show episodes
 
Carlsbergfondet støtter skelsættende og visionær grundforskning inden for naturvidenskaberne, humaniora og samfundsvidenskaberne. Forskning som gør os klogere, løser globale udfordringer, og som alle nyder godt af. Her kan du lytte til nogle af de mange arrangementer, samtaler og formidlingsinitiativer, som Carlsbergfondet står bag.
 
Loading …
show series
 
Udviklingen af kunstige minihjerner vinder frem i den medicinske forskning. Det lyder måske som science fiction, men der er egentlig tale om små klumper af levende celler fremdyrket af stamceller i en petriskål. Kan de kunstige hjerneceller på sigt transplanteres ind i mennesker? Og rummer de nøglen til at kurere neurologiske sygdomme? Bliv klogere…
 
Vores kroppe er dybt forbundet til planetens tidsrytmer, og det samme gælder alt fra cyanobakterier og bregner til bananfluer og laboratoriemus. Alle levende organismer har udviklet det såkaldte klokkegen, der får vores kroppe til at følge en indre døgnrytme. ‘Kronobiologien’, som er ordet for forskning i døgnrytme, tager hastig fart i disse år, og…
 
I dag kan det være svært at forestille sig, at store pelsklædte dyr med stødtænder skulle have eksisteret på vores breddegrader, men for 100.000 år siden spankulerede store uldhårede mammutter rundt i Nordeuropa. Istidsdyrenes forsvinden er endnu uafklaret i forskningen – for var det menneskets eller klimaets skyld, at arterne uddøde? Det diskutere…
 
Hvordan spiller ydre påvirkninger som elektrisk lys, forskudte spisemønstre og natarbejde ind i kroppens indre rytme? Det er noget af det, kronobiologien forsøger at svare på. Lyt til en samtale mellem døgnrytmeforsker Zach Gerhart-Hines, kunstner Isabella Martin, videnskabshistoriker Kristin Hussey og journalist Peter Stanners og bliv klogere på, …
 
Kan litteratur ændre verden til det bedre? Og vise os vejen ud af naturkrisen? Det er spørgsmål, der er centrale for forfatter Josefine Klougart. Og hendes svar er ja. For Klougart er det at beskæftige sig med litteratur og kunst langt fra en navlepillende aktivitet. Det er tværtimod en handling, der kan forandre måden, vi erfarer verden på – og so…
 
Månedens Forsker #12: Hvordan undgår vi en sjette masseuddøen, og hvad kan vi lære af fortidens natur? Sådan lyder nogle af de store spørgsmål, professor Jens-Christian Svenning forsker i. Hør ham fortælle om biodiversitetskrisen, plantebaseret kost og fordelene ved at have store dyr på jorden, der skaber øget biologisk mangfoldighed både ved deres…
 
Forskere har debatteret det i over 100 år og er stadig ikke enige. En sommerdag i 2021 mødtes biologerne Eske Willerslev og Jens-Christian Svenning under Søndermarkens duvende egetræer for at diskutere netop dette spørgsmål – med udgangspunkt i de store uldhårede mammutter, vildheste, uldhårede næsehorn og urokser, som spankulerede rundt i de norde…
 
Månedens Forsker #11: Hvorfor er Danmark en nation af borgere, der gør, hvad de får besked på? Og hvordan er danskernes tillid til myndighederne i dag? Professor Michael Bang Petersen forsker bl.a. i adfærd under corona-krisen. Bliv klogere på, hvordan corona har skabt en global offentlighed på de sociale medier, hvorvidt sociale medier generelt sk…
 
Dynamikken mellem autoriteter, overskridelse, restriktioner og frihed blev sat på hård prøve under corona. Hvilken effekt havde myndighedernes udmeldinger på danskerne? Hør bl.a. om vigtigheden af tillid og hvordan udskamning fungerer, når journalist Nynne Bjerre Christensen taler med professor Michael Bang Petersen og kunstner Esben Weile Kjær. Vi…
 
RomerRiget om Romerriget #5: Romerriget faldt ­– det kræver vist ingen spoiler alert. Efter en gylden æra på næsten et halvt årtusind faldt det. Men hvorfor? Spændte imperiets egne logikker ben for sig selv? Og hvordan har historien gentaget sig siden da? I ‘RomerRiget om Romerriget’ genopliver Knud Romer sit populære radioprogram ’Romerriget’, men…
 
RomerRiget om Romerriget #4: Han skabte grobunden for Romerriget, var hærfører for utallige slag og lagt navn til selve det at være diktator. Gajus Julius Cæsar er en af historiens mest ikoniske skikkelser. Men hvem var han? I ‘RomerRiget’ om Romerriget’ genopliver Knud Romer sit populære radioprogram ’Romerriget’, men denne gang tager han titlen b…
 
Månedens Forsker #10: Hvordan spejler palmyrenske gravportrætter datidens globale modefænomener? Og hvad ved vi om genbrug og ressourceforbrug i antikken? Hør om Cæsars kløgtige byplanlægning og udviklingen i Roms historie. Og om den romerske kejserinde Faustinas frisure, der var så trendsættende, at den nåede helt frem til den syriske ørken. Det e…
 
RomerRiget om Romerriget #3: Arkæologien er historiens byggeplads. Gennem de underjordiske levn, graves historien frem og tegner et billede af fortiden. Historien med stort H findes altså ikke, hvis du spørger Knud Romer. Den er i konstant forandring. I ‘RomerRiget om Romerriget’ genopliver Knud Romer sit populære radioprogram ’Romerriget’, men den…
 
RomerRiget om Romerriget #2: Arven fra oldtiden er overalt i vores dagligdag. I sproget, i kunsten og i vores forståelse af menneskets plads i verden. Antikkens filosofi er i høj grad et blueprint for moderne erkendelseslære, og det er omdrejningspunktet for denne episode. I ’Romerriget om Romerriget’ genopliver Knud Romer sit populære radioprogram…
 
RomerRiget om Romerriget #1: Det hele starter med to små drenge, der dier hos en ulv – i hvert fald ifølge de mytiske sagn. Men hvordan opstår Romerriget egentlig? Hvorfor falder det igen? Og hvad sker der derimellem? I ’Romerriget om Romerriget’ genopliver Knud Romer sit populære radioprogram ’Romerriget’, men denne gang tager han titlen ganske bo…
 
Månedens Forsker #9: Quinoa er ikke bare sundt, det er også en modstandsdygtig plante, der kan vokse under vanskelige forhold, hvilket især er relevant under tiltagende klimaforandringer. Professor Michael Broberg Palmgren forsker i afgrøder, der kan ændre verden og brødføde mange. Hør om det særlige ved quinoaens genetiske arvemasse og om arbejdet…
 
Cæsar var en kløgtig feltherre, mesterlig selviscenesætter og Kleopatras elsker. Bliv klogere på en af historiens helt store personligheder, når postdoc og klassisk filolog Trine Arlund Hass og professor i klassisk arkæologi Rubina Raja i samtale med videnskabsjournalist Lone Frank udforsker, hvem Cæsar var, og hvilken betydning han har haft for vo…
 
Månedens Forsker #8: Vi kender alle Jellingstenen, der blev rejst af kong Harald Blåtand i år 965, men hvordan har helt almindelige mennesker brugt runer, inden det latinske alfabet gjorde sit indtog i Danmark? Det er noget af det, runolog Lisbeth Imer zoomer ind på i sin forskning, der bl.a. peger på, at skriftsproget har været langt mere udbredt …
 
Med corona-krisen blev forskning og videnskab pludselig en del af hverdagen for både den almindelige borger, medier og politikere. Men kan befolkningen håndtere kompleks videnskabelig information? Og er det overhovedet ønskeligt, at forskning rykker tættere på politik? Hør professorerne Lone Simonsen og Michael Bang Petersen, chefredaktør på Dagbla…
 
Månedens Forsker #7: Hvorfor var det så vigtigt at få udryddet hekse efter reformationen? Det er noget af det, lektor Louise Nyholm Kallestrup er optaget af. Hun forsker i hekse og trolddomsafstraffelser med særligt fokus på de fem vilde år, fra 1617-1622, hvor over halvdelen af alle hekse, der nogensinde er blevet brændt i Danmark, blev henrettet …
 
Månedens Forsker #6: For lektor Morten Bo Madsen er forskningen på Mars et spørgsmål om at udforske vores oprindelse. Som en del af forskergruppen bag den nyopsendte Perseverance-rover arbejder han med at bringe prøver fra den røde planet til Jorden. Prøverne skal hjælpe os med at få svar på, om livet er et mirakel, der kun er sket på Jorden, eller…
 
Månedens Forsker #5: Da corona-pandemien ramte verden i 2020, kom det ikke som en overraskelse for professor Lone Simonsen, der har brugt det meste af sit arbejdsliv på at overvåge og forsøge at forstå smitsomme sygdommes veje og vildveje. Hør Lone Simonsen fortælle om det seneste års intense arbejde med at blive klogere på corona-pandemien og få e…
 
Hjemmeskole og -arbejde har påvirket vores forhold til rum – de fysiske og mentale. Arkitekt Nicholas Thomas Lee fortæller om, hvordan nedlukningen har fået os til at indrettet os på nye måder for at have plads til arbejde, skole og lystlæsning. Mød desuden læseren Ida Relsted, som fortæller, om hvordan hun har skabt plads til læsningens mentale fr…
 
Månedens Forsker #4: Professor Rebecca Adler-Nissen giver indblik i, hvordan hun undersøger udbredelsen af misinformation under corona i et internationalt og dansk perspektiv. I regi af HOPE-projektet forsker hun i, hvor konspirationsteorier lever og spredes, samt i hvilke midler, der kan bremse udbredelsen af misinformation under Covid-19. Bliv de…
 
Nedlukninger og restriktioner har påvirket vores forhold til tid. Nogle har oplevet en følelse af mindre tid, andre af mere. Under nedlukningerne har flere kastet sig over litterære klassikere, der tillader læserne at rejse i tid. Litteraturforsker Ben Davis fortæller om, hvorfor tid er et spændende emne, når man taler om litteratur, og hvilke over…
 
Under nedlukningen af landet har vi kastet os over pandemiske litterære værker som Albert Camus' Pesten. Det kan være betryggende at læse om historiske pandemier, da de bl.a. minder os om, at mennesket har været gennem lignende situationer før. Mød Denise Rose Hansen, der har udgivet en antologi med internationale forfatteres corona-erfaringer. Hun…
 
I en tid med begrænset socialt samvær har læsere søgt mod digitale litterære fællesskaber for at forbinde sig til andre mennesker og erfaringer. Hør postdoc på Lockdown Reading, Johanne Gormsen Schmidt fortælle om, hvordan de litterære fællesskaber er udviklet og udvidet under covid-19. Mød desuden læserne Astrid, Allan og Liv, som fortæller om, hv…
 
Loading …

Hurtig referencevejledning

Google login Twitter login Classic login