Mange piger fravælger naturfag, fordi de undervurderer deres egne evner, mens drenge ofte overvurderer sig selv. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis være, og måske kan et nyt, dansk forskningsprojekt være med til at skabe bedre balance i kønsfordelingen inden for naturvidenskaben. Piger er lige så gode som drenge til naturfag som matematik, bio…

I en almindelig dansk skoletime kommer en del af undervisningen som lyd fra læreren, men det er ikke altid, at lyden når hele vejen gennem elevernes ører og ind til deres forståelsescentre i hjernen. Men hvad skal der til, for at eleverne lytter efter? Og hvad får dem til at lade være? De svar indgår i ny ph.d.-afhandling. For at få noget ud af und…

Den danske folkeskole er konstant i udvikling. For hvordan kan skolen understøtte at alle børn lærer bedst? Et dansk forskningsprojekt undersøger, hvordan fysisk aktivitet kan forbedre børns evne til at tilegne sig viden – helt ned i de yngste klasser. Hvilken effekt har det, at børn bevæger sig, når de skal lære noget i skolen? Lærer de mere, end …

Hver gang du trækker vejret, kan du indånde små partikler af plast. Forskere fra Aarhus Universitet undersøger, hvad der findes af mikroplast i luften og har pejlet sig ind på en måde, hvorpå det spredes til selv de mest afsidesliggende egne af Jorden. Spredningen kan have betydning for vores sundhed, men måske også vores klima. I havet, på toppen …

Danske forskere har nærstuderet over 40.000 taler fra FN's Generalforsamling, og de viser, at der længe har været noget på vej i verdenspolitikken. Måske er det forklaringen på den turbulens, der har rystet den hidtil gældende verdensorden i 2025? Det er voldsomme mængder ord, som professor Daniel Finke har været i gang med at gennemtrawle for reto…

Nogle materialer får lys til at skifte bølgelængde, og den proces bruges i alt muligt fra tv-skærme til medicinske behandlinger. Danske forskere er nogen af de førende i verden inden for fluorescens og er i gang med at udforske fænomenets uopdagede potentiale. Fluorescerende stoffer opsluger noget af energien, når de bliver belyst, og sender derfor…

Organiske og oxide solceller er meget mere fleksible end de traditionelle silicium-solcelleplader, men også mere sårbare. På SDU i Sønderborg bliver der forsket i de nye typer solceller, og lykkes det forskerne at stabilisere og effektivisere dem, kan de revolutionere vores energifremtid. Selvom organiske og oxide solceller er blevet meget bedre i …

Tusindvis af danskere med handicap vil gerne bidrage på arbejdsmarkedet, men de møder ofte en usynlig barriere: arbejdsgivernes skepsis. Et dansk forskningsprojekt viser, at ansøgere med handicap skal sende dobbelt så mange jobansøgninger for at få en samtale. Personer med handicap er en uudnyttet ressource på arbejdsmarkedet, men mange møder modst…

Danske forskere studerer tidligere tiders pandemier for at lede efter mønstre, der forklarer deres udvikling. Både Den Spanske Syge, mæslinger og Covid-19 er i fokus og kan ruste os til næste gang, en ubehagelig og smitsom infektionssygdom ruller ind over os. Vi bliver stadig klogere på pandemier og måske særligt i Danmark, hvor der før corona ikke…

Figenplanter og figenhvepse er uløseligt forbundet i en perfekt symbiose. Danske forskere har kortlagt de to slægters stamtræ og dermed skaffet ny viden om, hvordan det unikke samspil har skabt en succeshistorie. Ved hjælp af nye DNA-tekniker har danske forskere fundet ud af en masse om de to skabningers enestående sameksistens, og hvordan den har …

Nogle familier har medlemmer, der bliver markant ældre end gennemsnittet af danskerne, men skyldes det gener, vaner eller måske bare held? Hvorfor bliver nogle familier ældre end andre? Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, har i over 25 år forsket i, hvad der kendetegner dem, der leve…

Litteraturens kraft strækker sig langt ud over en bogs sider. Forsker Jessica Ortner undersøger, hvordan erindringslitteratur kan forme og styrke kollektive erindringer om historiske begivenheder som for eksempel blodige krige. Kan litteraturen hjælpe os med at huske rædslerne fra krigen i Bosnien, selvom den føles langt væk i tid og sted? Det spør…

Mange danskere drømmer om at få børn, men alder kan være en afgørende faktor for, om drømmen bliver til virkelighed. På Rigshospitalets fertilitetsrådgivning hjælper eksperter tusindvis af par, der kæmper med aldersrelaterede fertilitetsudfordringer. Hvert ottende barn kommer til verden efter fertilitetsbehandling, og der er enormt behov for rådgiv…

Mange par har svært ved at få børn ved egen hjælp, men måske kan specielle RNA-stykker fortælle, om der er knas med mændenes sædproduktion. Et aktuelt forskningsprojekt har kig på molekylerne i blodbanen. En interessant opdagelse af små stykker RNA i blodet kan måske være et skridt på vejen ud af den fertilitetskrise, der har ramt os. Forskerne ser…

Verden er i en fertilitetskrise, og også i Danmark har mange par problemer med at få børn. Forhåbentligt kan videnskaben finde forklaringer og løsninger, og en vej at gå er at se på, hvad fostre bliver udsat for før fødslen. Hvad din mor gjorde, mens du lå i hendes mave, kan have stor betydning for din fertilitet som voksen. Det viser dansk forskni…

Hvordan kan vi bedst behandle og forebygge seneskader? Professor Michael Kjær fra Bispebjerg Hospital har gjort banebrydende opdagelser i forståelsen af sener og deres evne til at regenerere. Hans forskning afslører blandt andet, hvordan tidlig opdagelse af tendinopati og en veltilpasset træningsrutine kan være nøglen til at undgå og behandle smert…

Hvordan påvirker DNA-reparationen i hjerneceller aldringsprocessen og risikoen for demens? Professor Tinna Stevnsner fra Aarhus Universitet leder et forskerhold, der har dykket ned i NEIL-2-proteinet og dets rolle i at beskytte hjerneceller mod DNA-skader. Forskningen kan potentielt åbne nye veje for forebyggelse og behandling af aldersrelaterede s…

Solceller gør det muligt at udnytte solen som energikilde, men spørgsmålet er, om vi kan optimere denne proces, så den både bliver mere bæredygtig og billigere. Denne udfordring har kemiker Christina Wegeberg taget op, og sammen med sit forskerhold har hun gjort afgørende fremskridt i brugen af krom som fotoaktivt grundstof til at indfange lys. Pod…

Hvordan kan fremtidens vacciner blive både mere effektive og lettere at håndtere? Professor Camilla Foged og hendes team har udviklet nanopartikler, der kan forbedre mRNA-vacciners effektivitet, reducere bivirkninger og gøre dem nemmere at opbevare og distribuere – en banebrydende opdagelse for pandemiberedskab og global sundhed. Podcasten er produ…

Hvordan blev Palæstina-sagen globaliseret gennem samarbejde mellem venstrefløjsaktivister fra hele verden og palæstinensiske frihedskæmpere? Professor Sune Haugbølle fra Roskilde Universitet har ledet et ambitiøst forskningsprojekt, der ikke blot afdækker historien, men også gemmer på et enestående arkiv af materiale fra Palæstina-solidaritetsbevæg…

Hvorfor kæmper nogle med matematikken, mens andre brillerer? Og hvad kan vi gøre for at hjælpe dem, der har svært ved det? Gennem sin forskning i børns matematikforståelse har adjunkt Pernille Bødtker Sunde fra VIA University College undersøgt, hvordan børns regnestrategier ved skolestart kan påvirke deres matematikfærdigheder adskillige år frem. P…

Graviditeten er en følsom og vigtig periode i en kvindes liv, men det er også en periode, som fremkalder en masse spørgsmål – ikke mindst i forhold til påvirkningen af medicin hos mor og barn. Professor Anders Hviid og hans team på Statens Serum Institut har udviklet TAME (Timing, Anatomical, Therapeutic and Chemical Based Medication Clustering), s…

Klamydia er en af de mest udbredte seksuelt overførte infektioner og går ofte ubemærket hen, hvilket kan føre til alvorlige komplikationer som infertilitet hos kvinder. Dansk forskning ledet af seniorforsker Jes Dietrich på Statens Serum Institut gør fremskridt i udviklingen af en vaccine, der kan beskytte mod denne komplekse infektion, og er i dag…

Hvordan kan kursusaktivering påvirke beskæftigelsesmulighederne for ledige? Adjunkt Mette Rasmussen fra Københavns Universitet og hendes team har analyseret data fra danske jobcentre for at forstå effekten af kursusaktivering. Deres forskning undersøger, hvordan forskellige typer aktivering kan hjælpe ledige, især dem, der risikerer at miste deres …

Hvorfor opsøger mennesker frivilligt frygt gennem gyserfilm, spøgelseshuse og skræmmende lege? Og hvilke psykologiske effekter har det? Lektor Mathias Clasen fra Aarhus Universitet har forsket i rekreativ frygt og har blandt andet undersøgt, hvordan gyserfilm kan styrke vores evne til at håndtere stress og angst, og hvordan delte skræmmende oplevel…

Allerede fra undfangelsen bliver vi udsat for PFAS, og det er til stor bekymring, fordi evighedskemikalierne mistænkes for at forringe vores sundhed på en række områder. Stofferne nedbrydes kolossalt langsomt, så der skal menneskeskabte metoder til, hvis vi skal undgå dem. Måske er forskere på Aalborg på sporet af en del af løsningen. Der skal nye …

Evighedskemikalierne mistænkes for at have en negativ indvirkning på vores sundhed, men den helt konkrete forbindelse er ikke endeligt påvist. Et dansk forskningsprojekt er gået på jagt efter en sådan årsagssammenhæng og vil samtidig pejle sig ind på, hvor meget PFAS vi kan tåle at blive udsat for, før det påvirker vores sundhed. PFAS er – formentl…

Stofferne i PFAS-familien bliver kaldt evighedskemikalier, for det tager enormt lang tid for dem at blive nedbrudt. De er nemlig helt uinteressante for bakterier som energikilde. Men måske kan nogen af dem alligevel lokkes til at hjælpe os med nedbrydningen af de ubehagelige stoffer. I en podcastserie på tre afsnit fokuserer vi på aktuelle forsknin…

Det går helt galt i cellerne, når folk rammes af den frygtede sygdom ALS. Men hvad er det, der går galt og hvorfor? Det er et mysterium, som danske molekylærbiologer forsøger at opklare ved at undersøge en relativt nyopdaget type af RNA. Og hvis de kan finde de to første svar, kan de måske også klare et spørgsmål mere; hvordan forhindrer man ALS? I…

Chimpanser og mennesker ligner på mange måder hinanden, men på celleniveau er der forskelle, der er usynlige for øjet. Et dansk forskningsprojekt forsøger at afklare om en af disse små forskelle, er forklaringen på, at vores hjerner udvikler sig forskelligt end vores abe-fætres. På ydersiden af celler sidder sukker-proteinet sialinsyre, og det har …

Der bliver skabt masser af ny teknologi, men det er ikke altid, at afsendernes ideer flugter med modtagernes behov. Mødet mellem udviklere og brugere er omdrejningspunktet for ny dansk forskning, der prøver at gennemskue, om teknologien gør som planlagt, eller om der måske er utilsigtede og usynlige konsekvenser. Bliver undervisningen bedre, hvis d…

Det er ikke nemt at være ung i landområderne. Der kan være langt til uddannelse og job, og en del af de unge, der bliver boende i hjemstavnen, har også andre problemer at slås med, viser et forskningsprojekt. Mange unge flytter til storbyerne i forbindelse med job eller uddannelse, men en del gør det også bare for at få del i det ungdomsliv, der op…

Når du downloader en app, kan det også være en åben invitation til internationale virksomheder, der gerne vil kigge med i, hvad du laver på mobilen. Forskere fra Københavns Universitet er i gang med at undersøge, hvem der kigger med, og hvornår de gør det. En stor gruppe danskere er blevet nøje fulgt i et helt år for at kortlægge deres mobilbrug, o…

Plastikaffald er et stort problem, men danske forskere er i gang med at lede efter bakterier, der forhåbentligt kan begrænse strømmen af plastik i naturen. Deres søgning foregår blandt andet på lossepladsen. Alene i Danmark producerer vi 3000 tons plastik om dagen, så der er nok at tage fat på, hvis det lykkes et dansk forskningscenter at finde fre…

Glas er ikke bare det glas, vi drikker af, eller det vindue, vi ser gennem. Glas kan bestå af mange forskellige kombinationer af grundstoffer, og forskere fra Aalborg Universitet er i gang med at se på glassets bittesmå byggesten i håbet om at finde en måde at gøre det mere klimavenligt. Aalborg-forskeren Morten Mattrup Smedskjær og hans kolleger v…

I godt 60 år har sundhedsmyndigheder verden over anbefalet, at spædbørn får et skud k-vitamin for at undgå blødninger ved livets begyndelse. Selvom vitaminet kan have mange flere positive effekter, er det ikke undersøgt ordentligt, men det er danske forskere nu gået i gang med. Det var en dansker, der stod bag opdagelsen af K-vitaminet og den gode …

C02 er blevet en slags alternativt betalingsmiddel. Den tanke slog antropologen Steffen Dalsgaard, da han var på feltrejse til Papua Ny Guinea, og han besluttede sig for at undersøge fænomenet nærmere. Det har han gjort i et nyt forskningsprojekt. Folkekirken vil gerne gøre noget ved CO2-udledningen, men det er en svær opgave. Institutionen er bund…

Psykedeliske stoffer kan have en gavnlig virkning på sygdomme som depression og alkoholisme, og for at få undersøgt effekten nærmere har godt 80 danskere deltaget i forsøg, hvor de bliver overvåget nøje, mens stofferne sætter hjernen på arbejde. Det er typisk en god, men opslidende oplevelse, for de personer, der får den hallucinerende psilocybinsv…

En hest har flere muskler i ansigtet end en hund. Det er derfor meget tydeligere at se på en hest, hvis den er stresset eller har det dårligt. Men som flugtdyr vil den ikke vise sin frygt for mennesker. Med hjælp af digital teknologi som ansigtsgenkendelse vil Pia Haubro Andersen fra Københavns Universitet monitorere hestes ansigtstræk, når hun ikk…

Fantastisk fiktion som sci-fi og eventyr er mainstream-underholdning i film, tv og computerspil. Men det er ikke længe siden, at fantasy blev anset for underlødigt eller for børn. Rikke Christina Schubart fra Syddansk Universitet har sammen med en række andre forskere undersøgt, hvorfor virkeligheden har ændret sig, og hvordan spørgsmålet ‘hvad nu …

Det er endnu for tidligt at konkludere noget, når det kommer til, hvordan PFAS påvirker spædbørn og gravide. Men det er netop det, som Tina Kold Jensen, der er professor ved sundhedsfakultetet på Syddansk Universitet, er ved at undersøge - og ikke mindst optaget af. Det er Tina Kold Jensens store spørgsmål: Hvordan bliver fremtidige generationer på…

Nervesignaler giver hele tiden hjernen mulighed for at opfatte armens, hånden og fingrenes position uden at kigge på dem. Det kaldes sensorisk feedback. Jakob Lund Dideriksen, der er lektor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, har kastet sig ud et ambitiøst projekt for at skabe en protese, der kan erstatte den sensor…

Unge kommunikerer i korte sætninger. Voksne med emojis. Men er det også tilfældet, når de kommunikerer med hinanden? Det og meget mere har Andreas Candefors Stæhr, lektor på Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, undersøgt blandt teenagere og deres forældre. For via etnografiske observationer har han undersøgt, hvo…

Hvordan påvirkes din krop, hvis du bruger din arbejdsdag på at løfte og flytte ting? For rigtig mange af os ender det med rygsmerter og sygemeldinger. Det forsøger Sebastian Laigaard Skals fra Nationalt Center for Arbejdsmiljø at finde ud af, hvordan vi kan undgå. Men der er kæmpe forskel på de modeller man kan stille op og den virkelighed, der mød…

En narhvals lange, spidse stødtand er ligesom et træ. For hvert år narhvalen bliver ældre, får stødtanden endnu et lag ligesom årringe i et træ. Det gør stødtænderne til et unikt klimaarkiv. Eva Garde, seniorforsker i Grønlands Naturinstitut, fortæller her, hvordan der inde i stødtænderne findes informationer om klimaændringer, narhvalernes liv og …

Vi ved ikke meget om, hvilken rolle fredsbevarende styrker spiller i opbygningen af et land, når en krig slutter. Analytiker i Forsvarsakademiet, Jakob Brink Rasmussen, har kigget på danske soldaters rolle i Bosnien efter fredsaftalen i 1995. Hans forskning viser blandt andet, at kultur og enkeltpersoner er af afgørende betydning. Podcasten er prod…

Under Corona pandemien hjalp danskerne hinanden i en hidtil uset grad, men hvad betyder det, når private og ikke staten bestemmer, hvem der skal hjælpes og hvilken slags hjælp de fortjener. Det har forsker på Lunds og Københavns Universitet Hjalmar Carlsen undersøgt sammen med Jonas Toubøl. Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks Fri…

En svamp kan overtage en hunflues adfærd og udsende duftsporer, som tiltrækker hanfluer. Når hanfluen narres, bliver den også inficeret af svampen. Lyder det som noget fra serien ‘The Last of Us’? Så er du faktisk ikke helt galt på den. Forsker ved Københavns Universitet Henrik Hjarvard de Fine Licht fortæller om parasitters kontrol af værtsadfærd.…

Overgangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme. Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe overgangsalderen? Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailo…

Hver gang man renser et maleri, risikerer man at ødelægge det. Faktisk er det lidt som at skulle fjerne syltetøjet fra en peanutbutter og syltetøj-mad, forklarer konservator og ph.d-stipendiat på Det Kongelige Akademi, Louise Husby. Derfor forsker hun i, hvordan man kan gøre det på en mere skånsom måde, så også fremtidens generationer kan nyde guld…