har gransket siden 1600-tall…
 
Amerikanere, kinesere, russere og arabere flokkes i rummet. Tre forskellige sonder er på vej til Mars for at se efter spor af liv, som, hvis det har eksisteret, forsvandt for 4 milliarder år siden. Men hvad måler man på? Rumforsker John Leif Jørgensen, som har været med til at udvikle instrumenter til missionen, fortæller om livets signatur og det …
 
Endelig har astronomer fundet den halvdel af universets stof, som har manglet siden Big Bang. Det lå og flød i det intergalaktiske rum, forklarer astronom Johan Fynbo og beskriver udviklingen fra det kosmiske daggry til nutiden midaldrende univers. Fremtiden? Den er kulde og tomhed - og måske genfødsel. See omnystudio.com/policies/listener for priv…
 
Vestens nye højrebevægelser vil både frem og tilbage. Deres visioner om en ny verdensorden griber tilbage i historien og vil erstatte nutidens liberale ‘feminiserede’ kultur med et ‘saft og kraft’ samfund. Dybt nede handler den store politiske skillelinje om synet på den menneskelige natur, fortæller forsker i politisk videnskab Vibeke Schou Tjalve…
 
I insektforskningens helt særlige verden spiller amatører en afgørende rolle for at skaffe eksemplarer og nødvendige data til de professionelle. Entomolog Thomas Pape fortæller historien bag naturens store klassifikation og forklarer, hvorfor vi ikke bare kan udrydde generende arter som stikmyg, hvepse og klædemøl. Følg 24 spørgsmål til professoren…
 
Næste generation af anti-virale midler er kunstige antistoffer, lavet på maskine. De krøllede molekyler virker bedre end kroppens egne antistoffer og rammer virus på sårbare steder, hvor immunsystemet kikser. Nanoforsker Jørgen Kjems fortæller om molekylær medicin og forklarer, hvordan den er på vej helt ind i vores celler. Følg 24 spørgsmål til pr…
 
Hvad er egentlig historien om de godt 200.000 tyske flygtninge i Danmark efter befrielsen? Med et dyk ned i nye kilder omtolker historiker John V. Jensen beretningen om de danske lægers svigt og fortæller om en ekstraordinær afnazificeringsindsats. Mens danske børn gik i den sorte skole, blev flygtningebørnene indoktrineret med moderne pædagogik, h…
 
Mens vi svælger i coronadrømme om en ny og bedre verden på den anden side af pandemien, ryster katastrofeforskere på hovedet. Hvor krige bliver stående i den kollektive erindring, glemmer vi påfaldende hurtigt naturudløste katastrofer, forklarer antropolog Kristoffer Albris. Hundrede års katastrofeforskning peger på, at kriser ofte katalyserer udvi…
 
Glem global opvarmning, klimaforandringer skal forstås regionalt, siger fysiker Christoffer Karoff. CO2 tager rampelyset i klimadebatten, men solens aktivitet ser ud til at have større indflydelse på regionalt plan. Solpletter påvirker bla. skandinaviens vintre og El Nino på den sydlige halvkugle. Fysiker Christoffer Karoff forklarer, hvorfor klima…
 
Hvorfor tøvede den kinesiske ledelse i seks kritiske dage med at erklære epidemi i Wuhan og lukke byen ned? Og vil Kina trods de tidlige fejltagelser stå som en forvaltningsmæssig rollemodel på den anden side af krisen? Kinaforsker Clemens Stubbe Østergaard fortæller om paradoksernes Kina, hvor en dybt anarkistisk befolkning mere end noget andet fr…
 
Lone Frank og Lone Simonsen gør corona-status. »Vi anskuer pandemien globalt, men den skal faktisk forstås lokalt,« siger professor i folkesundhed Lone Simonsen. Virus går ikke væk, og fra nu af er massiv testning vejen til at leve med corona fremover. I lyset af coronapandemien udkommer en række specialudsendelser af podcasten 24 spørgsmål til pro…
 
Krisen kan blive den kraft, der flår det moderne samfund i stykker. »Coronakrisen rammer socialt skævt og forstærker destabiliserende kræfter,« siger professor i statskundskab Michael Bang Petersen. Når økonomien taber pusten, vil krisens tabere udleve deres »trang til kaos«. I lyset af coronapandemien udkommer en række specialudsendelser af podcas…
 
Syndefaldet var overgangen til landbruget, og derfra gik det stadig mere galt. »Den største risiko med corona er, at vi for hurtigt glemmer alvoren og ikke er på vagt næste gang,« siger arkæolog Jeanette Varberg. Hør om pesten, som måske skabte bondestenalderens »tabte årtusind«, og om, hvordan kopper erobrede den nye verden for spanierne. I lyset …
 
De internationale forskernetværk udvikler behandlingstiltag fra dag til dag. Også på Rigshospitalet er nye metoder taget i brug. »Vi er netop begyndt at give covid-patienter blodfortyndende medicin,« fortæller professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren. Han står i orkanens øje og ser blodpropper give de alvorligt syge problemer …
 
Corona-krisen sætter sig i humøret – mest hos kvinder. »Forude venter os en pukkel af nye psykiatriske patienter,« forudser professor i klinisk medicin Søren Dinesen Østergaard. Coronakrisen giver flere symptomer hos psykisk syge og skubber en gruppe raske ud over kanten til især depression. I lyset af coronapandemien udkommer en række specialudsen…
 
Forsøg med potentiel corona-medicin omfatter alt fra malariamidler til forstøvet fostervand. »Jeg er rystet over kvaliteten i mange undersøgelser,« siger Nikolai Brun, chef for medicinsk evaluering og biostatistik i Lægemiddelstyrelsen. Det svirrer med formodninger i folkedybet, men mange forsøgsresultater er formodentlig rene tilfældigheder. I lys…
 
Danskerne går med livrem og seler, når det kommer til sundhedsydelser. »Sundhedssystemet er en grundpille i velfærdssamfundet, og vi har høje forventninger,« siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg. Men på den anden side af corona venter et overbebyrdet system, og dem, vi redder fra virus, koster dyrt i livskvalitet for andre patientgrupper. I lyset a…
 
Økonomiske kriser har altid fået CO2-udledningen til at stige. Bliver det anderledes denne gang? »Allerede udledte drivhusgasser bliver i atmosfæren i op til 700 år,« siger klimaforsker Sebastian Mernild. Og den CO2-udledning vi lige nu sparer ved nedlukning af flytrafik og industriproduktion, overgås af vores ekstra brug af streaming og internet. …
 
Corona-krisen kan få danskerne til at forlange mere overvågning eller det modsatte. »Det er grundlæggende en diskussion om frihed overfor sikkerhed,« siger Sune Lehmann Jørgensen, professor ved DTU. Teledata vil være guld for epidemiologernes modeller for smittespredning, men kan de sættes i spil uden at invadere vores privatliv? I lyset af coronap…
 
Forskere holder vejret, mens de afventer, hvordan immunsystemet forholder sig til den nye virus. »Hvis virus muterer uheldigt, er ingen immune i anden bølge,« siger immunolog og professor ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen. Verden venter på en vaccine, men vil den blive ved at virke mod en foranderlig virus? I lyset af coronapand…
 
Organisationen står som den ypperste sundhedsfaglige autoritet, men er gennemsyret af politik: »WHO går meget langt for at holde sig gode venner med Kina,« siger lektor i historie ved Aarhus Universitet Niels Brimnes. Han udfolder organisationens udvikling fra velfærdsstaternes talerør over aktivistisk ven af den tredje verden til lydhør medspiller…
 
Hvad må det koste samfundet og den enkelte at redde menneskeliv under coronakrisen? Er diskussionen forbudt eller i virkeligheden etisk påkrævet? »Til daglig er vi pligtetikere, men i en presset situation bliver vi nytte-etikere,« siger læge og filosof Klemens Kappel. Vi sætter de forskellige etiske retninger i forhold til coronakrisen og ser på, h…
 
Coronavirus og flagermus er noget nær den perfekte kombination for at sende infektioner fra art til art – og mennesker. »Langt de fleste af vores infektionssygdomme er kommet fra dyr,« siger Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet. Vi skal forstå nøjagtig, hvordan nye virus udvikles fra dyr til dyr, for at kunne …
 
Flere forskere peger nu på, at COVID-19 har langt lavere dødelighed end antaget. »Det er som om, man ikke tager højde for mørketallene,« siger professor i folkesundhed ved RUC, Lone Simonsen. Mens medierne viser lastbilkonvojer med lig i Lombardiet, viser statistikken i Italien ingen overdødelighed blandt ældre i forhold til almindelig influenza. N…
 
Corona-epidemien er situationen, alle sundhedssystemer frygter: »Vi er vant til at vurdere behandlingen af den enkelte patient, men ikke til at skulle prioritere blandt dem,« siger intensiv overlæge Morten Steensen. I både USA og Storbritannien udsteder myndighederne nu faste guidelines for, hvem der får adgang til intensiv behandling under corona-…
 
De økonomiske teorier og deres sandsynlighedsberegninger bryder sammen i coronakrisen. »Vi står med et meningstab og må skabe nogle fortællinger om mulige fremtider,« siger økonomihistoriker Per H. Hansen. Glem forestillingen om en »objektiv økonomisk sandhed«. Det er i høj grad fortællinger om krisens skurke og helte, som former vores verdenssyn o…
 
Den menneskelige psykologi kan udnyttes til at designe god kriseopførsel. »Vi lytter til kendisser og er kodet til at se efter ledere, når der er krise,« siger psykolog og adfærdskonsulent Niels Holm. Som sociale dyr retter vi umiddelbart ind og går i takt, men hvad sker der over tid? Forskere diskuterer heftigt, om vi bliver dovne og slækker på fo…
 
»Mulighederne og ressourcerne er helt anderledes end her,« siger læge Mads Geisler. Som udsendt for Læger uden Grænser har han prøvet at håndtere epidemier af Ebola, cholera og mæslinger i en afrikansk virkelighed. Ingen aner, hvordan en COVID-19 epidemi vil udspille sig i lande, hvor sundhedsvæsenet mange steder er ikke-eksisterende, hvor man ikke…
 
Nationalfølelse og globalisme tørner frontalt sammen under coronakrisen. Rystelsen kan rykke ved vores måde at tænke ansvarlighed og fællesskab, siger sociolog Anders Blok fra Københavns Universitet. Han ser virus som et prisme, der stiller skarpt på forskellene mellem samfundstyper. For er det de autoritære, de liberale eller velfærdsstaten, som v…
 
I lyset af coronapandemien udkommer en række specialudsendelser af podcasten 24 spørgsmål til professoren: Lone Frank taler med videnskabsfolk for at belyse pandemien og dens konsekvenser fra alle vinkler – medicinsk, økonomisk, psykologisk, sociologisk og kulturelt. Første gang med Else Smith, tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen og infektions…
 
Materialeforskerne er en slags moderne alkymister, forklarer eksperimentalfysiker Kristine Niss. Vi forstår nemlig forbavsende lidt, når det kommer til materialers grundlæggende opførsel. Selv udforsker hun egenskaberne i mærkelige, sejtflydende væsker og fordyber sig i plastikmaterialers aldringsprocesser. Det er grundforskning drevet af nysgerrig…
 
Nu begynder selv rationelle algoritmer på verdens børser at opføre sig som hysteriske kællinger: Samfundsforsker Christian Borch gør i sin nye bog op med den moderne sociologis syn på fællesskaber som fornuftige sammenslutninger af individer. Forrige århundredes psykologer havde fat i noget, når de pegede på massens forførende egenskaber. Men hvor …
 
Glem angsten for pesticider i fødevarer og tænk over, hvad din mobiltelefon tørrer af på dig: Som miljøtoksikolog forsker Nina Cedergreen i stoffers virkning og farlighed, men hun peger på samfundets irrationelle omgang med kemikalier. Når lovgivningen er for stram, går vi glip af nye og bedre stoffer, og når grænseværdier ikke bestemmes af stoffer…
 
Antropolog Nina Holm Vohnsen udforsker ikke fremmede folkefærd men moderne, superliberalistiske utopier: De har tjent ustyrligt mange hurtige penge, og nu vil de etablere nye samfund, hvor frihed fra bureaukrati, skat og velfærdsstat får kreativiteten til at flyde. Silicon Valleys milliardærer drømmer om flydende øer, opretter reservater kun for kv…
 
Historiker Karen Vallgårda kortlægger, hvordan vores følelser og tabuer forandrer sig gennem tiden: Den sindssyge tante var familiens hemmelighed for 100 år siden, fordi hun satte en plet på »arvematerialet«. I dag handler vores ømme tæer om vold og misbrug, fordi de er udtryk for tab af personlig kontrol. Vores indre verden formes af kulturen, og …
 
Kulturforsker Mathias Clasen bruger evolutionsteori til at forstå vores skrækfascinationer. Horrorgenren opstod ikke i 1700-tallet, men ligger dybt begravet i vores DNA. Det er ikke godt nok at analysere film og litteratur med Freud i hånden og den historiske kontekst i baghovedet, siger Mathias Clasen. Evolutionspsykologien forklarer, hvorfor vi o…
 
Vaccineforsker Michael Theisen står bag malariavaccinen, som beskytter alle andre end den vaccinerede: Malaria-parasitten har snydt alle hidtidige forsøg på at vaccinere mod sygdommen, som hvert år slår 600.000 mennesker ihjel. Serum Instituttets Michael Theisen vil snyde parasitten med et nyt vaccineprincip. Den ‘altruistiske’ malariavaccine ramme…
 
Klassicist Marcel Lysgaard Lech udfolder den græske guldalders mirakel og fingeraftryk på nutiden: Hvad var det lige, der skete for de gamle grækere? For 2.500 år siden oplevede Athen to hundrede år med en vild kulturel blomstring. Videnskab, filosofi, kunst og drama eksploderede i kreativitet under den nye banebrydende styreform – demokrati. Nøgle…
 
Er en lille smule stress nøglen til et længere og sundere liv? Aldersforsker Simon Bekker-Jensen forsøger at knækker koden til cellernes forsvar mod aldring. Evolutionen har bestemt vores livslængde, og i industrialiserede samfund kan man fremover forvente en gennemsnitsalder omkring 100 år. Aldringsforskningen søger ikke længere at give os evigt l…
 
Med psykolog Dea Siggaard Stenbæk og hendes forsøgspersoner på svampetrip: Hvorfor beskriver mennesker, der tager psilocybin den psykedeliske oplevelse som en af livets mest meningsfulde? Og hvordan kan et enkelt psykolog-guidet svampetrip fjerne svær depression og behandle alkoholisme? See omnystudio.com/policies/listener for privacy information.…
 
Loading …

Hurtig referencevejledning

Google login Twitter login Classic login