BYLYD offentlig
[search 0]

Download appen!

show episodes
 
I de kommende år skal der rives omkring 4.000 boliger ned i landets allermest udsatte boligområder. Men hvordan gik det til, at nogle boligområder som for eksempel Gellerup og Tingbjerg med gode, lyse lejligheder i grønne omgivelser - tegnet af nogle af landets dygtigste arkitekter – i løbet af få årtier endte som boligmarkedets sidstevalg; endda som Danmarks såkaldt ’hårdest ramte ghettoer’? Hvilken viden står vi på, når samfundet river op imod 4.000 boliger ned og investerer milliarder i a ...
 
Loading …
show series
 
I andet afsnit af Bylyds podcastserie Sansernes arkitektur taler tilrettelægger Niels Bjørn med filmkunstner Kassandra Wellendorf og tekstildesigner Kristine Mandsberg, som begge har et taktilt forhold til steder, bygninger og rum. Serien er støttet af Dreyers Fond. Musik af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Grafik af David Bülow. Lydmix af Maik…
 
I første afsnit af BYLYDs serie "Sansernes Arkitektur - Høresansen" fortæller Nina Gram om, hvordan vi bruger musik til at farve oplevelser af byen, og lydforsker og musiker Marie Højlund om at vælge steder på grund af lydrummet og om musik, som skal gengive stedets lyde. Musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian M…
 
I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet. Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde m…
 
I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet. Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde m…
 
I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet. Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde m…
 
Det er afgørende for boligorganisationerne og kommunerne rundt om i landet, at de kan læne sig op af klar og stærk viden, når de skal implementere Parallelsamfundsloven. Menneskers hjem skal rives ned. Det er mange liv, som påvirkes. Og det koster milliarder. Derfor er det mildt sagt besværligt for boligorganisationerne og kommunerne, når der opstå…
 
Hvis vi gerne vil udvikle de socialt udsatte boligområder til socialt balancerede, hvad virker så? Hvad ved forskerne? Og hvorfor er det så svært at få klare svar ud af dem, der har allermest viden om det her spørgsmål i Danmark? I niende afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder forsøger Niels Bjørn at finde svar, …
 
Parallelsamfundsloven fra 2018 kræver store omdannelser af de såkaldt hårde ghettoer. Områderne skal nedbringe andelen af almene familieboliger til max 40 % senest i 2030. Det kan ske ved nedrivning, salg, nybyg eller andre greb. Altsammen store fysiske indgreb, som koster milliarder. I ottende afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de soc…
 
I anden del hører vi om Gellerup-Toveshøj i Aarhus, som er i fuld gang med den allerstørste omdannelse, vi har set i Danmark. Omdannelsen sker ud fra udenlandske forbilleder, hvor et ensartet boligblokområde ændres til forskelligartet by. Omdannelsen har krævet meget store investeringer fra Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, og nu er private…
 
For ti år siden igangsatte vi i Danmark de største byomdannelseseksperimenter, som vi har oplevet. Et af dem er Kildeparken i Aalborg, som for ti år siden var et socialt udsat område og siden er blevet dramatisk omdannet. I sjette afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder besøger Niels Bjørn Kildeparken, taler med b…
 
Der er beboerdemokrati i alle Danmarks 1700 almene boligafdelinger. Her har beboerne det afgørende ord i forhold, der vedrører deres boliger og hele boligområdet. Beboerdemokratiet gør den almene sektor til et unikt system i verden, et system, vi er stolte af, når vi sammenligner os med andre lande. Imidlertid blev beboerdemokratiet for de såkaldte…
 
Alle socialt udsatte områder har lokalt et dårligt ry. Mange tør ikke komme i dem, og der er historier i medierne om ballade og kriminalitet. I fjerde afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder undersøger Niels Bjørn, hvad det gør ved mennesker, at det kvarter, de bor i, har et dårligt image? Og hvordan undgår man at…
 
Hvis de udsatte områder ikke opfylder ret mange menneskers drøm om et sted at bo, er det så fordi boligdrømmene har ændret sig, og de store boligområder fra 1960erne ikke udgør attraktive tilbud ud fra en nutidig standard? I tredje afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om de socialt udsatte områder tager Niels Bjørn til Tingbjerg, hvor bolig…
 
I andet afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om socialt udsatte områder forsøger Niels Bjørn at afdække, hvorfor der sker en geografisk koncentration af mennesker med sociale udfordringer i nogle områder i byerne. Jagten på at forstå det tager os omkring nogle årtiers boligpolitik, arkitekturhistorien og samfundsudvikling. Undervejs bliver …
 
I første afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om de socialt udsatte områder tager Niels Bjørn livtag med den ikoniske arkitektur: boligblokken. For nogen arkitekter er boligblokken den ypperste, arkitektoniske form, men som Aarhus Kommune siger, finder mange mennesker boligblokken grim og vil ikke bo i den. Da det er arkitekter, som skal hj…
 
Det er fuldstændig afgørende for boligorganisationerne og kommunerne rundt om i landet, at de kan læne sig op af klar og stærk viden, når de skal realisere de udviklingsplaner, som Parallelsamfundsloven har afkrævet dem. Menneskers hjem skal rives ned. Det er mange liv, som påvirkes. Og det koster milliarder. Derfor er det mildt sagt besværligt for…
 
Hvis vi gerne vil udvikle de socialt udsatte boligområder til socialt balancerede, hvad virker så? Hvad ved forskerne? Og hvorfor er det så svært at få klare svar ud af dem, der har allermest viden om det her spørgsmål i Danmark? Medvirkende Gunvor Christensen, chefanalytiker, VIVE Claus Bech-Danielsen, professor, BUILD Jens Kvorning, professor eme…
 
Parallelsamfundsloven fra 2018 kræver store omdannelser af de såkaldt hårde ghettoer. Områderne skal nedbringe andelen af almene familieboliger til max 40 % senest i 2030. Det kan ske ved nedrivning, salg, nybyg eller andre greb. Altsammen store fysiske indgreb, som koster milliarder. Hvor kommer pengene fra? Er det rigtigt, at det i sidste ende er…
 
I anden del hører vi om Gellerup-Toveshøj i Aarhus, som er i fuld gang med den allerstørste omdannelse, vi har set i Danmark. Omdannelsen sker ud fra udenlandske forbilleder, hvor et ensartet boligblokområde ændres til forskelligartet by. Omdannelsen har krævet meget store investeringer fra Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, og nu er private…
 
For ti år siden igangsatte vi i Danmark de største byomdannelseseksperimenter, som vi har oplevet. Et af dem er Kildeparken i Aalborg, som for ti år siden var et socialt udsat område og siden er blevet dramatisk omdannet. Hvad har strategien været, og hvad er resultaterne? Og hvorfor tør vi poste milliarder i sådan et forsøg, hvis det virkelig er e…
 
Der er beboerdemokrati i alle Danmarks 1700 almene boligafdelinger. Her har beboerne det afgørende ord i forhold, der vedrører deres boliger og hele boligområdet. Beboerdemokratiet gør den almene sektor til et unikt system i verden, et system, vi er stolte af, når vi sammenligner os med andre lande. Imidlertid blev beboerdemokratiet for de såkaldte…
 
Alle socialt udsatte områder har lokalt et dårligt ry. Mange tør ikke komme i dem, og der er historier i medierne om ballade og kriminalitet. Hvad gør det ved mennesker, som bor der, at deres kvarter har et dårligt image? Og hvordan undgår man at komme til at forstærke det dårlige ry, hvis man fortæller om de reelle problemer, man oplever i områder…
 
Hvis de udsatte områder ikke opfylder ret mange menneskers drøm om et sted at bo, er det så fordi boligdrømmene har ændret sig, og de store boligområder fra 1960erne ikke udgør attraktive tilbud ud fra en nutidig standard? I Tingbjerg sælger boligorganisationerne grunde mellem de almene boligblokke, hvor en privat developer skal bygge private række…
 
Skal vi finde kloge svar på, hvad det er rigtigt at gøre med de socialt udsatte områder, må vi først forstå, hvorfor der sker en geografisk koncentration af mennesker med sociale udfordringer i nogle områder i byerne. Jagten på at forstå det tager os omkring nogle årtiers boligpolitik, arkitekturhistorien og samfundsudvikling. Undervejs bliver vi k…
 
Første afsnit tager livtag med de socialt udsatte boligområders ikoniske arkitektur: boligblokken. For nogen arkitekter er boligblokken den ypperste, arkitektoniske form, men som Aarhus Kommune siger, finder mange mennesker boligblokken grim og vil ikke bo i den. Da det er arkitekter, som skal hjælpe med at omdanne de udsatte områder til steder, so…
 
Tre måneder efter, Camilla Richter Friis van Deurs tiltrådte stillingen som Københavns nye stadsarkitekt i foråret 2019, blev hun kørt ned i en alvorlig ulykke. Hun var på cykel, og ikke langt fra Rådhuspladsen, på HC Andersens Boulevard, blev hun overset af en højresvingsbilist, “en turist”, som hun siger, og havnede på hospitalet med brækket anke…
 
Esbjerg er den seneste kommune, som har fået en stadsarkitekt. Det skete i juni 2019, hvor Morten Harder tiltrådte og blev kommunens første af slagsen. Selv ser Morten Harder oprettelsen af stillingen som udtryk for, at Esbjerg Kommunes politikere er optaget af byudvikling og af, at der skal bygges af god kvalitet. I modsætning til de andre af land…
 
Aalborg er i fuld gang med at transformere sin havnefront og dermed sit ansigt mod verden. De seneste år er ikoniske huse skudt op som Musikkens Hus, tegnet af Coop Himmelblau og Utzon Center, der er tegnet af far og søn i fællesskab, Jørn og Kim Utzon. Samme transformation er i gang i mange andre af de større danske byer, men hvad der adskiller Aa…
 
Irmabyen er Rødovres nyeste bydel, udviklet massivt de seneste år med boliger i mange forskellige typer og med så stor efterspørgsel, at folk ikke alene har sovet i kø for at blive skrevet op men endda betalt studerende for at sove i kø for dem, fortæller stadsarkitekt Bjarne Rieckmann med et smil. Irmabyen er udviklet af en privat developer, som o…
 
Ved studiestart i 2019 var der for første gang i mange år ingen kritiske artikler om unge, der skulle begynde på en uddannelse i Aarhus og ikke havde noget sted at bo. De seneste år er der bygget masser af ungdoms- og kollegieboliger, og stadsarkitekt Stephen Willacy er stolt over, at byen nu kan sikre husly til alle. Aarhus er i den grad ungdommen…
 
Frederiksberg Kommune ligner ikke nogen anden i Danmark. Frederiksberg er omgivet af by hele vejen rundt, og endda af en enkelt by, nemlig København, som Frederiksbergs stadsarkitekt Claus Sivager med et grin kalder “omegnskommunen”. Samtidig er Frederiksberg ikke hoppet på den togvogn, som ellers gælder i resten af landet, nemlig kampen om at få f…
 
Da Lisbet Wolters fik jobbet som stadsarkitekt i Vejle i 2015, lavede hun en liste til sig selv med alle fordommene om, hvordan det var at arbejde i en kommune. Hun kom fra et job som partner på Aarstiderne Arkitekter med masser af rejsedage, stort personaleansvar og mange projekter af gangen. Og hun frygtede at komme ind i en langsom og træg maski…
 
Hvad gør en bygning værd at bevare? Og kan man frede en fortælling? De spørgsmål er omdrejningspunktet for denne udgave af BYLYD, hvor vi bla. besøger Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Astrid Noacks Atelier i Københavns Nordvestkvarter. "Det er en rædsel fra '60erne. Riv den ned!" Sådan nogenlunde lød det fra Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex A…
 
I andet afsnit af JACOBS SLUM stiller Kasper Jacek spørgsmålet: Hvad er slum? Mange tidlige beskrivelser fra USA og Europa beskriver slummen som et intenst sted, der nærmest overfaldt sanserne. Slummen var præget af tung, ildelugtende og stillestående luft, af mudder og af mørke. For Jacob A. Riis var slummen forbundet med den type byggeri, der hed…
 
I tredje afsnit af podcastserien JACOBS SLUM om den danske reporter og fotograf Jacob A.Riisdykker vi ned i litteraturen, journalistikken og rapporterne, der beskrev New Yorks slum. Vi ser nærmere på det spørgsmål, der meldte sig med slummens tilsynekomst: Hvem boede her? Og hvad gjorde det ved mennesker at bo under så usle forhold? Som Jacob A. Ri…
 
Uanset hvor du er, modtager din krop påvirkninger fra dine omgivelser. Det fysiske miljø omkring dig påvirker dine tanker, følelser og handlinger. I mange år har det været et mysterium, præcist hvad der sker, og hvordan. Men i dag finder forskere nye metoder til at måle på arkitekturens og byens påvirkning af mennesker. Og begynder at kunne forklar…
 
Lige siden København blev født for 850 år siden, har havnen været omdrejningspunkt for udviklingen. Det gælder også i dag, hvor grundsalget i havnen financierer metro-byggeriet og symboliserer København som en af verdens mest liveable cities. Men er Københavns Havn druknet i sin egen succes? Er kvadratmeterne blevet så dyre, at bykvalitet og fælles…
 
At tænke menneskets behov ind i arkitekturen burde vel være naturgivent. Men det var det ikke i 1970erne, dengang Ingrid Gehl skrev bogen "Bomiljø". Heri opstiller hun otte basale behov, som mennesket har i relation til det byggede miljø. Bogen blev en bestseller og blev udgivet i 20.000 eksemplarer - men er siden blevet glemt. Alligevel kalder vær…
 
Tredje og sidste del i vores serie om segregering. Verdens byer - og ikke mindst København - bliver mere og mere opdelte. Afstanden mellem rig og fattig vokser, og det har konsekvenser, blandt andet for ulighed i sundhed. De fattigste dør simpelthen tidligere end de rigeste. Vi mister sammenhængskraft og forståelse for hinandens forskelligheder. Og…
 
Nordens største stofindtagelsesrum, H17, åbnede i Kødbyen på Vesterbro i august 2016. Et område, som ellers har gennemgået en kraftig gentrificering. Kunstgallerier, restauranter og klubber er rykket ind og står i skarp kontrast til stofbrugernes virkelighed. Hvilke designgreb skal der til indendørs for at give rummet de nødvendige funktioner? Og h…
 
Tag med til Quito, Equador, hvor indbyggerne lever med en latent risiko for jordskælv. Hør, hvorfor Vejle har Europas første resiliens-strategi, og hvad en spontant opstået gadekiosk kan gøre for bymiljøet i Hong Kong. I BYLYD om resiliens. Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias…
 
Skal byen være en pengemaskine? I København forvaltes størstedelen af de offentlige grunde gennem udviklingsselskabet By&Havn. Et selskab, der er født med en milliardgæld for metroen - og derfor har til opdrag at sælge grundene så dyrt som muligt. Det skaber en boligfanatisme, mener arkitekt og ph.d.-stipendiat Kasper Lægring. Men Socialdemokratern…
 
Det er måske ikke noget, man tænker over i hverdagen. Men håndteringen af menneskelige affaldsstoffer har og har haft en hel afgørende betydning for udviklingen af den velfungerende storby, som vi kender den i dag. Men hvordan står det til eksempelvis med de københavnske kloakker? Og hvad gør man i Syd, hvor byer vokser så hurtigt, at der hverken e…
 
Der er nogle byer, hvor musik og identitet er smeltet sammen. Aarhus i '90erne var lyden af Gnags, Helmig og TV2, København var engang Europas jazz-hovedstad - og så er der Sønderho på Fanø. Her har musik og dans gennem århundreder været en uløselig del af byens identitet og dyrkes stadig flittigt af indbyggerne. Tag med BYLYD til bal på Sønderho o…
 
BYLYD handler denne gang om atmosfære. Hvor bor den? Og kan man fange den og bruge den igen? Vi spørger tre dygtige mennesker og beder dem vise det sted, som for dem bedst illustrerer begrebet atmosfære. Filminstruktør Sofie Tønsberg tager til Trudsholm Gods, der har samlet forfald i århundreder og måske netop derfor bruges uhyre flittigt som ramme…
 
BYLYD ser på, hvordan de pædagogiske og politiske strømninger har sat deres præg på skolebyggeriet gennem tiderne. Vi besøger den spritnye og internationalt berømmede Skolen i Sydhavnen, som er tegnet af JJW Arkitekter. Her har klasselokalerne glasvægge, så alle kan kigge ind og ud, og offentligheden er velkommen på taglegepladserne alle døgnets fi…
 
Hvad sker der med byen, når kæmpemæssige begivenheder som fx et OL ruller ind over? Hvordan kan man bruge megaeventen til at præge byudviklingen i en postiv retning - og kan den omvendt bruges af magthavere til at afkoble normale demokratiske processer og gennemtvinge forandringer i byen hen over hovedet på dens borgere? Det forsøger vi at finde sv…
 
Når det regner i november, bor der normalt omtrent 1500 mennesker i Allinge på Bornholm. Men fire dage om året i juni er byen hele Danmarks hovedstad. BYLYD er taget på Folkemødet for at finde ud af, hvordan byen og borgerne håndterer kontrasterne. Og hvordan udviklingen af de fysiske rammer skrider frem. I udsendelsen møder du Mette Skjold, direkt…
 
Loading …

Hurtig referencevejledning

Google login Twitter login Classic login