Det seneste år har vi hørt meget om truslerne ved AI. Men udviklingen af AI er også fuld af håb. Det mener i hvert fald dagens gæst, der i en ny bog, AI - Mellem fornuft og følelser, argumenterer for, at mulighederne er langt, langt større end problemerne. Jan Damsgaard, der til daglig er professor ved Department of Digitalization på CBS, havde ege…

Har soldaten en fjende i sigtekornet, eller et uskyldigt menneske? Skal han eller hun trykke på aftrækkeren, eller ikke? En af soldatens mest vanskelige opgaver har altid været potentielt at skulle beslutte, hvem der skal leve og hvem der skal dø i en krig. Men noget er ved at ændre sig. De seneste år er våbensystemer, der er delvist styret af kuns…

Lige siden fotografiets opfindelse har der været utallige eksempler på manipulation, både foran kameraet og ikke mindst i efterbearbejdelsen af billeder. Alligevel har vi de seneste 150 år tænkt og brugt fotografiet som et slags sandhedsvidne. Men med udviklingen inden for kunstig intelligens er den autoritet nu under alvorligt angreb. For hvis ing…

En video af Joe Biden, der genindfører den militære værnepligt i USA er blot et af mange eksempler på, hvordan falske videoer, billeder og lydklip, også kendt som ’deepfakes’, har gjort det vanskeligere at skelne mellem sandt og falsk på nettet. Omfanget af manipuleret indhold på internettet er blevet et hastigt stigende problem, mener datalog og a…

På internettet kan man besøge sjove AI-generatorer som DALL-E, der kan skabe billeder af lige det, man ønsker sig. Skulle det være The Beatles på en tandemcykel malet i Van Gogh-stil? Det kan du sagtens få. Og dermed har man implicit besvaret spørgsmålet om, om en AI kan lave kunst: Ja. Selvfølgelig kan den det. Men ifølge post.doc. og AIAS-SHAPE F…

Vi bør tænke os grundigt om, før vi slipper ChatGPT og anden form for ny kunstig intelligens løs på arbejdsmarkedet. For vi risikerer, at det frarøver os mening i vores arbejdsliv. Det siger Louise Haarder Fischer i dette afsnit af Maskinstorm. Hun er lektor på ITU’s institut for Business IT og leder for kandidatuddannelsen på Digital Innovation an…

Kunstig intelligens er allerede i fuld gang med at ændre journalistikken og den offentlige samtale. Det siger professor på Institut for Datalogi på IT-universitetet i København Thore Husfeldt i dette afsnit af ’Maskinstorm’. Teknologien sniger sig ind alle vegne i samfundet og gør det også i redaktionslokalerne rundt om i landet. Både nyhedsbureaue…

Myndigheder har eksperimenteret med at bruge algoritmer til at forudse alt fra langtidsledighed til risiko for mistrivsel blandt børn. Men er det etisk forsvarligt at bruge fejlbehæftede modeller til at spå om sårbare borgere? Det er emnet for dagens afsnit af Maskinstorm, hvor Thomas Troels Hildebrandt gæster studiet i Store Kongensgade. Han er pr…

Dette afsnit af Informations podcastserie 'Maskinstorm' handler om kunstig intelligens som videnskab. Historisk set har videnskab handlet om at forstå verden og beskrive dens enkeltdele, men inden for kunstig intelligens sker der ofte det modsatte: Vi skaber noget, vi ikke forstår, og får nogle resultater, vi ikke kan forklare. Dagens gæst, overlæg…

Vi mister arter i et hidtil uset tempo, og vi har brug for mere viden om, hvad det betyder for livet her på jorden. Det kan kunstig intelligens hjælpe os med, fortæller professor Toke Thomas Høye i dette syvende afsnit af ’Maskinstorm’. Toke Thomas Høye er professor i biodiversitet på Aarhus Universitet og bruger kunstig intelligens til at forske i…

Allerede i dag kan man med kunstig intelligens vække en død skuespiller til live eller bede en chatbot skrive sit eget filmmanuskript. Men hvor langt er teknologien egentlig fra helt at kunne erstatte skuespillere og manuskriptforfattere? Og hvad vil det i så fald vil betyde for såvel den menneskelige kreativitet som for ’sjælen’ i hele foretagende…

Avanceret maskinlæring kan hjælpe os med at sortere og overskue store datasæt. Men hvad gør vi, når algoritmerne tager fejl? Det spørger vi professor Aasa Feragen om i dette femte afsnit af ’Maskinstorm’. Aasa Feragen er professor på DTU Compute og forsker netop i fairness og bias i kunstig intelligens. Et område, som med algoritmernes gradvise ind…

Hvordan skal vi forstå os selv og vores plads i verden, når vi pludselig ikke længere har patent på at tænke stort og dybt og kreativt? Det svarer professor Anders Søgaard på i dette fjerde afsnit af ’Maskinstorm’ – Informations podcastserie om kunstig intelligens. Anders Søgaard er professor i datalogi og filosofi ved Københavns Universitet og for…

Kan vi overlade omsorg, liv og død til kunstig intelligens – og tør vi? Det forsøger vi at besvare i dette tredje afsnit af Maskinstorm, Informations nye podcast om kunstig intelligens. Birthe Dinesen er professor på Aalborg Universitet og forsker i kunstig intelligens i vores sundhedssystem. Hun er overbevist om, at den nye teknologi kan sikre bed…

Hvordan vil kunstig intelligens påvirke vores forhold til virkeligheden? Og kan et gammelt studie af sangfugle måske gøre os klogere på spørgsmålet? Det handler andet afsnit af Informations podcastserie ’Maskinstorm’ om. Anders Søgaard, der er professor i datalogi og filosofi ved Københavns Universitet og forfatter til bogen ’Kunstig intelligens ba…

Hvor stammer kunstig intelligens fra - og hvor bringer det os hen? I første afsnit af serien Informations podcastserie ’Maskinstorm’ tager vi tilbage til 1956, til Dartmouth College i USA, hvor begrebet kunstig intelligens første gang blev brugt. Hvis man vil fortælle historien om teknologien, så er 1956 det helt rigtige sted at starte. Det var den…

En hest har flere muskler i ansigtet end en hund. Det er derfor meget tydeligere at se på en hest, hvis den er stresset eller har det dårligt. Men som flugtdyr vil den ikke vise sin frygt for mennesker. Med hjælp af digital teknologi som ansigtsgenkendelse vil Pia Haubro Andersen fra Københavns Universitet monitorere hestes ansigtstræk, når hun ikk…

Fantastisk fiktion som sci-fi og eventyr er mainstream-underholdning i film, tv og computerspil. Men det er ikke længe siden, at fantasy blev anset for underlødigt eller for børn. Rikke Christina Schubart fra Syddansk Universitet har sammen med en række andre forskere undersøgt, hvorfor virkeligheden har ændret sig, og hvordan spørgsmålet ‘hvad nu …

Det er endnu for tidligt at konkludere noget, når det kommer til, hvordan PFAS påvirker spædbørn og gravide. Men det er netop det, som Tina Kold Jensen, der er professor ved sundhedsfakultetet på Syddansk Universitet, er ved at undersøge - og ikke mindst optaget af. Det er Tina Kold Jensens store spørgsmål: Hvordan bliver fremtidige generationer på…

Nervesignaler giver hele tiden hjernen mulighed for at opfatte armens, hånden og fingrenes position uden at kigge på dem. Det kaldes sensorisk feedback. Jakob Lund Dideriksen, der er lektor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, har kastet sig ud et ambitiøst projekt for at skabe en protese, der kan erstatte den sensor…

Unge kommunikerer i korte sætninger. Voksne med emojis. Men er det også tilfældet, når de kommunikerer med hinanden? Det og meget mere har Andreas Candefors Stæhr, lektor på Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, undersøgt blandt teenagere og deres forældre. For via etnografiske observationer har han undersøgt, hvo…

Hvordan påvirkes din krop, hvis du bruger din arbejdsdag på at løfte og flytte ting? For rigtig mange af os ender det med rygsmerter og sygemeldinger. Det forsøger Sebastian Laigaard Skals fra Nationalt Center for Arbejdsmiljø at finde ud af, hvordan vi kan undgå. Men der er kæmpe forskel på de modeller man kan stille op og den virkelighed, der mød…

En narhvals lange, spidse stødtand er ligesom et træ. For hvert år narhvalen bliver ældre, får stødtanden endnu et lag ligesom årringe i et træ. Det gør stødtænderne til et unikt klimaarkiv. Eva Garde, seniorforsker i Grønlands Naturinstitut, fortæller her, hvordan der inde i stødtænderne findes informationer om klimaændringer, narhvalernes liv og …

Vi ved ikke meget om, hvilken rolle fredsbevarende styrker spiller i opbygningen af et land, når en krig slutter. Analytiker i Forsvarsakademiet, Jakob Brink Rasmussen, har kigget på danske soldaters rolle i Bosnien efter fredsaftalen i 1995. Hans forskning viser blandt andet, at kultur og enkeltpersoner er af afgørende betydning. Podcasten er prod…

Under Corona pandemien hjalp danskerne hinanden i en hidtil uset grad, men hvad betyder det, når private og ikke staten bestemmer, hvem der skal hjælpes og hvilken slags hjælp de fortjener. Det har forsker på Lunds og Københavns Universitet Hjalmar Carlsen undersøgt sammen med Jonas Toubøl. Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks Fri…

En svamp kan overtage en hunflues adfærd og udsende duftsporer, som tiltrækker hanfluer. Når hanfluen narres, bliver den også inficeret af svampen. Lyder det som noget fra serien ‘The Last of Us’? Så er du faktisk ikke helt galt på den. Forsker ved Københavns Universitet Henrik Hjarvard de Fine Licht fortæller om parasitters kontrol af værtsadfærd.…

Kan man blive rask af at få tarmbakterier fra andre mennesker ind i sig? Det forsker Dennis Sandris Nielsen, professor på Københavns Universitet i. Hans forskning peger i retning af, at vi måske i løbet af de næste 5-7 år kan forebygge eller behandle livsstilssygdomme, kræft og autoimmune tarmsygdomme ved at se nærmere på det mikrobielle samfund i …

Hvis du går ind på en bar i Australien er det meget sandsynligt at væggene er pyntet med gamle kæber, tænder og ben fra hajer. Utallige prøver fra disse hajer har gjort, at dagens gæst, Einar Eg Nielsen, forsker og professor på DTU Aqua, har kunne kortlægge hvordan hajernes genetiske diversitet er fordelt inden for forskellige arter og hvilken bety…

Det er der noget der tyder på. Perspektiverne er store, for biokemikalier ser ud til at kunne bruges som alternativ til mange af de produkter, der i dag produceres ved hjælp af olie, og som bidrager til klimaændringerne, plexiglas. Programmets gæst er Seniorforsker på DTU Bio Sustain, Sheila Ingemann Jensen, som arbejder på at producere kemikalier …

De fleste ved, at et spædbarns første 1000 dage er afgørende for, hvordan vi bliver som voksne. Nu viser ny forskning, at hjernen er ligeså formbar i teenageårene, det fortæller Signe Hald Andersen, forskningsprofessor og souschef i Rockwoolfondens forskningsenhed. Det giver os nogle helt nye muligheder for at hjælpe udsatte unge. Podcasten er prod…

Kan mennesker optimere deres liv ved at måle deres forbrug af fx meditation, medicin eller skridttæller? Dorte Brogård Kristensen er lektor ved Syddansk Universitet og har undersøgt forskellige fællesskaber hvor folk kommer for at forbedre sig selv, for at finde ud af hvad der drev dem og hvilke eksperimenter de dyrkede. Podcasten er produceret af …

Op mod hver femte fødende kvinde får en fødselsdepression. Nu viser det sig, at depressionen allerede kan forudses længe inden fødslen. Det har læge og seniorforsker på Rigshospitalet, Vibe Gedsø Frøkjær, vist i ny forskning. Med den nye viden kan vi forhåbentlig tage en del af depressionerne i opløbet i fremtiden. Podcasten er produceret af Scienc…

Hvem hjælper, hvem ringer efter hjælp og hvem flygter? Ny forskning viser, at vi mennesker er meget bedre end vores rygte. Ved at kigge på overvågningskameraer fra nattelivet har forsker og antropolog Marie Rosenkrantz Lindegård påvist at langt de fleste blander sig, når vi ser voldsepisoder. Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks F…

Politikerne har flyttet en del uddannelser væk fra de store byer for at gøre Danmark mindre skævt, men så snart de unge bliver bachelorer, søger de tilbage til storbyerne. Det viser ny forskning fra professor på Københavns Universitet, Lars Ulriksen. Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond. Vært: Tor Arnbjørn Reda…

Et sted mellem en tredjedel og halvdelen af os bor og lever i så meget støj, at det kan gøre os syge. Det viser den nyeste forskning fra professor Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond. Hendes studier peger på, at de samfundsmæssige konsekvenser af trafikstøj er meget større end hidtil troet og fører til…

Kan en lillebitte ledorm hjælpe os med at forstå os selv? Det håber Katrine Worsaae. Hun har gennem de sidste 25 år forsket i marinbiologi og har nu kortlagt hele den lille orms genom. Det er første skridt på vejen til at forstå, hvordan nogle skabninger kan "down size" uden at miste sine funktioner. Podcasten er produceret af Science Report for Da…

Fødselstallet i Danmark er faldende. Måske har det en sammenhæng med en øget bevidsthed om klodens klimaproblemer blandt unge? Det spørgsmål skal Ph.d. Anna Sofie Bach til at undersøge i sit nye forskningsprojekt. I denne episode taler vi med Ph.d. Anna Sofie Bach om, hvordan unge bliver påvirket af statens jagt på at opretholde fødselstallet i Dan…

I et nyt projekt vil professor Birte Svensson fra DTU sammen med et tværfagligt forskerhold kortlægge hvordan enzymer nedbryder alginat. Det kan være med til at hjælpe os til bedre at udnytte havets potentiale som fødevareressource. Mød Birte Svensson og hør om hendes innovative tværfaglige projekt i denne episode af Det Store Spørgsmål I serien De…

En kartoffel, der er sundere for mennesker at spise, og som også kan bruges til bioplast. Sådan lyder fremtidsudsigten for den nye superkartoffel, som forsker Bent Larsen Petersen skal til at undersøge. I denne episode af ‘Det Store Spørgsmål’ taler vi med Bent Larsen Petersen fra Københavns Universitet om fremtidsmulighederne for den nye superkart…

En simpel opmåling af afstanden mellem spædbørns kønsben og lårbenshoved kan måske spare 700-800 operationer om året. Det skal et nyt forskningsprojekt på Aalborg Universitetshospital undersøge. Og går det som professor Ole Rahbek drømmer om, kan det være med til helt at udrydde hofte dysplasi. I serien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefr…

Et nyt projekt på Niels Bohr Instituttet skal være med til at åbne vinduet til tyngdekraftens dybeste hemmeligheder. I spidsen for projektet står Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr, Niels Bohrs oldebarn. Hør hvorfor han oplever forskning som vores tids opdagelsesrejse. I serien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med…

De fleste danskeres forestilling om livet som homoseksuel kvinde for 100 år siden skal formentlig skrives om. Adgang til nye arkiver viser, at det ikke kun var trist, ulykkeligt og undertrykt, som den gængse forestilling er. Den er nemlig baseret på mændenes historie. Når det kom til kvinderne, var det tilsyneladende ganske anderledes. Professor Ri…

Hvis man er født og opvokset på landet, ser det ud til at man bliver mindre syg som voksen. Nu undersøger et dansk forskerhold med professor Vivi Schlünssen i front, om der er en tydelig sammenhæng mellem at udvikle diabetes, astma og sklerose og de mikroorganismer man bliver udsat for i en barndom på landet. I serien Det Store Spørgsmål taler Tor …

Kan public service-kanalerne få deres forpligtelser til at svinge i den nye tid, hvor brugerne selv bestemmer hvad de vil se i TV hvornår? Det skal et forskerteam fra Aarhus Universitet, med professor Hanne Bruun i spidsen nu undersøge i et nyt studie, der bl.a. skal se hvordan konkurrencen fra udenlandske giganter ændrer vores TV vaner. I serien D…

Kan en et kunstigt knæ med en stribe små motorer i gøre livet som knæopereret markant bedre? Michael Skipper Andersen fra Aalborg Universitet vil sammen med sit forskerhold udvikle et kunstigt knæ, der løbende kan justeres med små motorer, præcis som et hæve sænkebord. I denne episode af Det Store Spørgsmål spørger vi hvordan han vil løse den udfor…

Er det læreren eller grafer, der bedømmer elever i folkeskolen? Det er et af de spørgsmål, Helene Friis Ratner skal til at undersøge i et nyt forskningsprojekt. I denne episode af ‘Det Store Spørgsmål’ taler vi med Hele Friis Ratner, der som bliver den første til at kortlægge de datavisualiseringer, der findes i udskolingens digitale læremidler. Hu…