Dépêche: Atletaktivismens foregangskvinde med Trine Nørgaard Pedersen

19:18
 
Del
 

Manage episode 297513993 series 2668242
Af Mediano Sport & Perspektiv and Mediano Sport. Opdaget af Player FM og vores brugere – copyright tilhører udgiveren, ikke Player FM, og lyden streames direkte fra deres servere. Tryk på Abonner-knappen for at få opdateringer i Player FM, eller kopier URL'en til en anden podcast-app.
Nu udstyres Mediano Sport & Perspektiv med et helt nyt format kaldet ’Dépêche’. Ambitionen bag Dépêche er at give Medianos lyttere en række korte, levende og skarpvinklede podcast, der undersøger de væsentligste tendenser i sporten. Vi vil komme omkring sportens politiske, kulturelle og økonomiske dimensioner, og sportsgrenen er sådan set underordnet – så længe der er en perspektivrig historie at fortælle. I første afsnit retter vi blikket mod fænomenet atletaktivisme, og nærmere bestemt den politiske vækkelse i amerikansk kvindebasket. Mange mener nemlig, at det var atleterne i WNBA, der for alvor satte skub i den bølge af atletaktivisme, som er skyllet ind over sporten den seneste håndfuld år. Særligt indflydelsesrig har profilen Maya Moore været. Hun hev Black Lives Matter-bevægelsen ind på basketballbanen, før Colin Kaepernick startede sin knælende protest i NFL. Hun afbrød sin succesfulde karriere for at kæmpe for løsladelsen af en fængselsdømt mand, og så har hun senest inspireret sine kolleger til at involvere sig i et senatorvalg i Florida. Journalist på Fullcourt.dk, Trine Nørgaard Pedersen, hjælper med at fortælle historien om Maya Moore og den atletaktivistiske kultur i WNBA. *Dépêche udgives i samarbejde med freelancejournalist Jeppe Højberg Sørensen*

74 episoder