Artwork

Indhold leveret af Videnskab.dk Podcast. Alt podcastindhold inklusive episoder, grafik og podcastbeskrivelser uploades og leveres direkte af Videnskab.dk Podcast eller deres podcastplatformspartner. Hvis du mener, at nogen bruger dit ophavsretligt beskyttede værk uden din tilladelse, kan du følge processen beskrevet her https://da.player.fm/legal.
Player FM - Podcast-app
Gå offline med appen Player FM !

S5 Ep4: Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi

25:58
 
Del
 

Manage episode 342338625 series 1336991
Indhold leveret af Videnskab.dk Podcast. Alt podcastindhold inklusive episoder, grafik og podcastbeskrivelser uploades og leveres direkte af Videnskab.dk Podcast eller deres podcastplatformspartner. Hvis du mener, at nogen bruger dit ophavsretligt beskyttede værk uden din tilladelse, kan du følge processen beskrevet her https://da.player.fm/legal.
Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser.
Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine.
Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig - præcis som en bil.
Selvom det måske virker abstrakt, er de molekylære maskiners potentiale enormt.
De er nemlig så kraftfulde, at man i teorien ville kunne lagre alt den information, verdensbefolkningen i dag gemmer på telefoner, tablets og andre devices, på en masse molekylære maskiner, der tilsammen kun vil veje et halvt gram.
En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maskiner tættere på, er Jan Oskar Jeppesen, der er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.
Med sin forskergruppe arbejder han på at knække koden til, hvordan molekylære maskiner fungerer.
Molekylære maskiner kan køre på strøm

Helt konkret arbejder forskergruppen med at designe og afprøve molekylære maskiner, der kan omdanne elektrisk energi til mekanisk energi.
De molekylære maskiner, forskergruppen designer, hedder rotaxaner.
En rotaxan er et molekyle, der er formet som en håndvægt, hvor en vægtstang forbinder to store vægtskiver. Omkring vægtstangen, der hvor du normalt ville gribe om håndvægten, sidder en lille ring.
Ved hjælp af strøm kan forskerne få ringen til at bevæge sig mellem to punkter på vægtstangen, så ringen bevæger sig fra den ene ende af stangen til den anden. Det er den bevægelse, der gør molekylet maskinelt.
Lyt med, og bliv klogere på, hvordan molekylære maskiner virker, hvad forskerne håber på, at de i fremtiden kan bruges til, og hvordan forskerne prøver at lave en molekylær maskine, der ikke opfører sig om slatten spaghetti.
Lyt til flere afsnit

Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.
Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!

Medvirkende:
  • Jan Oskar Jeppesen, professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.
Produceret af: Peter Ørbæk
Musik: Jais Baggestrøm Koch
  continue reading

189 episoder

Artwork
iconDel
 
Manage episode 342338625 series 1336991
Indhold leveret af Videnskab.dk Podcast. Alt podcastindhold inklusive episoder, grafik og podcastbeskrivelser uploades og leveres direkte af Videnskab.dk Podcast eller deres podcastplatformspartner. Hvis du mener, at nogen bruger dit ophavsretligt beskyttede værk uden din tilladelse, kan du følge processen beskrevet her https://da.player.fm/legal.
Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser.
Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine.
Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig - præcis som en bil.
Selvom det måske virker abstrakt, er de molekylære maskiners potentiale enormt.
De er nemlig så kraftfulde, at man i teorien ville kunne lagre alt den information, verdensbefolkningen i dag gemmer på telefoner, tablets og andre devices, på en masse molekylære maskiner, der tilsammen kun vil veje et halvt gram.
En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maskiner tættere på, er Jan Oskar Jeppesen, der er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.
Med sin forskergruppe arbejder han på at knække koden til, hvordan molekylære maskiner fungerer.
Molekylære maskiner kan køre på strøm

Helt konkret arbejder forskergruppen med at designe og afprøve molekylære maskiner, der kan omdanne elektrisk energi til mekanisk energi.
De molekylære maskiner, forskergruppen designer, hedder rotaxaner.
En rotaxan er et molekyle, der er formet som en håndvægt, hvor en vægtstang forbinder to store vægtskiver. Omkring vægtstangen, der hvor du normalt ville gribe om håndvægten, sidder en lille ring.
Ved hjælp af strøm kan forskerne få ringen til at bevæge sig mellem to punkter på vægtstangen, så ringen bevæger sig fra den ene ende af stangen til den anden. Det er den bevægelse, der gør molekylet maskinelt.
Lyt med, og bliv klogere på, hvordan molekylære maskiner virker, hvad forskerne håber på, at de i fremtiden kan bruges til, og hvordan forskerne prøver at lave en molekylær maskine, der ikke opfører sig om slatten spaghetti.
Lyt til flere afsnit

Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.
Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!

Medvirkende:
  • Jan Oskar Jeppesen, professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.
Produceret af: Peter Ørbæk
Musik: Jais Baggestrøm Koch
  continue reading

189 episoder

Alle episoder

×
 
Loading …

Velkommen til Player FM!

Player FM is scanning the web for high-quality podcasts for you to enjoy right now. It's the best podcast app and works on Android, iPhone, and the web. Signup to sync subscriptions across devices.

 

Hurtig referencevejledning