Danmarks Frie Forskningsfond offentlig
[search 0]
Flere
Download appen!
show episodes
 
Artwork

1
Mit Store Spørgsmål

Danmarks Frie Forskningsfond

Unsubscribe
Unsubscribe
Månedligt
 
"I podcastserien Mit Store Spørgsmål møder du passionerede forskere, der har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. I podcasten går vi i dybden med de originale forskningsprojekter for at finde ud af, hvordan de gavner os som mennesker og samfundet, vi lever i. Din vært på programmet er Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report.
  continue reading
 
Artwork

1
Vov at Vide

Danmarks Frie Forskningsfond

Unsubscribe
Unsubscribe
Månedligt
 
Podcastserien 'Vov at vide' er produceret af Videnskab.dk for Danmarks Frie Forskningsfond. I serien møder vi forskere, som alle har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond. Sapere aude er latin og betyder: 'Vov at vide', og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.
  continue reading
 
Loading …
show series
 
Hvordan kan vi bedst behandle og forebygge seneskader? Professor Michael Kjær fra Bispebjerg Hospital har gjort banebrydende opdagelser i forståelsen af sener og deres evne til at regenerere. Hans forskning afslører blandt andet, hvordan tidlig opdagelse af tendinopati og en veltilpasset træningsrutine kan være nøglen til at undgå og behandle smert…
  continue reading
 
Hvordan påvirker DNA-reparationen i hjerneceller aldringsprocessen og risikoen for demens? Professor Tinna Stevnsner fra Aarhus Universitet leder et forskerhold, der har dykket ned i NEIL-2-proteinet og dets rolle i at beskytte hjerneceller mod DNA-skader. Forskningen kan potentielt åbne nye veje for forebyggelse og behandling af aldersrelaterede s…
  continue reading
 
Solceller gør det muligt at udnytte solen som energikilde, men spørgsmålet er, om vi kan optimere denne proces, så den både bliver mere bæredygtig og billigere. Denne udfordring har kemiker Christina Wegeberg taget op, og sammen med sit forskerhold har hun gjort afgørende fremskridt i brugen af krom som fotoaktivt grundstof til at indfange lys. Pod…
  continue reading
 
Hvordan kan fremtidens vacciner blive både mere effektive og lettere at håndtere? Professor Camilla Foged og hendes team har udviklet nanopartikler, der kan forbedre mRNA-vacciners effektivitet, reducere bivirkninger og gøre dem nemmere at opbevare og distribuere – en banebrydende opdagelse for pandemiberedskab og global sundhed. Podcasten er produ…
  continue reading
 
Hvordan blev Palæstina-sagen globaliseret gennem samarbejde mellem venstrefløjsaktivister fra hele verden og palæstinensiske frihedskæmpere? Professor Sune Haugbølle fra Roskilde Universitet har ledet et ambitiøst forskningsprojekt, der ikke blot afdækker historien, men også gemmer på et enestående arkiv af materiale fra Palæstina-solidaritetsbevæg…
  continue reading
 
Hvorfor kæmper nogle med matematikken, mens andre brillerer? Og hvad kan vi gøre for at hjælpe dem, der har svært ved det? Gennem sin forskning i børns matematikforståelse har adjunkt Pernille Bødtker Sunde fra VIA University College undersøgt, hvordan børns regnestrategier ved skolestart kan påvirke deres matematikfærdigheder adskillige år frem. P…
  continue reading
 
Graviditeten er en følsom og vigtig periode i en kvindes liv, men det er også en periode, som fremkalder en masse spørgsmål – ikke mindst i forhold til påvirkningen af medicin hos mor og barn. Professor Anders Hviid og hans team på Statens Serum Institut har udviklet TAME (Timing, Anatomical, Therapeutic and Chemical Based Medication Clustering), s…
  continue reading
 
Klamydia er en af de mest udbredte seksuelt overførte infektioner og går ofte ubemærket hen, hvilket kan føre til alvorlige komplikationer som infertilitet hos kvinder. Dansk forskning ledet af seniorforsker Jes Dietrich på Statens Serum Institut gør fremskridt i udviklingen af en vaccine, der kan beskytte mod denne komplekse infektion, og er i dag…
  continue reading
 
Hvordan kan kursusaktivering påvirke beskæftigelsesmulighederne for ledige? Adjunkt Mette Rasmussen fra Københavns Universitet og hendes team har analyseret data fra danske jobcentre for at forstå effekten af kursusaktivering. Deres forskning undersøger, hvordan forskellige typer aktivering kan hjælpe ledige, især dem, der risikerer at miste deres …
  continue reading
 
Hvorfor opsøger mennesker frivilligt frygt gennem gyserfilm, spøgelseshuse og skræmmende lege? Og hvilke psykologiske effekter har det? Lektor Mathias Clasen fra Aarhus Universitet har forsket i rekreativ frygt og har blandt andet undersøgt, hvordan gyserfilm kan styrke vores evne til at håndtere stress og angst, og hvordan delte skræmmende oplevel…
  continue reading
 
Allerede fra undfangelsen bliver vi udsat for PFAS, og det er til stor bekymring, fordi evighedskemikalierne mistænkes for at forringe vores sundhed på en række områder. Stofferne nedbrydes kolossalt langsomt, så der skal menneskeskabte metoder til, hvis vi skal undgå dem. Måske er forskere på Aalborg på sporet af en del af løsningen. Der skal nye …
  continue reading
 
Evighedskemikalierne mistænkes for at have en negativ indvirkning på vores sundhed, men den helt konkrete forbindelse er ikke endeligt påvist. Et dansk forskningsprojekt er gået på jagt efter en sådan årsagssammenhæng og vil samtidig pejle sig ind på, hvor meget PFAS vi kan tåle at blive udsat for, før det påvirker vores sundhed. PFAS er – formentl…
  continue reading
 
Stofferne i PFAS-familien bliver kaldt evighedskemikalier, for det tager enormt lang tid for dem at blive nedbrudt. De er nemlig helt uinteressante for bakterier som energikilde. Men måske kan nogen af dem alligevel lokkes til at hjælpe os med nedbrydningen af de ubehagelige stoffer. I en podcastserie på tre afsnit fokuserer vi på aktuelle forsknin…
  continue reading
 
Det går helt galt i cellerne, når folk rammes af den frygtede sygdom ALS. Men hvad er det, der går galt og hvorfor? Det er et mysterium, som danske molekylærbiologer forsøger at opklare ved at undersøge en relativt nyopdaget type af RNA. Og hvis de kan finde de to første svar, kan de måske også klare et spørgsmål mere; hvordan forhindrer man ALS? I…
  continue reading
 
Chimpanser og mennesker ligner på mange måder hinanden, men på celleniveau er der forskelle, der er usynlige for øjet. Et dansk forskningsprojekt forsøger at afklare om en af disse små forskelle, er forklaringen på, at vores hjerner udvikler sig forskelligt end vores abe-fætres. På ydersiden af celler sidder sukker-proteinet sialinsyre, og det har …
  continue reading
 
Der bliver skabt masser af ny teknologi, men det er ikke altid, at afsendernes ideer flugter med modtagernes behov. Mødet mellem udviklere og brugere er omdrejningspunktet for ny dansk forskning, der prøver at gennemskue, om teknologien gør som planlagt, eller om der måske er utilsigtede og usynlige konsekvenser. Bliver undervisningen bedre, hvis d…
  continue reading
 
Det er ikke nemt at være ung i landområderne. Der kan være langt til uddannelse og job, og en del af de unge, der bliver boende i hjemstavnen, har også andre problemer at slås med, viser et forskningsprojekt. Mange unge flytter til storbyerne i forbindelse med job eller uddannelse, men en del gør det også bare for at få del i det ungdomsliv, der op…
  continue reading
 
Når du downloader en app, kan det også være en åben invitation til internationale virksomheder, der gerne vil kigge med i, hvad du laver på mobilen. Forskere fra Københavns Universitet er i gang med at undersøge, hvem der kigger med, og hvornår de gør det. En stor gruppe danskere er blevet nøje fulgt i et helt år for at kortlægge deres mobilbrug, o…
  continue reading
 
Plastikaffald er et stort problem, men danske forskere er i gang med at lede efter bakterier, der forhåbentligt kan begrænse strømmen af plastik i naturen. Deres søgning foregår blandt andet på lossepladsen. Alene i Danmark producerer vi 3000 tons plastik om dagen, så der er nok at tage fat på, hvis det lykkes et dansk forskningscenter at finde fre…
  continue reading
 
Glas er ikke bare det glas, vi drikker af, eller det vindue, vi ser gennem. Glas kan bestå af mange forskellige kombinationer af grundstoffer, og forskere fra Aalborg Universitet er i gang med at se på glassets bittesmå byggesten i håbet om at finde en måde at gøre det mere klimavenligt. Aalborg-forskeren Morten Mattrup Smedskjær og hans kolleger v…
  continue reading
 
I godt 60 år har sundhedsmyndigheder verden over anbefalet, at spædbørn får et skud k-vitamin for at undgå blødninger ved livets begyndelse. Selvom vitaminet kan have mange flere positive effekter, er det ikke undersøgt ordentligt, men det er danske forskere nu gået i gang med. Det var en dansker, der stod bag opdagelsen af K-vitaminet og den gode …
  continue reading
 
C02 er blevet en slags alternativt betalingsmiddel. Den tanke slog antropologen Steffen Dalsgaard, da han var på feltrejse til Papua Ny Guinea, og han besluttede sig for at undersøge fænomenet nærmere. Det har han gjort i et nyt forskningsprojekt. Folkekirken vil gerne gøre noget ved CO2-udledningen, men det er en svær opgave. Institutionen er bund…
  continue reading
 
Psykedeliske stoffer kan have en gavnlig virkning på sygdomme som depression og alkoholisme, og for at få undersøgt effekten nærmere har godt 80 danskere deltaget i forsøg, hvor de bliver overvåget nøje, mens stofferne sætter hjernen på arbejde. Det er typisk en god, men opslidende oplevelse, for de personer, der får den hallucinerende psilocybinsv…
  continue reading
 
En hest har flere muskler i ansigtet end en hund. Det er derfor meget tydeligere at se på en hest, hvis den er stresset eller har det dårligt. Men som flugtdyr vil den ikke vise sin frygt for mennesker. Med hjælp af digital teknologi som ansigtsgenkendelse vil Pia Haubro Andersen fra Københavns Universitet monitorere hestes ansigtstræk, når hun ikk…
  continue reading
 
Fantastisk fiktion som sci-fi og eventyr er mainstream-underholdning i film, tv og computerspil. Men det er ikke længe siden, at fantasy blev anset for underlødigt eller for børn. Rikke Christina Schubart fra Syddansk Universitet har sammen med en række andre forskere undersøgt, hvorfor virkeligheden har ændret sig, og hvordan spørgsmålet ‘hvad nu …
  continue reading
 
Det er endnu for tidligt at konkludere noget, når det kommer til, hvordan PFAS påvirker spædbørn og gravide. Men det er netop det, som Tina Kold Jensen, der er professor ved sundhedsfakultetet på Syddansk Universitet, er ved at undersøge - og ikke mindst optaget af. Det er Tina Kold Jensens store spørgsmål: Hvordan bliver fremtidige generationer på…
  continue reading
 
Nervesignaler giver hele tiden hjernen mulighed for at opfatte armens, hånden og fingrenes position uden at kigge på dem. Det kaldes sensorisk feedback. Jakob Lund Dideriksen, der er lektor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, har kastet sig ud et ambitiøst projekt for at skabe en protese, der kan erstatte den sensor…
  continue reading
 
Unge kommunikerer i korte sætninger. Voksne med emojis. Men er det også tilfældet, når de kommunikerer med hinanden? Det og meget mere har Andreas Candefors Stæhr, lektor på Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, undersøgt blandt teenagere og deres forældre. For via etnografiske observationer har han undersøgt, hvo…
  continue reading
 
Hvordan påvirkes din krop, hvis du bruger din arbejdsdag på at løfte og flytte ting? For rigtig mange af os ender det med rygsmerter og sygemeldinger. Det forsøger Sebastian Laigaard Skals fra Nationalt Center for Arbejdsmiljø at finde ud af, hvordan vi kan undgå. Men der er kæmpe forskel på de modeller man kan stille op og den virkelighed, der mød…
  continue reading
 
En narhvals lange, spidse stødtand er ligesom et træ. For hvert år narhvalen bliver ældre, får stødtanden endnu et lag ligesom årringe i et træ. Det gør stødtænderne til et unikt klimaarkiv. Eva Garde, seniorforsker i Grønlands Naturinstitut, fortæller her, hvordan der inde i stødtænderne findes informationer om klimaændringer, narhvalernes liv og …
  continue reading
 
Vi ved ikke meget om, hvilken rolle fredsbevarende styrker spiller i opbygningen af et land, når en krig slutter. Analytiker i Forsvarsakademiet, Jakob Brink Rasmussen, har kigget på danske soldaters rolle i Bosnien efter fredsaftalen i 1995. Hans forskning viser blandt andet, at kultur og enkeltpersoner er af afgørende betydning. Podcasten er prod…
  continue reading
 
Under Corona pandemien hjalp danskerne hinanden i en hidtil uset grad, men hvad betyder det, når private og ikke staten bestemmer, hvem der skal hjælpes og hvilken slags hjælp de fortjener. Det har forsker på Lunds og Københavns Universitet Hjalmar Carlsen undersøgt sammen med Jonas Toubøl. Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks Fri…
  continue reading
 
En svamp kan overtage en hunflues adfærd og udsende duftsporer, som tiltrækker hanfluer. Når hanfluen narres, bliver den også inficeret af svampen. Lyder det som noget fra serien ‘The Last of Us’? Så er du faktisk ikke helt galt på den. Forsker ved Københavns Universitet Henrik Hjarvard de Fine Licht fortæller om parasitters kontrol af værtsadfærd.…
  continue reading
 
Overgangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme. Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe overgangsalderen? Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailo…
  continue reading
 
Hver gang man renser et maleri, risikerer man at ødelægge det. Faktisk er det lidt som at skulle fjerne syltetøjet fra en peanutbutter og syltetøj-mad, forklarer konservator og ph.d-stipendiat på Det Kongelige Akademi, Louise Husby. Derfor forsker hun i, hvordan man kan gøre det på en mere skånsom måde, så også fremtidens generationer kan nyde guld…
  continue reading
 
For 13.000 år siden mørklagde et vulkanudbrud store dele af Europa. Men hvilke konsekvenser havde det egentlig for vores forfædre her i Sydskandinavien? Det kan du blive klogere på i denne podcast. Her fortæller professor i arkæologi på Aarhus Universitet, Felix Riede, blandt andet om, hvordan nogle forsvundne pilespidser, ballistiske undersøgelser…
  continue reading
 
Et kæmpe spejl, der kan afvise nogle af solens mange stråler - eller hvad med en kunstig vulkan, der kan skygge for solen og køle jorden lidt ned? Begge er forslag til teknologiske indgreb, der potentielt kan fungere som en klima-håndbremse. Problemet er bare, at det er noget nær umuligt i praksis: Der er nemlig ingen hånd til at hive i bremsen, fo…
  continue reading
 
Når vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet. Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen. Altså: Medmindre du er en zebrafisk. Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig re…
  continue reading
 
Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er. Hør hvorfor - og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs - i denne podcast. Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virks…
  continue reading
 
Alle vores celler er dekoreret med et lag af sukker og fedt. Men på kræftceller sidder der nogle specielle sukkerstoffer - og dem vil professor Mads Hartvig Clausen og hans kolleger på DTU gerne vil lære immunforsvaret at kunne genkende. Hvis det lykkes, vil de nemlig kunne lave en vaccine, der gør immunforsvaret i stand til at opspore og bekæmpe k…
  continue reading
 
Kan man blive rask af at få tarmbakterier fra andre mennesker ind i sig? Det forsker Dennis Sandris Nielsen, professor på Københavns Universitet i. Hans forskning peger i retning af, at vi måske i løbet af de næste 5-7 år kan forebygge eller behandle livsstilssygdomme, kræft og autoimmune tarmsygdomme ved at se nærmere på det mikrobielle samfund i …
  continue reading
 
Hvis du går ind på en bar i Australien er det meget sandsynligt at væggene er pyntet med gamle kæber, tænder og ben fra hajer. Utallige prøver fra disse hajer har gjort, at dagens gæst, Einar Eg Nielsen, forsker og professor på DTU Aqua, har kunne kortlægge hvordan hajernes genetiske diversitet er fordelt inden for forskellige arter og hvilken bety…
  continue reading
 
Det er der noget der tyder på. Perspektiverne er store, for biokemikalier ser ud til at kunne bruges som alternativ til mange af de produkter, der i dag produceres ved hjælp af olie, og som bidrager til klimaændringerne, plexiglas. Programmets gæst er Seniorforsker på DTU Bio Sustain, Sheila Ingemann Jensen, som arbejder på at producere kemikalier …
  continue reading
 
De fleste ved, at et spædbarns første 1000 dage er afgørende for, hvordan vi bliver som voksne. Nu viser ny forskning, at hjernen er ligeså formbar i teenageårene, det fortæller Signe Hald Andersen, forskningsprofessor og souschef i Rockwoolfondens forskningsenhed. Det giver os nogle helt nye muligheder for at hjælpe udsatte unge. Podcasten er prod…
  continue reading
 
Kan mennesker optimere deres liv ved at måle deres forbrug af fx meditation, medicin eller skridttæller? Dorte Brogård Kristensen er lektor ved Syddansk Universitet og har undersøgt forskellige fællesskaber hvor folk kommer for at forbedre sig selv, for at finde ud af hvad der drev dem og hvilke eksperimenter de dyrkede. Podcasten er produceret af …
  continue reading
 
Psoriasis har været kendt siden tiden før Kristi fødsel. Dengang kunne man dog ikke rigtig skelne mellem psoriasis og spedalskhed, men heldigvis er vi blevet meget klogere på hudsygdommen siden. Ikke mindst i de senere år, hvor det er blevet klart, at det faktisk ikke ‘bare’ er en sygdom, der sidder i huden. Det fortæller Lars Iversen, overlæge og …
  continue reading
 
Når du scroller rundt på sociale medier på din telefon, er du måske faldet over opslag, hvor tykke kvinder viser deres kroppe frem. Opslag, hvor kvinder deler deres smertefulde erfaringer med at være tyk i det samfund, vi lever i i dag, og på personlig vis fortæller om, hvordan det er at blive set som forkert, mindreværdig – eller endda ulækker – p…
  continue reading
 
Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser. Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine. Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille mask…
  continue reading
 
Hvorfor er nogle samfund rige og fredelige, mens andre er fattige og har en tumultarisk og konfliktfyldt historie? Eller formuleret mere præcist: Hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid? Det er et af de store, fundamentale spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme …
  continue reading
 
Loading …

Hurtig referencevejledning