show episodes
 
Artwork
 
Fra efteråret 2017 til sommeren 2020 har David Ingemansen inviteret gæster i studiet til en snak om samfund og kultur ud fra et kristent verdensbillede. Gå på opdagelse i arkivet og lad dig udfordre.
  continue reading
 
Artwork
 
Hvad vil det sige at være menneske i en tid, hvor teknologi og accelereret udvikling slynger os fremad i stor hast? Hvad kan fortiden lære os om fremtiden? Sammen med præst Lars Gustav Lindhardt og forfatter Knud Romer søger teknologieksperten og fremtidsmennesket Christiane Vejlø tilbage til de syv berømte dødssynder og undersøger, hvilken rolle de spiller for det moderne menneske. For hvad betyder misundelse i en tid, hvor vi oplever alle andres perfekte liv på sociale medier? Er dovenskab ...
  continue reading
 
Artwork

1
Naturvidenskaben forfra

Dagbladet Information

Unsubscribe
Unsubscribe
Månedligt
 
I denne serie af oplæste artikler ser vi på verden med videnskabens øjne for at forstå naturens komplicerede sammenhænge, og hvordan de former vores liv. Serien er støttet af Carlsbergfondet.
  continue reading
 
Få indsigt og inspiration til at styrke din business og booste dit brand gennem bæredygtighed og social ansvarlighed. I den her podcast er hverken de børsnoterede giganter eller de spirende iværksættere i fokus. I stedet kommer du med bag facaden og helt ind i direktionslokalerne hos danske virksomheder uden for C25. Her vil fremsynede ledere og førende eksperter dele gavmildt ud af deres viden og praktiske erfaringer med at gøre bæredygtighed til en god forretning. Podcasten produceres af W ...
  continue reading
 
Loading …
show series
 
Undskyld, vi forstyrrer her på kanalen, men det er kun, fordi vi har noget, vi tror, du måske kunne være interesseret. På Information har vi nemlig sat os for at belyse alle de vigtigste perspektiver i den kunstige intelligens. I podcasten ’Maskinstorm’, som du kan lytte til lige nu, inviterer en række af vores dygtigste fagjournalister nogle af la…
  continue reading
 
Vi fortalte naturvidenskabens historie forfra – nu fortæller Information energiens episke historie om hvordan mennesket lærte at beherske energien, overtog verden og forandrede planeten ’Børn af Solen’ er en ny serie om svimlende opdagelser og voldsomme kampe – og om et fremskridt så stort, at vi nu er ved at snuble i det. Informations Mikkel Vuore…
  continue reading
 
Hvorfor er fordelingen af liv på Jorden så uensartet? Vi leder stadig efter svaret – og det kan hjælpe os med at forudsige, hvordan vores ødelæggelser af naturområder vil påvirke Jordens biodiversitet, siger professor Carsten Rahbek i denne sidste af fem forskersamtaler, der afslutter Informations naturvidenskabelige serie.…
  continue reading
 
Hvordan opstod COVID-19? Det spørgsmål er fortsat vigtigt at undersøge, og vi kan desværre ikke udelukke muligheden for, at pandemien ved et uheld er udgået fra et laboratorium. En omdiskuteret type forskning, som er vundet frem i de senere år, øger nemlig risikoen for, at sådanne katastrofescenarier kan blive til virkelighed, fortæller professor L…
  continue reading
 
Når astrofysiker Anja C. Andersen kigger op mod stjernerne, er det især det, hun ikke kan se, som optager hende. Nemlig det, der gemmer sig bag betegnelserne mørkt stof og mørk energi. For når vi først forstår de to fænomener, vil vi ikke alene have udvidet vores forståelse af fysikkens fundamentale love – vil vi muligvis også kunne løse vores ener…
  continue reading
 
Tarmmikrobiomet er som en galakse: kolossalt, komplekst og bestående af et astronomisk antal mikrober, der interagerer med deres vært. Har det også, som forskning antyder, afgørende betydning for vores mentale og fysiske sundhed? Svaret på det spørgsmål kan blive vigtigt i kampen mod folkesygdomme og psykiske lidelser i fremtiden, siger professor O…
  continue reading
 
Hvilken funktion udfører livet på Jorden? Vi ved meget om, hvilken rolle forskellige arter spiller i det økosystem, de er en del af, men spørgsmålet om, hvordan den samlede mængde liv påvirker Jordens kredsløb, mangler stadig at blive belyst. Det er vigtigt for at skabe bedre klimamodeller og forstå, hvordan biodiversitetskrisen vil påvirke Jorden …
  continue reading
 
Jorden er i dag cirka halvvejs i sit liv. Med tiden vil det gå ned ad bakke for den, og om hundreder af millioner år vil planetens liv langsomt dø ud. Til allersidst vil også universet gå under i en kosmisk klynken. Vi afrunder serien om naturvidenskab på den eneste rigtige måde: med afslutningen på det hele. Og så er det alligevel ikke helt slut -…
  continue reading
 
Virus har hverken celler, stofskifte eller evne til at formere sig ved egen hjælp. De små bæster er ikke engang rigtig levende. Alligevel er de mere talrige end nogen andre væsener på kloden og langt hen ad vejen vores venner – bortset fra, når de dræber os. Nu har vores kamp mod dem ført til en regulær vaccinerevolution…
  continue reading
 
Hjernen er kroppens mest gådefulde organ, der både kan forklares kemisk og elektrisk, som et landkort og som et netværk, som en helhed og som enkeltdele – men vi mangler stadig en samlet forståelse af, hvordan den fungerer. Efter 350 års udforskning gør vi status over et meget stort mysteriumAf Dagbladet Information
  continue reading
 
Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det e…
  continue reading
 
For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskursAf Dagbladet Information
  continue reading
 
Uden dna, intet liv. Ikke for os i hvert fald. Alligevel tog det videnskaben ekstremt mange år at finde frem til, hvad det egentlig er, der bærer vores gener, og hvordan dna-molekylet ser ud. For i bund og grund syntes man, at det var et alt for uraffineret molekyle til, at det kunne være nøglen til vores nedarvning…
  continue reading
 
På en måde er det en menneskelig grundkamp: at forsøge at trække energi ud af naturen og gemme den til trængte tider. Netop nu vokser en skov af eksperimenterende projekter, der prøver at gemme den flyvske vind- og solenergi, men lagring af energi er faktisk en oldgammel opfindelse. Tidligere var det bare naturen, der stod for at fylde lagrene op…
  continue reading
 
Selv om klimaforandringer, der foregår i et stabilt tempo, ikke er gode, er de til at forstå. Men sådan opfører klimaet sig ikke nødvendigvis. Pludselig kan noget tippe og igangsætte en kædereaktion, som får katastrofale konsekvenser for den klode, vi kender. Sker det, risikerer fremtidens Amazonas at ligne vore dages Sahara…
  continue reading
 
Hvor tæt er vi på afgrunden? Det spørgsmål er helt centralt i debatten om klimaforandringer. Problemet er bare, at det er temmelig svært at besvare. Vores bedste redskab er at bruge klimamodeller som en slags big data-krystalkugle, men hvordan putter man overhovedet noget så kaotisk som klimaet på model?…
  continue reading
 
Havet har opslugt enorme mængder af den CO2, vi har blæst ud i atmosfæren siden den industrielle revolution. Det har gjort havene sure – til skade for en masse af det liv, der bor i oceanerne. Det er dog så kort tid siden, vi fik øjnene op for det sure hav, at videnskaben stadig er snotforvirret over de langsigtede konsekvenser…
  continue reading
 
CO2 er resultatet af et vildt og eksperimenterende ungdomsliv, som nu er stivnet i en magelig og magtfuld form. Vi tegner et portræt af tidens mest omdiskuterede molekyle, der rent kemisk er ret kedeligt, men kan få afgørende civilisatorisk betydning. Dette er afsnit 24 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfr…
  continue reading
 
Bajere i Herlev, atombomber i Grønland og en kæmpe fryser i Brøndby har alt sammen hjulpet videnskaben frem imod at forstå, hvordan klimaets historie hænger sammen, og hvad det er for balancer, mennesket er ved at rykke på. Dette er afsnit 23 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien h…
  continue reading
 
Mennesket har ændret kloden så fundamentalt, at vi er trådt ind i en nye geologisk æra – antropocæn. Den idé har gået sin sejrsgang i samfunds- og humanvidenskaberne og kunsten, men geologerne er stadig ikke helt sikre og undersøger fortsat sagen. Mens vi venter på konklusionen, kommer her de væsentligste tegn på, at menneskene har skubbet Jorden i…
  continue reading
 
Menneskets succes har ført til, at andre arter bliver udryddet i et foruroligende tempo – man taler ligefrem om, at en såkaldt masseuddøen er i gang. Men døden har altid gået hånd i hånd med mennesket, og udryddelserne har ramt vores omverden i tre store bølger. Dette er afsnit 21 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvidens…
  continue reading
 
Oceanerne er fulde af natur, men det meste kan vi ikke se. Vores sanser kan ikke følge med. Måske derfor virker havet så fremmed, og med god grund, for livet i havet følger helt andre grundregler end livet på land. Langt det meste flyder – også grænsen mellem plante og dyr. Og mellem frokost og fjende. Dette er afsnit 20 i Informations serie, hvor …
  continue reading
 
Længe forsøgte biologer at forstå livet ved at studere deres nærmeste omgivelser i Europa og Nordamerika. Ud fra det udviklede de store teorier om, hvordan livet fungerer. Problemet er, at de teorier er forkerte. 95 procent af alt liv findes langt herfra og opfører sig helt anderledes, men det forstod vi først, da forskere kombinerede gummistøvler …
  continue reading
 
Det kan være fristende at se naturen som et harmonisk hele, der ligger uforstyrret hen, indtil mennesket giver sig til at pille. Men det er forkert. Det mest konsistente ved livet er, at det er i bevægelse – i færd med at sprede sig, på vej til at uddø eller i færd med at spire til en helt ny art. Først nu er vi for alvor ved at gennemskue grundlov…
  continue reading
 
Alexander von Humboldt var en manisk arbejdsmaskine og et videnskabeligt vidunder. Han klatrede højere op, end nogen før havde været – og deroppe på siden af en udslukt vulkan opfandt han et nyt blik på naturen. Et blik, som vi i dag må tilegne os for at redde kloden ud af suppedasen. Dette er afsnit 17 i Informations serie, hvor vi gennem hele 202…
  continue reading
 
Nogle ideer er for gode til at opstå i en enkelt persons hjerne. For eksempel evolutionsteorien. Charles Darwin løb med al æren, men ideen om, at arter udvikler sig, havde allerede næsten 100 år på bagen. Darwins genistreg var at udtænke, hvorfor det sker – men han var lige ved at blive slået på målstregen af en ung videnskabsmand, der havde fået d…
  continue reading
 
Fem gange har store begivenheder udryddet størstedelen af livet på kloden, og hver gang har hastige klimaforandringer spillet en afgørende rolle – selv da en asteroide drønede ind i Jorden og skubbede dinosaurerne i døden. Det bør vi måske have i baghovedet i dag. Dette er afsnit 15 i Informations serie, hvor vi gennem hele 2021 fortæller naturvide…
  continue reading
 
Andre menneskers fejl og mangler træder så tydeligt frem, når vi sætter dem under lup og trævler op i hver en handling, hvert et ord og hvert et blik. Hvert et klik. Men mens vi ryster på hovedet og dømmer vores nabo, vores kæreste, vores kollega eller vores politikere for deres laster, glemmer vi måske samtidig at se på vores egne? Bemærker vi ove…
  continue reading
 
Du kender godt følelsen. Hjertet hamrer afsted, vejrtrækningen bliver hurtigere, og du knytter dine hænder, så knoerne bliver hvide. Du har lyst til at slå i bordet, rulle dramatisk med øjnene eller hvæse ukvemsord, til du bliver hæs. Måske føler du et behov for at sparke til noget, eller måske ligefrem til nogen? Fordi nogen har - føler du - gjort…
  continue reading
 
Har du proppet dig med julemad, tømt slikposen før biograffilmen begyndte eller smidt halvdelen af køleskabet ud, fordi du i din supermarkeds-rus simpelthen havde købt for meget? Så er du en synder. Ligesom alle os andre i øvrigt. Overforbrug, overspisning og selvisk gaben over for meget er fråseri. Og fråseri er en af de syv dødssynder, som ellers…
  continue reading
 
Har du set det store, grimme hus, de har bygget? Som om de huse, vi andre bor i, ikke er fine nok. Det er helt tydeligt, at de tror, de er bedre end alle os andre. Selv om du er det mest rummelige overskudsmenneske, så har du nok også mørke øjeblikke, hvor du hemmeligt håber, at din konkurrent ikke får opgaven. Hvor du ønsker, at du bare havde et j…
  continue reading
 
Der er et prustende uhyre vækket inden i dig. Det helmer ikke, før sulten er stillet. Du har lyst til at kaste dig over og indtage mennesket, som er objekt for din kødelige trang. Du kan ikke bare sige, hvordan du har det. For lysten er enten forbudt eller forbundet med et kryptisk sæt spilleregler, hvor du risikerer at miste alt det, du længes eft…
  continue reading
 
Du kunne jo faktisk godt tænke dig en federe bil, en større lejlighed, en ny smartphone eller endnu et par alt for dyre sko. Kunne du ikke? Hvis du er menneske, så er du af og til grisk. Og griskhed er en af de syv dødssynder, som ellers tæller hovmod, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. Skal vi stadig undgå dem for enhver pris, eller k…
  continue reading
 
Flyv ikke højere, end vingerne bærer. Du skal ikke tro, du er bedre end os andre. I vores moderne samfund, bevæbnet med den danske jantelov, er det nærmest en folkesport at tale folk ned, hvis de kommer lidt for godt igang. Vi bryder os ikke om hovmod. Og hovmod er en af de syv dødssynder, som ellers tæller griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vre…
  continue reading
 
Hvad vil det sige at være menneske i en tid, hvor teknologi og accelereret udvikling slynger os fremad i stor hast? Hvad kan fortiden lære os om fremtiden? Sammen med præsten Lars Gustav Lindhardt og forfatteren Knud Romer søger teknologieksperten og fremtidsmennesket Christiane Vejlø tilbage til de syv berømte dødssynder og undersøger, hvilken rol…
  continue reading
 
Er der én central drivkraft i livets udvikling, er det våbenkapløbet mellem jæger og bytte. Det begyndte så småt i oceanerne for omkring 600 millioner år siden, hvor nye rovdyr først ryddede hele bulen, inden livet eksploderede i en mangfoldighed af væsener. Og så en dag jagede rovdyrene livet op på land. Dette er afsnit 14 i Informations serie, hv…
  continue reading
 
Så meget skulle gå op i en højere enhed, at det virker usandsynligt, at livet nogensinde er opstået. Men det er det. Et sted på en ugæstfri klode opstod det første spæde liv og lå derefter i milliarder af år og suppede rundt og formerede sig. Indtil en bakteries lille, geniale opfindelse udryddede næsten det hele. Dette er afsnit 13 i Informations …
  continue reading
 
Vores forståelse af, hvorfor Jorden ser ud, som den gør, er overraskende ung. Ikke før i 1960’erne forstod vi, at Jordens overflade er krakeleret i store tektoniske plader. At vi render rundt på en knust æggeskal. Det fører jævnligt til naturkatastrofer – men uden pladerne var vi alle døde for længst. Dette er afsnit 12 i Informations serie, hvor v…
  continue reading
 
Loading …

Hurtig referencevejledning