240 AUSTIN, TX: House of the Rising Songs

Radiovagabond

HOWDY FRA AUSTIN, TEXAS

Jeg nævnte det i min seneste episode fra Quebec, Canada, at jeg var på vej til Finger Lakes i New York State efter mit korte ophold i Canada. Jeg var taget til Corning, New York for at deltage i en TBEX-konference for alle os, der laver indhold omkring rejse (og jeg kan varmt anbefale det).

Jeg var der kun I få dage, så jeg fik ikke tid til at opleve den skønne natur omkring de fem fingre-søer, og jeg fik ikke optaget nok til en episode herfra, inden jeg skulle videre mod Austin, hvor endnu en konference ventede på mig. Flyturen derned var ikke uden udfordringer og pludselig var jeg strandet i New Jersey.

STRANDET I NEW JERSEY

Mit fly fra Ithaca var forsinket, hvilket ikke var de bedste nyheder. Jeg havde endda besluttet mig for at tage ekstra tidligt i lufthavnen. Jeg tænkte, hvorfor sidde her med computeren i hotellets foyer i stedet for at sidde i en café med godt internet i en moderne lufthavn…? Men det viste sig at være en stor fejl. Lufthavnen var lille (jeg var næsten alene) og der bar stort set intet internet. Og så blev mit fly forsinket. Og så endnu en gang. Og så igen…

Da jeg omsider ankom til Newark i New Jersey, var det tæt på midnat, og mit fly mod Austin Texas var for længst fløjet. Da begge fly var med United Airlines, tænkte jeg, at de så ville give mig en overnatning og holde mig skadesfri. Men det var ikke tilfældet. Jeg kom hertil omkring midnat og var efterladt uden noget… Der var noget med småt, som man ikke læser … om at hvis det skyldes noget med vejret, så var det ikke deres ansvar.

Her var vejret fint og skyfrit, men længere sydpå var der vist problemer, så det havde sikkert ret. Man skal bare læse det med småt. Men man er vel vagabond og med alt hvad der følger med.

Omsider kom jeg dog til Texas. Så lad os give den gas, Austin.

I denne episode kan du høre en masse om Austin og især musiklivet i byen. Jeg besøger et sted, der hedder House of Songs og taler med Troy Campbell, som var initiativtager til stedet efter et besøg hos Poul Krebs på Samsø.

”KEEP AUSTIN WEIRD”

Austins uofficielle slogan er "Keep Austin Weird". Det blev en ting i 2000, da en lokal bibliotekar brugte sætningen i et radioprogram. Folk tog det til sig, så han begyndte at printe klistermærker og startede hjemmesiden KeepAustinWeird.com.

Så når nu det er en underlig by, jeg er kommet til så lad os tage lidt

UNDERLIGE FAKTA OM AUSTIN, TEXAS

• På et tidspunkt var Austin helt oversvømmet. Men det er lidt længe siden – omkring 66 millioner år. Der var også 10 undervands vulkaner, hvilket skabte nogle specielle klipper, der er hvide og skrøbelige – kendt som ”Austin Kalk”.
• Austin er den mest hundevenlige by i USA med 12 parker, hvor hunde ikke skal være i snor, og masser af hundevenlige restauranter og hoteller.
• I gennemsnit har Austin 20 millioner gæster hvert år. Det er mere end Rom (4,2 millioner), Hawaii (8,3 millioner) og selv London (17,4 millioner).
• Austin er stats-hovedstad i Texas, og Texas State Capitol building er den næst største Capital Building i USA – efter USA Capital Building i Washington DC. Det er endnu et bevis på at alt er større i Texas.
• U.S. News & World Report har udråbt Austin til det bedste sted at bo ie USA I 2017.
• Austin har sin egen Bigfoot, som de kalder Hairy Man som ifølge rygtet bor på Hairy Man Road.
• Austin har den største koloni af flagermus i Nordamerika. Omkring 1,5 millioner flagermus kommer til syne fra under Ann W. Richards Congress Avenue Bridge lige efter solnedgang hver aften fra marts til oktober. Det var noget af det, jeg oplevede.
• Og endelig: Austin har den eneste lovlige nudist strand i Texas. Det var noget af det, jeg ikke oplevede.

MUSIKKEN I AUSTIN

Men det, som byen er mest kendt for, er helt sikkert deres musikkulturen i byen. Deres officielle motto er “Verdens musikhovedstad”, på grund af deres mere end 200 livemusik spillesteder og mere end 2000 bands og kunstnere, der kalder Austin deres hjem.

Byen er vært for den South by Southwest. Det er en årlig konference og festival for alternative film, interaktive medier og ikke mindst musik. Den finder sted hvert år i midten af marts. Musikdelen af den – South by Southwest Music – er den største musikfestival af sin slags i verden med mere end 2000 optrædende kunstnere.

Det, der kaldes “Austin musik” opstod (i sin moderne form) i 1972, da en ny slags countrymusik eksploderede på musikscenen her. En musikscene, der vendte ryggen til Nashville. Det samme gjorde Willie Nelson, samme år, da han flyttede fra Nashvile til Austin. Og han bor her stadig.

I de efterfølgende år opbyggede Austin et ry for at være et sted, hvor nye kunstnere kunne skabe et navn for sig selv og sparke karrieren i gang, foran et modtageligt publikum på hyggelige uformelle spillesteder.

HOUSE OF SONGS

Austin er også hjem for The House of Songs, som jeg besøger i denne episode. Det er et hyggeligt hjemligt sted, hvor musikere fra hele verden kan mødes og udvikle sange sammen. De kan dele det universelle sprog med musik, og samarbejde med at skrive sange og udvikle liveshows. Huset er også designet til at bygge bro mellem kulturer, kultivere fred og skabe venskaber.

Det var et samarbejde mellem Troy Campbell og go’e gamle Poul Krebs, som var starten op dette projekt. Og det var en af mine venner, Kent Olsen, som har spillet med Poul Krebs i årevis, som introducerede mig for Troy.

FRA SAMSØ TIL AUSTIN

Jeg møder Troy Campbell udenfor House of Songs og jeg mærker med det samme, at han er en fantastisk mand. Han er ivrig for at vise mig rundt i huset og fortælle om, hvordan han og Poul fik idéen til House of Songs. Det hele startede faktisk med et besøg på Pouls sted på Samsø i slutningen af 90’erne. Det udviklede sig og i 2009 startede de et ét-års-projekt med at bringe danske kunstnere her til Austin. Det er nu mere end 10 år senere og huset fungerer stadig i bedste velgående. Troy fortæller:

”Ved en South by Southwest festival, talte jeg med nogle mennesker, der var interesserede i at investere i kunst og kultur. De havde hørt, at jeg havde en idé til et kreativt ’music retreat’, hvor musikere kunne mødes og give hinanden inspiration. Jeg havde tilbragt lidt tid i Danmark, hvor jeg havde samarbejdet lokale musikere – og et par af dem havde været på besøg herovre. Investorerne elskede idéen og resten er historie”.

NU ER DET IKKE KUN AUSTIN

Huset trives stadig i bedste velgående og nu er det ikke kun danske musikere, der kommer. Troy har udarbejdet en plan til at sprede konceptet til andre steder i verden og faktisk er der nu House of Songs andre steder i USA end blot her i Austin.

“Vi har spredt idéen til 14 lande og tre huse og åbner snart det nyeste hus i Haarlem, New York. Vi arbejder blandt andet med den store organisation Art Space som partnere”.

House of Songs er en non-profit-organisation og er vokset meget mere end Troy Campbell og Poul Krebs nogensinde havde fantasi til at tro. I hele min snak med Troy, har han kun positive ting at sige om danske musikere og naturligvis hans samarbejde med sin gode ven Poul Krebs.

“Jeg sørger for at Poul kommer til at have mulighed for at høre alle de sange, der bliver udviklet i dette hus – og jeg ved, at han sætter pris på det. Han er en kunstner, der ikke jagter penge – for ham er succes, venskaber og familie. Hans måde at tænke på, er med til at holde en høj kvalitet i huset”.

Huset, jeg besøger ligger i gå-afstand fra Downtown, men dog i et stille parcelhusområde i Austin tæt ved en flod. Troy og Poul var enige om, at huset skulle være hyggeligt og samtidig have en autentisk ’Texas-følelse’.

Og da Troy viser mig rundt i huset, kan jeg se, hvad han mener. Det er meget hyggeligt – Troy har bestemt lært det berømte danske ord ”hygge”. Der er et musikinstrument indenfor rækkevide i alle værelser. Og så er der ind imellem noget ‘Austin-weird’ på væggene.

DEN DANSKE INFLYDELSE

Når nye musikere ankommer til huset, sørger Troy altid for at der er noget mad til at få dem til at føle sig velkomne. Det er noget han har taget med fra sit første besøg til Danmark, hvor han ankom med jetlag til Samsø.

“Da jeg ankom, var jeg lidt nervøs og usikker på, hvad jeg lavede her. Jeg følte, at alle de andre musikere var mere talentfulde end mig. Der var ingen hjemme, da jeg ankom, men så blev jeg modtaget af en besked fra Poul sammen med en tallerken med noget mad. Der stod ”velkommen bror, vi er glade for at du er her, føl dig hjemme”, og det fik mig til at slappe af. Den samme fornemmelse prøver jeg at give alle, der kommer her til House of Songs i Austin”.

DA TROY MØDTE EN DANSK SUPERSTJERNE

Troy fortalte mi gen sjov historie om de første gange, han mødte Poul Krebs. Som danskere kender vi ham alle sammen. Og vi kan alle synge med på ”Kærester”. Men da han synger på dansk, er er ikke mange udenfor Danmark, der kender ham. Og heller ikke Troy, da han var i Danmark for første gang i slutningen af 90’erne – hvor Poul Krebs var en superstjerne i Danmark. Troy fortæller historien med et smil på læben.

”Jeg anede ikke, at han var berømt. Jeg tænkte bare, at han var en flink fyr og jeg var vild med hans musik. Dengang var det ikke normalt at Google personer, og hvis jeg havde gjort det ville det hele være på dansk. I starten af mit besøg var jeg på Samsø – og her var der ingen, der behandler ham anderledes. Men da vi kom fra båden i Jylland, tog han solbriller på, og bevægede sig hurtigt mod sin bil, da folk begyndte at genkende ham. ’Hvad sker der, Poul?’, sagde jeg… ’Er du berømt??’. Han sagde bare, at vi skulle videre. Først da jeg pressede ham, fik jeg ham til at sige: ’Jeg klarer mig ret … okay’.

Først her finder Troy ud af, at hans ven Poul er en stor ting i Danmark. De var på vej til Tønder Festivallen, og Troy troede det ville være et lille spillested med et par hundrede mennesker. Men oplevede et kæmpe show med flere tusinde mennesker, der alle kunne synge med på sangene.

Der er meget mere til denne sjove historie… men så skal du lytte til episoden, hvor Troy fortæller den.

Der er blevet snakket meget om Poul Krebs i denne episode, så jeg har rakt ud til Poul selv for at høre om hans oplevelser med House of Songs. Og han var heldigvis med på at snakke med mig. Vi kommer til at snakke om at skrive sange sammen med andre, om det giver ham ny inspiration for at komme ud i verden – og om hans venskab med Troy. Jeg er ret sikker på, at han nok har et par gode historier.

Og det go’e er, at Troy ikke vil kunne forstå en lyd af hva’ vi snakker om. Hvis vi ka’ få kalenderne til at hænge sammen vil den episode komme meget snart…

Hvis du vil vide mere om The House of Songs, så besøg deres hjemmeside – og jeg kan anbefale, at du ser den Emmy vindende PBS-dokumentar, der beskriver, hvad det hele går ud på.

I den næste episode kravler jeg ned i en lille lækker cabriolet for at køre til Houston. Der kommer til at ske en masse spændende i næste uge, så husk at lytte med.

Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.