Big Bang offentlig
[search 0]
Flere
Download appen!
show episodes
 
Artwork

1
Hva så?! forklarer alt

Christian Fuhlendorff

Unsubscribe
Unsubscribe
Månedligt+
 
Hver ONSDAG udkommer “Hva så?! forklarer alt”, hvor jeg, som titlen antyder har kastet mig ud i at forklare alt, i samarbejdet med forskere, astronomer, historiker, biologier og alle mulig andre kloge hoveder. Vi starter ved The Big Bang og så går rejsen ellers bare der udad. Podcasten kører rundt via kommercielle-samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
  continue reading
 
Loading …
show series
 
Afsnit 76 Vi er ved at være ved vejs ende i det periodiske system, for vi er nu ved lantaniderne i kælderen! Det vil sige, at når du kigger på det periodiske system, så er der to linjer i bunden, og det er den øverste af de to, vi snakker om i dag. Men det er åbenbart i kælderen, at magien sker, i hvert fald hvis du spørger Thomas Just Sørensen, pr…
  continue reading
 
Afsnit 75 Som næste skud på stammen af disse specialafsnit med Troels Christian Petersen, lektor i partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet, zoomer vi i denne uge ind på "Navigation og GPS". Hvordan gik vi fra papkort og kompas til at have en GPS med indbygget verdenskort i lommen? Hvordan vidste vi overhovedet hvor vi var og hvordan vi skulle bevæ…
  continue reading
 
Afsnit 74 Vi er kommet til den allersidste gruppe i det periodiske system - Nemlig gruppe 18, den helt til højre... Her har vi ædelgasserne; helium, neon, argon, krypton, xenon og radon. Det er dem alle de andre gerne vil være - Til trods for at de, i modsætning til dagens afsnit, er lidt kedelige i både deres kemi og anvendelse. Til at vælte den s…
  continue reading
 
Afsnit 73 Vi er kommet til den andensidste gruppe i det periodiske system - Nemlig gruppe 17! Her har vi fluor, klor, brom, jod, astat og tennessine! Endnu en søjle med et par vi kender fra den virkelige verden; om det så er fra din tandpasta, din svømmehal eller din 3. verdenskrigs-bugout bag... Til at åbenbare for os hvad det egentlig betyder, ha…
  continue reading
 
Afsnit 72 Nu har vi igennem 70 afsnit kigget tilbage på historien og vendt og drejet hvert et fossil - Og med rungende præcision har ekspert på ekspert givet os årstal på hvornår de forskellige epoker startede og sluttede... Men hvordan ved de det? Det gør de ved hjælp af datering. Kort sagt: Når planter og dyr lever, optager de bl.a. kulstof-14. M…
  continue reading
 
Afsnit 71 Vi er kommet til gruppe 16 i det periodiske system. Gruppe 16 er måske et af de vigtigste for liv, for det er nemlig bl.a. her vi finder oxygen - Altså ilt! Men udover det finder vi også det ildelugtende svovl, det reklamevenlige selen, det ubrugelige tellur, det radioaktive polonium og endnu et næsten ikke-eksisterende element; livermori…
  continue reading
 
ER DU NY TIL HVA' SÅ?! FORKLARER ALT? - Så start her! Afsnit 70. Det her er “Hva så?! Forklarer alt”. Det er en podcast hvor jeg prøver at forklare det hele - Lige fra the Big Bang til at du sidder og lytter til den her podcast. Altså en form for kronologisk tidslinje, der highlighter vigtige begivenheder i, ikke kun menneskets, men også univers…
  continue reading
 
Afsnit 69 Dagens afsnit dykker endnu dybere i menneskets historie - Heriblandt også fortidens hobitter; homo floresiensis. Hvem var de? Hvor boede de? Og hvorfor har det, evolutionært, været smart at være 1 meter høj og have store fødder? Derudover åbner vi også en pandoras æske af fagfællebedømmelses-skandaler og kigger på den nylig fundne homo na…
  continue reading
 
Afsnit 68 De ligner os. De har været ligesom os. De brugte ild. De har haft tøj. De har syet. De har sminket sig. Nogle af vores stammødre og forfædre parrede sig endda med dem. Vi taler selvfølgelig igen om neandertalerne. Dagens afsnit gør fordomme om at neandertalerne minder mest af alt om Tolkiens orkere til skamme. For de var ekstremt avancere…
  continue reading
 
Afsnit 67 Vi er kommet til gruppe 15 i det periodiske system. Ud over, selvfølgelig, at nærstudere kvælstof, fosfor, arsenik, antimon og bismut, snakker vi om alt fra gift i skønhedsprodukter til om hvorvidt alkymister var trold- eller videnskabsmænd... Og til at gøre os meget klogere på det, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, P…
  continue reading
 
Afsnit 66 I dagens afsnit krydser vi hurtigt Homo heidelbergensis (neandertalernes forfædre), for så at dykke med drone og rumskib ind i en af vores nærmeste slægtninge. De har en sofistikeret stenkultur, behandler deres døde med respekt og lever et nomadelignende liv - Vi snakker selvfølgelig om neandertalerne! Og til at guide os igennem vores ege…
  continue reading
 
Afsnit 65 Vi er tilbage i universets udvikling, eller rettere sagt; menneskets udvikling. For vi er nået frem til den mest succesfulde menneskeabe i nogensinde - Da den har eksisteret næsten 10 gange længere tid end os... Nemlig homo erectus. I dagens afsnit dykker vi ned i deres bidrag til historien, nemlig sproget. Og selvom der ikke er 100% enig…
  continue reading
 
Afsnit 64 I denne onsdags "Hva så?! forklarer alt" dykker vi ned i gruppe 14 i det periodiske system, hvor vi bl.a. har ét af grundvilkårene for at vi er her i dag - Nemlig; kulstof! Dagens afsnit holder faktisk på en del elementer som vi alle kender, som f.eks. silicium, germanium, tin og bly. Vi gennemgår derfor alt fra mikrochips til underudvikl…
  continue reading
 
Afsnit 63 I dagens afsnit dykker vi ned i gruppe 13 i det periodiske system. Her har vi Bor, Aluminium, Gallium, Indium, Thallium og det hjemmelavede Nihonium. Vi dykker ned i alt fra Bors livs-givende og -bringende egenskaber, om det er i de største træer i verden eller 2020's største trend på internettet hos piger i aldersgruppen 9-14 år. Hvilket…
  continue reading
 
Afsnit 62 I dag skal vi høre om det første menneske, ikke kun i Hva så?! forklarer alt’s historie, men også i menneskehedens. I dagens afsnit følger vi nemlig vores forfædres linje fra Australopithecus til Homo Habilis og så til slut Homo Erectus. Vi begynder at leve i samfund, vi får løbeballer, vores hofter bliver løbeklare, vores hjerner bliver …
  continue reading
 
Afsnit 61 Dagens afsnit går et spadestik dybere i menneskeabens epoke og udforsker nogle af de nyere menneskeaber, som banede vejen for at vi sidder her i dag. Vi belyser datidens kamp mod at mennesker skulle være opstået i Afrika, den lille menneskeabe Lucy's skelet og hvordan kontinentale skift dannede grobund for at menneskeaberne gik fra at vær…
  continue reading
 
Afsnit 60 Forklarer alt er stærkt tilbage. Vi har været igennem Big Bang, planeternes dannelse, LUCA, livets overtagelse af vandet, landet og luften - Men nu begynder vi så småt selv at komme på banen… For dagens afsnit handler om de arkæologiske fund vi i dag tror binder os til vores tidligste menneskeabe-forfædre. Ikke nok med at det er svært nok…
  continue reading
 
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med UIP. Følg med i fortsættelsen af Robert Oppenheimers episke historie, 'atombombens fader', i anden del af vores to-dels specialafsnit, produceret i samarbejde med UIP. Vi dykker dybere ned i tiden efter den første prøvesprængning, de politiske konsekvenser, forskernes transformerende rolle i samfundet og…
  continue reading
 
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med UIP. Dagens afsnit er et dyk ned i Robert Oppenheimers liv, 'atombombens fader', og er første del af vores to-dels specialafsnit, produceret i samarbejde med UIP. Vi udforsker tiden op til atombombens skabelse, videnskaben bag, 1930'ernes politiske landskab og fænomenet 'Big Science'. Heldigvis har vi i …
  continue reading
 
Afsnit 59 Velkommen, endnu engang, til det periodiske system. I dagens afsnit dykker vi ned i gruppe 12, altså de sidste af metallerne. Her finder vi Zink, Cadmium, Kviksølv og Copernicium. De to der stikker ud, medmindre du er professor i kemi på Københavns Universitet, er nok Zink og Kviksølv - Hvilket også er de to vi har mest fokus på i dagens …
  continue reading
 
Afsnit 58 Det periodiske system! Vi er denne gang i gruppe 11. Fra smykker til mønter har guld, sølv og kobber en speciel plads i vores liv, men deres egenskaber strækker sig langt ud over deres visuelle appel. For ud over at spille en historisk rolle som valuta, er disse metaller i stand til at fremme kemiske reaktioner og processer, der har været…
  continue reading
 
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Da de første kurser i datalogi blev udbudt på Aarhus Universitet, var det på Matematisk institut. Her hørte faget til frem til 1998, hvor Institut for Datalogi blev oprettet. Datalogi og matematik er nemlig tæt forbundet. Mange af de grundlæggende koncepter i…
  continue reading
 
Afsnit 57 Vi er tilbage i det periodiske system; denne gang ved gruppe 10. Fra indistruelle helte til smukke smykker. Fra laboratorier til juvelerer. Dagens grundstoffer er lige så smukke som de er anvendelige - For her finder vi bl.a. palladium og platin. Udover at pryde et håndled og tømme en pengepung, anvendes disse også i bl.a. katalysatorer. …
  continue reading
 
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Da stort set alle bruger digitale enheder og tjenester bliver det vigtigere og vigtigere at beskytte vores personlige data og f.eks. kreditkortoplysninger mod hackerangreb, phishing og andre cybertrusler. Cybersikkerhed er noget de er rigtig gode til på Aarhu…
  continue reading
 
Afsnit 56 Hvis jeg siger navnene Manfred, Oscar og Sid - Hvad tænker du så på? Hvis du sagde Ice Age, ville du være fuldstændig korrekt. Dagens afsnit dykker nemlig ned i den geologiske tidsperiode Kvartær! Hvor vi bl.a. møder mammutten og sabelkatten. Vores guide igennem istiden er selvfølgelig endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Staten…
  continue reading
 
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. I dagens afsnit vil vi udforske historien bag kunstig intelligens og dens mulige fremtidige udvikling. Kunstig intelligens er et spændende og stadig voksende felt, der bruger algoritmer og machine learning til at give computere og robotter evnen til at lære o…
  continue reading
 
Afsnit 55 Vi er tilbage i det periodiske system; denne gang ved gruppe 9. Her har vi bl.a. ét af de grundstoffer der gør, at din telefon har strøm når du hører dette afsnit. Der er også det grundstof der gør at din bil kan starte mere end én gang. Og så selvfølgelig ét af de få elementer der er opkaldt efter en kvindelig forsker. Men udover de prak…
  continue reading
 
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Ved du hvad en algoritme er? Jeg tror ikke mange tænker over hvor vigtige algoritmer egentlig er for vores daglige liv. Du søger sikkert ofte på nettet efter noget information og her er det algoritmen der sørger for, at du får relevante søgeresultater hurtigt…
  continue reading
 
Afsnit 54 Vi har de seneste mange afsnit varmet op til mennesker. Vi har besøgt vores tip-, tip-, tip-, tip-, tip-...-oldeforældre, der senere hen skulle blive til dig og mig - Og vi er der næsten! For inden vi for alvor når derhen, skal vi besøge tidsperioden Neogen. Fuglene er det sidste levn vi har fra dinosaurerne, Indien er langsomt kommet på …
  continue reading
 
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Datalogi og IT er relativt nye fagområder, men har allerede ændret vores verden enormt. Tænk bare på hvor meget vi bruger IT-enheder i dag, selvom de for få år siden ikke eksisterede. Vi bærer nu flere gange mere computerkraft i vores lommer end det, der blev…
  continue reading
 
Afsnit 53 Hvilken teknologisk landvending var jern i virkeligheden? Hvorfor er spidsen på fyldepenne SÅ specielle? Hvordan ville man, teoretisk, holde et ustabilt grundstof stabilt? Og hvad er parallellen imellem babelstårnet og moderne videnskab? Dagens afsnit har mange jern i ilden, men kort sagt udspringer dagens afsnit fra gruppe 8 i det period…
  continue reading
 
Afsnit 52 I sidste afsnit, om universets kronologiske fortælling, snakkede vi om perioden kridttiden og meteoren der afsluttede den. Men i samme sekund som meteoren udslettede dinosauren, såede den frøene for "Jurassic Park"-franchisen og gjorde plads til de væsener, der senere hen blev til dig og mig. Vi kigger nemlig på vores alle sammens forfædr…
  continue reading
 
Afsnit 51 Hvad er tungt, bruges i legeringer for at syrke metal og bliver spørjtet ind i folk der skal scannes i en PET-scanner? Hvis du svarede "grundstofferne i gruppe 7 i det periodiske system", så gættede du fuldstændig rigtigt! For mangan, technetium, rhenium og bohrium bruges hver især til nogle helt bestemte ting - Lige pånær bohrium, hvilke…
  continue reading
 
Afsnit 50 Kridttiden. Endnu en af grundene til at jeg i sin tid rakte hånden ud til Thomas Bang, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, for at skubbe til vores fortælling om universets historie. For vi har lige været forbi perioden “Jura”, og af navn skulle man tænke at alle dinosaurerne fra “Jurassic Park” ville findes der - Men de findes…
  continue reading
 
Afsnit 49 Vi er tilbage i det periodiske system - Nu ved hovedgruppe 6! Øverst i denne søjle ser vi grundstoffet "Krom", hvilket en stor del af dagens afsnit faktisk handler om; For hvad er en forkromning? Hvorfor går vi rundt og siger at noget er "forkromet"? Og hvorfor er det nærmest overalt? Derudover går vi lige så meget i dybden med både Molyb…
  continue reading
 
Afsnit 48 Nu er vi her - Jura! Du kender det fra "Jurassic Park", tidsperioden hvor dinosauren herskede. Både langhalse som brontosaurus, panserøgler som stegosaurus, rovdinosaurer som allosaurus og mange, mange flere kunne i små 55 millioner år befolke vores planet. I dagens afsnit besøger vi disse "frygtindgydende kæmpeøgler" og undersøger hvorda…
  continue reading
 
Afsnit 47 I dagens afsnit fortsætter vi i det periodiske system - Vi er nu kommet til gruppe 5, også kaldet Vanadiumgruppe. Og medmindre navnene vanadium, niobium, tantal og dubnium ringer en klokke, så er det ingen hemmelighed at gruppe 5 oftest er lidt overset... Men hvorfor? For i denne gruppe har vi, af navnet Vanadiumgruppe, grundstoffet vanad…
  continue reading
 
Afsnit 46 I dagens afsnit kommer vi et smut forbi perm og "The Great Dying". Men vigtigst af alt ender vi i trias; krybdyrenes højdepunkt og deri dinosaurens begyndelse. "Dinosaur" kommer fra det græske 'Deinos' (frygtelig, vældig) og 'Sauros' (øgle) - Og selvom dinosauren ikke er særlig nært beslægtet med øgler, så er de vældige og frygtindgydende…
  continue reading
 
Afsnit 45 Vi er tilbage i det periodiske system, nu ved søjle fire. Gruppe 4, titangruppe, titanium family - Kært barn har mange navne; for i denne søjle finder vi bl.a. grundstoffet titanium - Det blanke, sølvfarvede og luksuriøse vidundermetal vi både finder i jordens skorpe, mel, maling, brillestel og hofteproteser. - ...Og så er det også skyld …
  continue reading
 
Afsnit 44 Giver en øget iltmængde større insekter? Hvordan var den første skov? Er skildpadder overhovedet en padde? Dagens afsnit giver anledning til en masse spørgsmål - Og med rette! For i dagens afsnit er vi nemlig i tidsperioden "Karbon"; Insekternes hayday. Her følger vi vores fælles forfader igennem et klima der langsomt begynder at pege i d…
  continue reading
 
Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med teleselskabet 3. I dagens afsnit vil vi kortlægge netværket, set i dansk kontekst; hele vejen fra det tidlige NMT (1G) i 80'erne til 5G netværket anno 2023. Men udover at tælle til 5, gennemgår vi også netværkets indflydelse på den tid vi levede i og den tid vi levede i's indflydelse på netværket. Hvorda…
  continue reading
 
Afsnit 43 Vi er tilbage i det periodiske system, nu ved søjle tre. Og lige så meget som dagens afsnit handler om grundelementerne i søjlen - scandium, lyttrium, lanthan og actin - lige så meget er dagens afsnit en ode til elektronstruktur. For elektroners placering og bevægelse rundt om atomkernen er faktisk ikke helt uden betydning - Tværtimod! De…
  continue reading
 
Afsnit 42 Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Sidst gennemgik vi perioderne Silur og Devon, hvor livet langsomt tog armbøjninger fra vandet op i den iltholdige luft. For det med at gå på land er ikke et enten/eller spørgsmål, det er et spektrum. Men i dagens afsnit kommer vi helt op på land - Eller i hvert fald noget der minder om... …
  continue reading
 
Afsnit 41 Jordalkalimetallerne hører hjemme i den anden hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi berylium, magnesium, calcium, strontium, barium og radium. Ligesom sidst, trækker vi grundstofferne ned fra plakaten og eksaminerer dem nøje og enkeltvis; Hvad bruger vi dem til? Hvad sker der hvis man sætter ild til dem? Er de egentlig farlig…
  continue reading
 
Afsnit 40 Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Vi har snakket om perioden Ordovicium; En af de dårligst brandede tidsperioder. Dette er der dog råd for, når vi i dag skal snakke om perioderne Silur og Devon og hvorfor livet (måske?) begyndte at gå på land... Heldigvis har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Natur…
  continue reading
 
Afsnit 39 Alkalimetallerne hører hjemme i den første hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi brint, lithium, natrium, kalium, rubidium, cæsium og francium. Men udover deres hovedgruppe i det periodiske system og suffixet "-ium", hvad har disse grundstoffer så egentlig til fælles? Og hvad adskiller dem? Kan man spise dem? Thomas Just Søre…
  continue reading
 
Afsnit 38. Det periodiske system kan beskrives på mange måder; Et billede af nogle stablede kvadrater på et kort i skolen, en tabelarrangering af grundstofferne eller indholdsfortegnelsen på hele vores univers (indtil videre...) Kort sagt er det periodiske system en sjov størrelse, som nok ikke fylder så meget for de fleste - men det burde den virk…
  continue reading
 
Afsnit 37. Vi har snakket om perioden Kambrium; eksplosionen af liv. Men lige efter Kambrium, kommer endnu en periode, nemlig Ordovicium. Ordovicium har ikke den samme brand-værdi som Kambrium, men den er ikke desto mindre lige så vigtig for det livets historie - Og derfor er det netop den periode vi skal snakke om i dag... Og heldigvis har jeg end…
  continue reading
 
Afsnit 36. Blob. Ja, blob - Det beskriver bedst de runde aftryk med tværgående striber vi finder i fossilerne af det tidligste dyreliv. For før Den Kambriske Eksplosion var der nemlig også dyr; de havde dog ikke knogler, hverken indeni eller uden på. Derfor har jeg, i dagens afsnit, heldigvis Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistorisk…
  continue reading
 
Afsnit 35. I sidste afsnit snakkede vi om hvad disse små strenge af "kode", vi kalder virus, egentlig er. I dette afsnit kommer vi nærmere hvordan de er; hvordan muterer de? hvordan var de for 1000 år siden? og kunne man forestille sig en verden uden virusser? Til at snakke med mig om det, har jeg endnu engang Lasse Vinner som er laboratoriechef ve…
  continue reading
 
Loading …

Hurtig referencevejledning