show episodes
 
Historiske Dage er en podcastserie for historieinteresserede. I serien vil vi bringe historiske særmeldinger og highlights fra festivalen Historiske Dage, som afholdes i marts i Øksnehallen i København – næste gang afholdes 30.-31. marts 2019. Få mere information på http://www.historiske-dage.dk/
 
Verdens Vigtigste Valg er Universitetsradioens USA-satsning under valgåret 2012. Her vil Amerikas politiske system blive nøje undersøgt, nyhederne fra præsidentvalget blive fordøjet, og det hele sat ind i en historisk sammenhæng. Programmet går bagom dag til dag-nyhederne og giver en dybere indsigt i amerikansk politik og samfund. Baggrundsstoffet bliver krydret med citater fra de farverige aktører i amerikansk politik og indslag fra bl.a. Afrika, Asien, og ja, selvfølgelig USA. Programmet s ...
 
Der sker så meget på Amager. Det gjorde der også før i tiden. I dag er det nybyggerier, tilflyttere med ressourcer og en langsom indtagelse af øens gamle industriområder til boliger og kultur. Lufthavnen har vokseværk og Dragør indtages af velhavende liebhavere. Før i tiden var det jagten på rensdyr, dyrkningen af den frugtbare muldjord eller kampen om at være kongens amagere. Historierne er mange på den tættest beboede ø i Danmark. Podcastserien Stemmer fra Amar ser nærmere på Amager som ø ...
 
Loading …
show series
 
Engang så vi internettet som kilden til uendelig oplysning. I dag mener mange, at det undergraver demokratiet. Det burde vi nok have forudset, for hver gang et nyt revolutionerende medie har gjort sit indtog i verden, har den vendt alting på hovedet. På godt og ondt. I seriens første afsnit ser vi tilbage til 1400-tallet og ser nærmere på Johann Gu…
 
I foråret 1945 var de fleste danskere nervøse. Selv om civilsamfundet ikke var helt brudt sammen, var der knaphed på de brændsel og de fleste varer. Transport mellem landsdelene var noget nær umuligt, og der var skyderier og eksplosioner i de større danske byer næsten hver dag. Man ventede på befrielsen, men vidste ikke, om tyskerne ville kæmpe der…
 
Modstandsgrupper som Holger Danske og BOPA udførte stadig mere ambitiøse sabotageaktioner og gik ikke længere af vejen for at skyde sig vej ind i de fabrikker, der skulle sprænges i luften. Det resulterede efterhånden i nazistiske gengældelsesaktioner i form af vilkårlige likvideringer og modsabotage. Henrettelserne af modstandsfolkene fra Hvidsten…
 
Erik Scavenius blev ny regeringsleder i efteråret 1942, og han indledte et tæt parløb med den nye rigsfuldbemægtigede Werner Best. Det efterfølgende forår afviklede de et folketingsvalg trods censur og kommunistforbud i marts 1943, og valget blev en sejr for de samarbejdende partier og en tilsvarende gigantisk fiasko for Fritz Clausens nazistparti.…
 
De fleste danskere fulgte i krigens første år regeringen og kongens opfordring om ikke at yde modstand mod besættelsesmagten. Men alligevel oplevede Danmark en enorm national vækkelse i sommeren 1940, hvor folk valfartede til symbolske fællessangsmøder og dyrkede nationalskjalden Grundtvig. Imens sendte et hemmeligt netværk af efterretningsfolk nyt…
 
Danmarks regering opgav allerede efter et par timer modstanden mod de invaderende tyske styrker 9. april 1940. I stedet for at tage kampen op valgte man en ikke særligt ærefuld samarbejdslinje over for det nazistiske regime. Hvorfor bøjede man sig, og gik man for langt i bestræbelserne på at imødekomme tyskernes krav? Serien udkommer i samarbejde m…
 
Farvandet ud for Agger Tange er dramatisk. Verdens største søslag fandt sted ud for kysten, og havet har mere end en enkelt gang afgjort områdets skæbne – mest dramatisk under en voldsom storm i 1825. Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.Af Politiken
 
Siden stenalderen var området ved Hald Sø vigtigt for magthaverne. Den seneste istid gav området et unikt udseende, alt imens antallet af borge længe har forvirret historikere og arkæologer. Hvem boede hvor? Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter. RETTELSE: I podcastafsnittet siger vi fejlagtigt, at Niels …
 
Et skib driver i land ved Lejre, og ombord ligger et spædbarn og sover på et skjold. Han skal blive danernes mægtige konge. Historien om den frelsende kong Skjold er næsten helt bibelsk. Men ifølge sagnet var det ikke Vorherre, men Odin, der sendte folket et frelsende kongebarn, og moderen var ingen ringere end Gefion, gudinden, som pløjede Sjællan…
 
Skjoldungerne Helge og Roar måtte meget igennem, før de fik hævnet deres dræbte far og kunne dele magten i riget. Roar blev landkongen, der passede hjemmefronten og ifølge traditionen grundlagde Roskilde, mens Helge drog ud på vikingetogt. Uden at vide det kom han dog ude i verden til at gifte sig med sin egen datter og blev far til den senere kong…
 
Rolf var en ægte idealkonge: Flink, gavmild og god til at slås. Han satte svenskernes kong Adils på plads og havde loyale undersåtter, der gerne gik i døden for deres herre. Men kongen var også resultat af et blodskamsforhold, og trods sine store kvaliteter som leder blev han til sidst indhentet af skæbnen. Dog blev Krake hævnet af sin trofaste Vøg…
 
Danmark var et rigt og fredeligt rige under lejrekongen Frode Fredegod. Velstanden var endda så stor, at kongen kunne kaste en guldring fra sig på vejen, uden at nogen kunne finde på at samle den op. Eller også turde de ikke. Fortællingen om Frode Fredegod handler nemlig også om grådighed. Og det blev ifølge de islandske sagaer hans endeligt. Histo…
 
Harald Hildetand blev ifølge sagnene den sidste af de store Skjoldunger. Fortælling om hans liv som hersker i Lejre er da også fyldt med farverige vikingeskrøner og store bedrifter på slagmarken. Og så skulle være noget af en karl for at kunne begå sig ved Harald Hildetands hof, hvor man tilsyneladende trænede kampkunst dagen lang. Men den mægtige …
 
Området omkring den dansk-tyske grænse har fra de tidligste tider været grænseegn, men Sønderjylland fik en helt særlig status, da Valdemar Sejr i 1232 gjorde det til hertugdømme for sønnen Abel. I de efterfølgende århundreder udviklede hertugdømmet en særegen identitet og voksede tættere på det tyske Holsten – og kom ofte på kant med den danske ko…
 
Indviklede arveregler gjorde i 1500-tallet Slesvig-Holsten til et magtpolitisk minefelt, og den danske konge måtte dele området med den gottorpske hertug. I 1600-tallet gik hertugen sine egne veje, og da han allierede sig med Danmarks arvefjende Sverige, fik kongen et gevaldigt sikkerhedsproblem. Problemet blev først løst i løbet af 1700-tallet, hv…
 
I 1800-tallet begyndte tingene at gå skævt i den danske helstat, da befolkningerne blev splittet af den moderne nationalisme, som efterhånden spredte sig blandt de intellektuelle. I stedet for at indgå i et helstatens multikulturelle miniimperium ønskede mange slesvig-holstenere og danskere at skabe homogene nationalstater med demokratiske forfatni…
 
Ældgamle dansk-slesvigske bånd blev revet over med freden i Wien i oktober 1864, hvor en million mennesker og den rigeste tredjedel af landet gik tabt. Katastrofen var et regulært identitetschok for danskerne og trak dybe spor i det politiske liv i form af et voldsomt demokratisk tilbageslag. Det danske mindretal i Slesvig blev sat under hårdt pres…
 
I kølvandet på Første Verdenskrig gav de sejrende magter mulighed for at afholde afstemninger om det fremtidige nationale tilhørsforhold i Slesvig. Efter to afstemninger i foråret 1920 blev det nuværende Sønderjylland under stor festivitas indlemmet i det danske kongerige. Christian 10. red over den gamle grænse på en hvid hest og lod ovenikøbet en…
 
Danmark frygtede nazisternes vrede over grænsedragningen i 1920. Men under besættelsen lå grænsen fast, og efter Nazitysklands kollaps i 1945 var vejen banet for endnu en grænseflytning mod syd. Folketingsvalget i 1947 lagde dog denne mulighed i graven, og med København-Bonn-erklæringerne i 1955 blev stridighederne om grænsen og mindretallenes stat…
 
Loading …

Hurtig referencevejledning

Google login Twitter login Classic login